Artikler i kategorien 'Anja Hellberg'

tirsdag, 19. juli 2016 22:00

 DANMARK DEJLIGST

SUMMER BLOG TAKE OVER

image001 

Det er ferietid og Eckmann Studio holdet lukket i hele juli måned.

Det er med stor glæde og stolthed at jeg i hele juli måned overlader min blog EYECANDY til en række spændende gæstebloggere. Kig forbi og læs med. Bliv inspireret, få tips & tricks til nye rejse oplevelser. Jeg er stolt over at Anja ville være med her på bloggen i min sommerferie. Anja har jeg fulgt på hendes vej i interieur verdenen og jeg tør godt sige, at hun er skarp og meget hurtig på aftrækkeren.

 

 

NAVN: Anja Hellberg

 

TITEL: Ass. partner & kommunikationsrådgiver hos kommunikations- og PR-bureauet

FRIDAY & Partners

image002

Alt imens Anette & Crew nyder ferien, har jeg fået lov til at gæsteblogge her på hendes blog EYECANDY.  Jeg hedder Anja Hellberg og arbejder til dagligt med PR og kommunikation hos FRIDAY & PARTNERS, primært for designkunder. Ved siden af mit arbejde elsker jeg Tyge, nogle helt særlige sorte og hvide lakridser og at krydse ting af på lister.

 

REJSEMÅL:

Danmark.

Jeg bor i Gentofte, og her er der efterhånden flere børn,

som kan placere Koh Samui på et landkort end Kolding.

Det går jo ikke. Selv om jeg prøver at tage mine børn med ud og se steder, hvor man lever anderledes end i lille, trygge Danmark,

vil jeg gerne have, at de får et godt og nært forhold til geografien og mulighederne i deres eget land, og derfor rejser vi også meget herhjemme.

I virkeligheden er de også ligeglade med, hvor de er henne,

bare de kan få madder med Nutella.

image003

COOL CAFÉ:

Corso Como 10 i Milano. Ikke fordi stedet er så uendeligt meget federe end i tusindvis af andre charmerende cafeer i verden, men fordi cafeen på imponerende vis har formået at skabe sig et næsten mytisk image, så man jo ikke rigtigt har været på møbelmesse i Milano, hvis ikke man har været på Corso Como 10 (eller i hvert fald postet et billede derfra).

image004 

KULT KULTUR:

Alt, hvad der foregår på YouTube.

Det er jo vanvittigt, så dårlige nogen af de videoer er redigerede,

og alligevel sluger de unge det hele råt.

Næe du, videoer, de er kommet for at blive.

I hørte det fra mig først.

SELVFORKÆLELSE:

At ligge i sengen søndag morgen og læse til kl. 10. Eller kl. 11.

Og være grebet nok af bogen til at kunne fortrænge den dårlige samvittighed over, at mine to børn i mellemtiden er sat på pause med hver sin iPad.

image005

DER SOVER MAN GODT:

ÅÅHH, hvor ville jeg ønske, jeg helt ærligt kunne skrive et eller andet fedt sted som toppen af min jeep eller noget, men altså…jeg er sgu’ blevet så gammel og affældig, at jeg virkelig sætter pris på min egen madras, dyne og hovedpude.

 

KAFFEN I KOPPEN …

… får lov til at blive kold, hvis den bliver serveret for mig.

Kaffe er en de fire fødevarer, jeg ikke indtager.

 Har engang tvangsdrukket en halv kop i selskab med en præsident,

fordi jeg ikke turde sige nej, og 15 år efter kan jeg stadig smage den.

Men hvor ville jeg ønske, at jeg kunne lide det stads,

for jeg føler mig ikke rigtig voksen uden den.

I øvrigt er det da også helt galt med en journalist, der ikke kan lide kaffe?!

 

 

MUST SEE:

Råbjerg Mile. Hvor er det skørt at rejse jorden rundt for at se Ayers Rock, lava på Island, Serengetti-sletten i Tanzania, Milford Sound i New Zealand og hvad har vi, når der ligger så fascinerende et sted få timers kørsel fra København. Vil du køre i den modsatte retning, kan jeg anbefale Lars Vilks drivtømmer-kunstværk på Kullen. Alle tiders legeplads, men jeg er allermest imponeret og overrasket over, at så vanvittigt farligt et sted bliver accepteret i forbuds-Sverige.

image006

image007image008

Frederikshavn kommune

Afstand Skagen 16 km

Statsejet, fredet område på 1620 ha.

 Milen er udlagt som Natura2000 område.

 

Råbjerg Mile Vej,

9990 Skagen

  

DET ER MIT HÆNGE UD-STED:

Der åbner så mange nye steder i København, og min nysgerrighed tvinger mig til at prøve noget nyt hver gang. Derfor bliver jeg nok aldrig sådan en sej type, der ’hænger ud’.

  

SLOW SHOPPING:

Der er ikke ret meget i mit liv, der foregår i slowmotion – heller ikke shopping.

Det skulle da lige være på markeder – jeg ELSKER alle mulige slags markeder.

 Køber ofte ikke noget, og derfor kan det vel godt gå for en slags slow shopping??

 

SPOT TRENDEN:

Yoga for karrieremænd i habit.

Og kvinder, der vil vide alt om bilmekanik, boliglån og vådrumsmembraner – fordi vi i højere grad bor alene eller bare nægter at være kørt ud på et sidespor.

Så mangler vi bare, at de pågældende mandedominerede brancher sluser

flere kvinder ind og kommunikerer til os på

en voksen og ligeværdig måde.

image009

HER SPISER JEG IS:

ParadIS. Og (nok alt for meget) derhjemme!!

Jeg har et brøl af en ismaskine fra Wilfa, på en halv time har lavet den lækreste is,

og jeg eksperimenterer heftigt med alt fra indisk mangotrufli over klassisk nougat til

citronis med brombærswirl – og masser af islagkager!

image010

image011

image012

image013

SOUVENIR FRA FERIEN:

Pt. er mine vindueskarme oversvømmet med kaktusser,

som jeg i skumringen har hapset fra vejkanten (og ups, vist også enkelte private matrikler)

på Mallorca, hvor jeg var i maj.

Et par af dem er også blevet plantet ude på min solrige terrasse.

De er lidt ligesom mit tredje barn – og med mine lidet grønne fingre er det et mindst ligeså svært projekt som at opdrage et ’rigtigt’ barn.

image014

image015

Du kan købe fine kaktus her:

Kaktus København

Jægersborggade 35

2200 København N

http://www.kaktuskbh.dk

 

BOGEN I REJSETASKEN:

Alt af Jojo Moyes samt gode krimier.

Jan Guillous Blå Stjerne, der handler om et fuldstændig overset kapitel af 2. Verdenskrig.

image016

HEMMELIGT STED:

Et virkelig skønt hotel i Milano, som ligger centralt og ikke koster særlig meget. Indtil videre en velbevaret hemmelighed – og I får ikke navnet, for så får jeg jo ikke plads til næste forår …

 

KAGER DER SMAGER:

Okay, her dukker arbejderpigen virkelig op til overfladen:

Romkugler – eller trøfler, som de hedder i Vestjylland, hvor jeg kommer fra.

Gammel chokolade toppet med rom og chokoladekrymmel.

Er dog så snobbet, så jeg foretrækker dem fra Michael H i Gentoftegade, hvor de rent faktisk tilsætter rom. Og så kigger jeg også altid nøje efter, om kuglen er dyppet i chokolade før krymmel – ellers dur det ikke.

image017

Foto: http://blomsterkager.dk

DET KOSTER KASSEN:

Biler!

Altså de rigtig fine af slagsen.

Tænk sig, at der kører så mange biler rundt i DK til en kvart million – for en bil!!??

Jeg er heldigvis gift med en dejlig mand, der prioriterer designmøbler frem for rullende metal ❤️

 

TO DIE FOR:

En fortærsket sætning, der tit bruges om ting, men come on – det er sgu’ da kun vores børn og ægtefæller, vi er villige til at dø for.

Lidt perspektiv ville være rart i livsstilsbranchen engang imellem.

 

MIT BEDSTE REJSETIP:

Det er faktisk fuldstændig ligegyldigt, hvor rejsen går hen, bare du slapper af og oplever noget – og det kan du gøre alle steder uden for egen matrikel

(selv om New Zealand muligvis er mere spændende end Næstved).

Det vigtigste og derfor mit bedste rejsetip er at af-synkronisere din mail,

lade computeren blive hjemme og kun bruge din telefon til fotos.

Dine arbejdsrelationer får (måske med tiden…) respekt for dine prioriteter,

og din familie vil elske dig for det.

 

KAGER JEG BAGER ÅRET RUNDT:

 

Lynhurtige chokoladecookies

– en tudsegammel opskrift fra Bolig Magasinet, som jeg har lavet ca. 500 gange

 

Til ca. 15 kager

125 g usaltet smør

100 g sukker

75 g brun farin

1 æg, let pisket

2 tsk. Vaniljeekstrakt

150 g hvedemel

½ tsk. Bagepulver

1 lille bitte drys salt

100 g mørk chokolade hakket i små stykker

 

  1. Smelt smørret i en lille gryde.

2. Kom begge slags sukker i en skål, tilsæt smør og rør det sammen med en træske.

3. Pisk æg og vaniljeekstrakt i.

4. Sigt mel, bagepulver og salt i, og rør rundt.

5. Tilsæt chokolade. Dejen er temmelig våd.

6. Sæt store teskefulde af dejen på en bageplade med bagepapir. Lad der være 4 cm mellem kagerne – de flyder ud under bagningen.

7. Bag dem i ovnen 8-10 min ved 190 grader, til de er lysebrune.

Tag kagerne ud af ovnen, og lad dem køle af på bagepladen et par minutter.

Løft derefter forsigtigt bagepapiret med kagerne over på en bagerist, og lade dem køle af.

image018

Tema: Anette Eckmann, Anja Hellberg, Eckmann Alive Studio, Food, Sommer | Kommentar (0) | By: