Artikler i kategorien 'Ærø'

torsdag, 14. juli 2016 22:00

ÆLSKAR ÆRØ

SUMMER BLOG TAKE OVER

Det er ferietid og Eckmann Studio holder lukket i hele juli måned.

 image001 

Det er med stor glæde og stolthed at jeg i hele juli måned overlader min blog

EYECANDY til en

række spændende gæstebloggere.

Kig forbi og læs med. Bliv inspireret, få tips & tricks til nye rejseoplevelser.

 

NAVN: Mette Meldgaard

TITEL: Kok, bager og restauratør.

Ejer af Cafe´ AROMA i Herning, og også på Herning Bibliotek,

sammen med hendes mand Martin. Parret har 4  børn.

image002

Alt imens Anette & Crew nyder nyder ferien, har jeg fået lov til

at gæsteblogge her på hendes blog EYECANDY.

 

Jeg hedder Mette Meldgaard og har i 15 år drevet bageri og kaffebarer i Herning.

Hver dag står jeg tidligt op og bager brød.

Jeg er vild med brød og med kaffe.

Jeg er uddannet kok men min introduktion til restaurationsbranchen startede længe før.

Mine forældre var nemlig også restauratører.

Hjemme hos os handler alt om mad og jeg prøver det bedste jeg kan,

at lokke mine egne børn til at lege med maden og opleve med maven.

 

 

REJSEMÅL:

Hver sommer pakker vi bilen og rejser/sejler til Ærø.

image003 

HÆNG UD:

I en hængekøje i haven, hvor ellers?

image004 

COOL CAFÉ:

Den Gamle Købmandsgård i Ærøskøbing.

Verdens hyggeligste butik og café med fokus på det ypperste

 i lokale fødevarer og ærøsk kunsthåndværk.

DGK ligger på torvet i Ærøskøbing på Ærø; et smukt og velbevaret fristed,

hvor folk stadig har tid til at passe på hinanden og deres lokalsamfund.

Det hele startede med en gruppe frivillige,

der arbejdede for en mere bæredygtig verden og for at fremme lokale produkter.

I januar 2016 blev succesen komplet: DGK var på frivillige hænder blevet kørt op i et sådant gear, at den kunne overdrages til private hænder,

med ressourcerne til at videreudvikle og sikre de arbejdspladser, der var skabt.

Rikke Pelle og Lennart Hansen overtog driften af butikken og caféen,

og vil fortsætte med at skabe liv, initiativ og flere arbejdspladser i Ærøskøbing.

image005

DET HELE STARTER LIGE HER:

Med at rigtige mennesker af kød og blod sætter sig

for at udrette store ting sammen til fordel for deres lokalsamfund,

og for at gøre det hele lidt bedre for os alle.

Den Gamle købmandsgårds motto er:

“Når det går godt for dig, går det godt for mig”.

 image006

SELVFORKÆLELSE:

 

Se det hele fra søsiden.

Tag på vandet og få vind i håret og sol på næsen.

Hele sommeren kan du hver torsdag komme på tur med den godt

100 år gamle skonnert Meta.

Meta blev bygget i Assens i 1884 og er nu et af de sidste eksempler

på klippebyggede skonnerter.

I 1916 forliste skibet ved Samsø, men blev lykkeligvis bjærget

og har gennem tiden sejlet som fragtskib og stenfisker.

I 1999 blev skibet totalrenoveret og har fået sit oprindelige udseende tilbage.

I dag ligger det i Rudkøbing, hvor det sejler øhavet tyndt.

Snup en formiddagstur til fra Ærø til Strynø,

hvor der er mulighed for et lille ophold på øen.  

image007

image008

image009

PÅ OPDAGELSE:

Vi gik på opdagelse på Strynø og købte en Hansen is

inden vi tog tilbage til havnen og Meta sejlede os sikkert tilbage til Marstal.

Om aftenen sejler Mjølner en to timers solnedgangstur i det sydfynske øhav.

Meta emmer af historie.

Fantastisk naturoplevelse.

image010

DER SOVER MAN GODT:

I en hytte i vandkanten.

Lige i ærøånden overnatter man i en strandhytte ved Voderup klint.

Der er to små træspånsbeklædte hytter og de er enestående beliggende.

På kanten.

Der hvor land møder hav.

De 2 hytter er overnatnings- og opholds shelters, begge med lemme, luger og døre,

der kan åbnes mod lyd, luft og duft.

Ligger man tæt, er der plads til henholdsvis 5 og 3 overnattende.

image011

image012

image013

KAFFEN I KOPPEN:

ALTID filterkaffe på ferien.

Jeg laver kaffe til dagligt i mit arbejde og min kæreste importerer og rister selv kaffen til vores kaffebarer. Kaffe fylder vel nok halvdelen af vores liv og vi er vilde med det!

Vi brygger koldt og varmt, på maskine og filter.

Vi har store dyre maskiner og masser af udstyr til den helt perfekte kop.

Men når vi er hjemme eller på ferie, brygger vi altid filterkaffe.

Sort kaffe.

Brygget på Chemex.

image014

MUST SEE:

Badehusene i Ærøskøbing.

Du har ikke set Ærø før du har set badehusene på Vesterstrand.

De har snart 100 år på bagen og er hver især blevet

puslet om af de samme familier igennem generationer.

Badehusene huser utallige timers hygge, historie og højtidsfejringer.

Et badehus på Ærø er ikke blot et badehus.

Strandhusene er smukke, karakteristiske og velholdte ned til mindste detalje.

Grundene, som badehusene står på, er lejede for altid.

Og klausulerne er skrappe:

Ingen udbygninger, ingen tilbygninger og ingen installation af el eller vand.

Alt skal forblive, som det var.

SLOW SHOPPING:

Ærø er stalddørssalg, loppemarkeder og vejboder.

Her er grøntsager, æg, honning, syltetøj, blomsterfrø og meget, meget mere. Du kan ikke køre mange kilometer før du støder på en lille bod. Det er lykken for en bybo som mig, at slæbe afsted med nyopgravede kartofler, og friske ærter. Det giver mening på så mange måder.

image015

image016

SOUVENIR FRA FERIEN:

Vilde blomster.

Der er ingenting bedre, end en stor og vild buket!

Når vi er i sommerhus plukker vi flittigt og næsten hver dag.

Vi har store vaser til lange grene og vilde vækster, og små vaser der passer til et enkelt strå.

Når vi tager hjem, tager vi altid en buket med.

Den står måske kun et par dage, men er man heldig tørrer den flot op og kan stå i ugevis.

 image017

SOMMERSYSLER:

Pluk bær i haven eller på pluk-selv-gårde.

OG lav marmelade og syltetøj.

Det er sommer hygge.

image018

GOURMET MEKKA:

Vilde urter på Eriks Hale

Naturens fantastiske og imponerende diversitet af urter folder sig for alvor ud på Ærø.

Vi holder af at besøge Eriks Hale.

 Stranden med mindst 20 forskellige spiselige urter.

Eriks Hales mangfoldighed vil være en overraskelse for de fleste og mens børnene bader og leger kan de ”gamle” samle strandkarse til hendes kartoffelmad eller strandarve til hotdoggen.

image019

image020

image021

HEMMELIGT STED:

Solnedgang på Næbbet

Tag på aftentur og se solnedgangen på Ærøs nordspids. På selve Næbbet er der stenet kyst med dybt vand tæt ind til land. Syd for spidsen er der gode bademuligheder. På vejen kommer du forbi Skjoldnæs Fyr.

image022

image023

TO DIE FOR:

 Fang strandkrabber og kog dig en krabbesuppe.

Der er timevis af god underholdning i krabbefiskeri. Børnene er naturtalenter men selv voksne mænd har svært ved at skjule deres begejstring over en god fangst. Når du nu alligevel har fanget en spandfuld krabber, så lad være med at slippe dem fri.

Kog en suppe.

Strandkrabben er undervurderet og overset. Der er ikke så meget kød at komme efter,

men smagen er rigtig god.

Strandkrabben er i øvrigt ved at erobre verden,

så man kan med god samvittighed komme nogle stykker i suppen.

image024

image025

image026

KRABBESUPPE:

1.    

Få dig en masse børn.

 

2.    

Sæt dem til at fange krabber (de elsker det).

 

3.    

Kog dem (krabberne) i 10 minutter i rigeligt vand sammen med lidt salt og fintsnittede urter.

 

4.    

Lad suppen trække et par timer før du sigter suppen fra urterne og krabberne.

 

5.    

Kog suppen op og server med lidt flødeskum og et stykke brød.

Du kan også bruge suppen i en risotto eller som basis for flødesauce til hvid, dampet fisk.

Tema: Anette Eckmann, Aroma, Ærø, Eckmann Alive Studio, Food, Mette Meldgaard, Sommer | Kommentar (0) | By: