Artikler i kategorien 'Carl Hansen & Søn'

fredag, 5. april 2013 8:55

CARL HANSEN
OG SØN
BREDGADE

Så er der igen åbnet en ny butik i mit lokale hood. I en flot toetagers designbutik i Bredgade præsenterer Carl Hansen & Søn det ypperste inden for klassisk, dansk møbelhåndværk fra mestre som Hans J. Wegner, Kaare Klint og Mogens Koch.

image002

Butikken har til huse i Bredgade 21 og bliver en del af den attraktive bydel omkring Amalienborg. Bydelens kvaliteter med en overflod af arkitektoniske perler, gallerier, kunst- og antikvitetshandlere og designforretninger er et perfekt match til Carl Hansen & Søn designunivers.

image004

Smut forbi og nyd de lækre lokaler hvor der også vil der være mulighed for på nært hold at opleve Carl Hansen & Søns dedikation til stolte håndværkstraditioner, i særlige workshops i butikken.

image006

Førstesalen er indrettet som et særligt Rud. Rasmussen univers, hvor blandt andre Mogens Koch legendariske Byggereolsystem, Foldestolen og den evigt aktuelle Safaristol af Kaare Klint kan opleves.

FAQ

Rud. Rasmussen Snedkerier, der i dag ejes af Carl Hansen & Søn, er et af Danmarks ældste møbelsnedkerier. Snedkeriet har skabt møbelklassikere i København i over 140 år i samme kompromisløse håndværksmæssige kvalitet som Carl Hansen & Søn.

Fra værkstedet og butikken på Nørrebrogade i København vil Rud. Rasmussen fortsætte med at producere og sælge  Carl Hansen & Søns, Mogens Kochs og Kaare Klints klassiske design under eget brand.

Carl Hansen & Søn flagship store åbner i morgen, lørdag den 16. marts, fra kl. 11 til kl. 16.

Direktør Knud Erik Hansen er stolt over udviklingen i familievirksomheden: ”Butiksåbningen markerer et nyt kapitel i vores 100-årige historie, som jeg er stolt over at være med til at skrive. Med den nye butik samler vi det bedste af dansk møbeldesign under ét tag. Samtidig skaber vi et oplevelsesunivers, hvor vores håndværksmæssige traditioner og værdier iscenesættes side om side med vores ikoniske design. Vi ser frem til at blive en aktiv del af Københavns designliv og samtidig opnå større synlighed i gadebilledet.”

FYI

Carl Hansen & Søn
Bredgade 21
1260 København K

http://www.carlhansen.dk/data/news/bredgade/

Tema: Butikker, Carl Hansen & Søn, City Guide, Design, Eckmann Alive Studio, København, News | Kommentar (0) | By: