Artikler i kategorien 'Dorthe Kvist'

mandag, 5. november 2012 8:55

MØD MIG PÅ BOGFORUM
I BELLA CENTERET

 Fredag den 10. november klokken 14 har jeg fornøjelsen af at interviewe Dorthe Kvist, forfatteren til bogen:

BLIV VEN MED DIN HAVE.

 Kom ind og lyt med, se bogen – køb bogen.

 Bliv ven med din have

Dorthe Kvist er vokset op i en familie, hvor alle var haveentusiaster, og hvor man sjældent besøgte hinanden uden at have en stikling med i håndtasken.

Den erfaring og viden kom hende til gavn, da hun sammen med sin mand købte en gammel villa og gik i gang med at gøre haven til et dejligt uderum.

 I dag har hun specialiseret sig i at rådgive andre om alt fra indretning til dyrkning af haven.

BLIV VEN MED DIN HAVE er skrevet til mennesker, der ligesom Dorthe selv har prøvet at stå med ønsket om en dejlig have, som kan passes samtidig med små børn og travle karrierer. Hun ved præcis, hvad det er, man har behov for at vide og forklarer det på en letforståelig og uhøjtidelig måde. Samtidig giver hun inspiration og opmuntring, så også du kan komme i gang med at føre dine havedrømme ud i livet.

BLIV VEN MED DIN HAVE er inddelt i seks kapitler med overskrifterne:

Den spiselige have, Den blomstrende have, Den sjove have, Slapperhaven, Den lille have og Design din egen have.

Du får viden om alt fra frugttræer, bærbuske, køkkenhave og staudebede til gør det selv-projekter som fx en bænk af pindebrænde.

Til børnefamilierne er der gode råd om hemmelige gemmesteder, legehuse og ild og vand i haven. Og til byboerne er der tips til urtehaven på 5. sal, æblelunden i baggården og blomsterfesten på tagterrassen.

FAQ

  Kom og vær med til den 21. udgave af BogForum, den 9. – 11. november 2012.

BogForum afholdes for første gang i Bella Center. Her vil et stort udvalg af danske og udenlandske forfattere og arrangementer på messens forskellige scener mikset med et vrimmel af læseglade mennesker danne rammen om Danmarks største bogmesse.

Entré
Voksne: 110,- kr.
Børn 4 – 12 år: 55,- kr.
Børn under 4 år: gratis entré ifølge med en voksen

Partoutkort til alle 3 dage: 220,- kr.

Kun fredag – Studierabat
Entré: 60,- kr. mod forevisning af gyldigt studiekort

FYI

Venue
Bella Center A/S
Center Boulevard 5
2300 København S

www.bellacenter.dk

www.bogforum.dk

Tema: Anette Eckmann, Bogforum, Dorthe Kvist, Eckmann Alive Studio | Kommentar (0) | By: