fredag, 27. juli 2012 8:55
Rejsebrev fra Gitte!
DET ER SOL DET ER SOMMER
Sol, sommer og rejsefeber. Vi har bedt en masse søde, sjove, geniale venner af studiet om at tage temperaturen på de hotteste rejsemål, de bedste hoteller, musikken i ørerne, museet på vejen…
Kort sagt alt det skønne i livet – der gør sommerferien helt igennem perfekt.
Læs med og snup en masse personlige rejsetips og tricks.
NAVN
Gitte Christensen
FIRMA
Objects & Use
- webshop med bæredygtigt design til hjemmet og blog med inputs til et grønnere liv.
TUREN GÅR TIL
Sommerens rejse går til Sydengland. Jeg glæder mig til at opleve London med mine to teenagebørn på 17 år og 13 år, med kunst, caféer, street-fashion og picnic i byens parker og cykelture gennem byen.
Efter 4 dage i London tager vi toget sydpå og lander i Brighton, hvor vi skal promenere på den nostalgiske strand pier og der skal læses romaner & blade i de stribede strandstole. Og helt engelsk og traditionelt skal vi da spise fish’n chips i avispapir – og blive hlet fedtet.
TRENDY TURIST TIPS
Kom rundt i storbyen på cykel. Blandt andet London har et effektivt cykel lånesystem med opsamlingsteder fordelt i hele byen. Det er sjovt at se byen fra gadeplan – og meget mere bæredygtigt end både taxi, bus og tog. Og heldigt vi er så vant til at cykle i Danmark, men nok en god idé at holde ekstra øje med bilerne, der måske ikke er helt så bekendte med cykler.
Vi skal finde loppemarkeder i Camdens baggyder og ved Bricklane kvarteret – Jeg skal se butikken Labour and Wait, som jeg kender fra deres webside, glæder mig til at snuse rundt blandt brugsting og rustikke køkkensager. Tror det er god inspiration til min egen netbutik Objects & Use. Og håber at vi kan cykle forbi nogle urban gardening projekter og få lidt foto inspiration med hjem.
COOL CAFE
Jeg skal tjekke Deptford Café ud I det Sydøstlige London. Et bæredygtigt projekt og community med café, der er dekorativt indrettet I en gammel togvogn – hvor der sælges lækre hjemmelavede sager af lokale ingredienser. Elsker de kæmpe parasoller der er lavet af gamle pink faldskærme.
HOTELLET DER HITTER
Jeg er blevet fan af online tjenesten Airbnb. Hvor lokale private personer udlejer det hele eller dele af deres hjem. Jeg har før boet hos Chiara i Milano, hendes lejlighed er super personlig og kreativt indrettet og ligger lige i centrum I toppen af en gammel bygning, legligheden har en fin lille tagterasse med kig til byens tage. Chiara er journalist og arbejder for en større café kæde. Det er sjovt at bo privat og få nogle insider tips om byen – og en bæredygtig og billig måde at rejse på.
Link til Airbnb:
MUSIK MED MINDER
Noonie Bao – nyt svensk sangtalent – sang sig lige ind i mit hjerte i pinsenatten på Lilleø til Apple Flower Festival. En musik & mad festival, der blev afholdt for første gang i år arrangeret af Claus Meyer og Kenneth Bager. Jeg vil helt sikkert holde øje med Noonie Bao fremover. Specielt nummeret ”About to tell” er jeg faldet for.
GENIAL GASTRONOMI
Jeg glæder mig til sammenskuds picnics i byens parker med masser af vattæpper og venner der tager lækre sager med – ikke noget med engangs grill eller andet engangsservice. Vi kan ikke være det bekendt med alt det affald - med lidt omtanke og god pakning kan man sagtens have service med hjemmefra i cykelkurven, det er også meget hyggeligere at spise af. Lækkert brød, gode oste og grønne salater og jordbær. Opbevar salaterne, udskåren frugt og pestoer i Weck-glas de slutter helt tæt og holder maden friskt. Kølig hvidvin og solen der går ned- så bliver det ikke bedre.
DEJLIG DRINK
* Frisklavet limonade med citroner, mynte & ingefær – serveret iskøligt i gamle syltetøjsglas… uhmm og nydes på fortovscafé med søde venner og solbriller.
* Blendet is-kaffe – eller frappé som det vist korrekt kaldes. Tag en håndfuld isklumper, et glas mælk og 1 skefuld instant kaffe og blend det i et minut - et voila forfriskende og skummende. Jeg skal nyde min i hængekøjen i haven.
BØRNENES FAVORIT
Der er så mange fine ting at gøre også I København – Jeg tager gerne en dag I ny og næ som turist I min egen by. Jeg er særligt vild med Botanisk have. Der også funker, hvis sommerregnen pisker ned. Drivhusene er fyldt med spændende dyr og planter – sidst fandt jeg en frø med stribede ben og prikket krop – helt fashion… Og finurlige sommerfugle I smukke mønstre flyver svævende omkring. Det er helt gratis og åbent fra kl 10-15 hver dag – det er sjovt for små børn og voksne – mine egne teenager børn gider det ikke. Tænker at tage min niece på 7 år med derind I stedet.
Tema: Drinks, Gitte Christensen, Objects & Use, Sommer | Kommentar (0) | By: Anette Eckmann


























































