onsdag, 19. juni 2013 8:55
Hvad ***** er fondant ?
Ja men DET anede jeg heller ikke ret meget om, før i sidste uge, hvor jeg var på :
KAGE –PYNTE –KURSUS!
Der skulle være stor barnedåb i familien, og jeg havde lovet ( øhhh uden helt at vide hvorfor ), at stå for festens store midtpunkt – DÅBSKAGEN.
MELD DIG TIL HER:
http://specialkoebmanden.dk/kagekurser-664/
Jeg søgte råd hos Specialkøbmanden, og mødte op i Lyngby, på et udvidet pynte kursus. Tænkte at begynderholdet kunne man godt springe over. Vores søde lærerinde Tina, gik kækt i gang med at gennemgå de mange dekorations-muligheder. Fortrød lidt mit hovmod – skulle måske have startet på begynder?
Vi blev præsenteret for : Sløjfen, gardinet, draperingen, flæsen, farverne…
Bogstaverne….
De er svære skal jeg hilse at sige…

Og ikke mindst fondanten. Det der suuuper søde overtræk, der får kagen til at ligne en million.
Udstyret SKAL bare være i orden FØR man går i gang. Ingen tvivl om det.
Og det hele var hundedyrt, men vi fik 10% på alle varer, hvis vi handlede efter kurset. Og det var vi MANGE der gjorde.
Vi lærte at folde gardiner, med sugerør og grill pinde. Det var da nemt nok at regne ud. Tænk – den havde jeg ikke set komme. Men det var virkelig sjovt at prøve. Og det skal helt sikkert testes hjemme ved køkkenbordet.
Basis chokoladekagen var bagt, og jeg gik i gang med at eksperimentere med at indfarve fondanten. De fleste kursister bruge mange og heftige farver.
Slet ikke noget for mig, der var ude i pastelfarver, så sarte som muligt. Og det var ikke sådan liii at gå til.
Jeg siger det bare, det var smadder sjovt at prøve, alle de mange teknikker.
Man bliver før søren grebet af det hele.
Kagen blev smurt ind i appelsincreme og så skulle den beklædes med vidunder midlet: Fondant. Der er vel en lige linje til os pigers foundation – sukkerdejen glatter ud, og får kagen til at se smuk og silkeblød ud. Til hjælp brugte vi en slags ”murerskeer” – der lignede hjertestartere i plast. De dur´ vil jeg godt afsløre.
Koncentration er nødvendigt – stilheden var larmende….

Pynten er på og min kage er færdig. WAUWW – som at tage køreprøve. Nu KAN jeg det s***. Jeg vil anbefale alle, der er interesseret i gastronomi, bagning og alt hvad der foregår i et køkken, at tage et KAGE – PYNTE – KURSUS. På få timer, har man et resultat. Og så behøver man ikke sidde foran TV og være misundelig på alle dem der, i kage – bage – konkurrencerne, der KAN det med fondant. Det er faktisk ikke så svært.
Hjemme igen, gik jeg i gang med at eksperimentere. Der skulle baby sko på kagen. Og DET var svært. Klippede først en skabelon i papir, FØR jeg gik i gang. UHA – det kræver tålmodighed.
Her er de så, sat til tørre, mine første sko i fondant i str. 3 måneder.
Her er min næste kage, free style bagt og pyntet hjemme på køkkenbordet.
Avvv avvv – skal den virkelig spises? JA – og den var virkelig god, med nøddebunde, frugtcremer og det hele….
De endelige kager på festbordet. Alle var glade og jeg har meldt mig til:
BRYLLUPS – KAGE – DEKORATION TIL EFTERÅRET – I JUST LOOVE IT!
FYI
MELD DIG PÅ ET LIGNENDE KURSUS HER:
http://specialkoebmanden.dk/kagekurser-664/
WHAT A MESS…
Tema: Eckmann Alive Studio | Kommentar (0) | By: Anette Eckmann



























































