Artikler i kategorien 'En farverig verden'

søndag, 13. december 2015 22:00

(GULD) MED GULD PÅ

Jeg har lii modtaget den smukkeste bog i anmelder boksen.

Glæden er stor, når bogen kommer fra en af mine ”guldpiger” – Anne, der har været en del af Eckmann Studio, igennem en del år efterhånden.

image001

Anne er ganske enkelt, en af de dygtigste grafikere jeg kender og hvor FRÆKT er det ikke lii, at udgive en bog om farvningstekniker

MED SORT OMSLAG!

image003

OK – her er også brugt penge på præg og GULD – hvor er den smuk Anne, og en forlængelse af min helt store interesse for, at samle vilde spiselige urter.

image005

NU VED JEG JO GODT – at du ikke har været helt alene om dette flotte projekt, med et utroligt gennemarbejdet indhold.

Uden din Louise, var bogen ikke blevet så god og anvendelig, og jeg vil sige jer begge TAK, for den smukke gave og for mange timers inspiration.

image007

image011 image013

image009

Er du interesseret i at samle planter og i at komme ud i naturen?

Elsker du DIY projekter og det at STRIKKE & HÆKLE?

SÅ MÅ DU BARE BESØGE (G) ULD – guldpigerne hjemmeside og skønne univers.

Sådan beskriver GULDPIGERNE selv det univers som de har gjort til deres eget

og som de i bogen deler med alle os andre DIY FOLK.

 

EN FARVERIG VERDEN

Vi lever i en verden, hvor fordybelse og det omhyggelige håndværk i høj grad har måttet vige pladsen for teknologi og masseproduktion, og i dag iscenesættes håndens arbejde ofte som en kreativ overskudshandling.


Før i tiden var det at beherske et håndværk derimod bydende nødvendigt for individets overlevelse,

og ofte indgik håndværkeren og naturen i en symbiose, der byggede på forståelse og respekt for årets gang, naturens ressourcer og materialernes tilgængelighed.

Mange af datidens håndværk er som levevej ikke længere en mulighed – men heldigvis har nogle fået lov at overleve via fritidssysler og kreative menneskers behov for at bruge deres hænder til skabende gøremål.

For det moderne menneske kan fordybelse og kreativ leg også være en kærkommen befrielse og et mentalt åndehul fra en hverdag med travlhed og stress.

Forfængelighed og behovet for at pynte sig har været en del af menneskets natur siden tidernes morgen, mens plantefarvning har været et kendt hånd- værk verden over siden oldtiden.

Menneskets trang til at skille sig ud har dermed medvirket til udviklingen af tekstilfarvningshåndværket.

Historisk har farverne f.eks. symboliseret status, udstillet hierarkiske samfundsstrukturer og ansporet til, at nye verdener er blevet udforsket i søgen efter bl.a. nye farvematerialer.

Plantefarvningen som håndværk har ikke ændret sig meget, siden fortidens farvere rørte i gryderne.

 Mange elementer af håndværket er stadig brugbare i dag – dog er der visse ting, der gøres anderledes end sidst, plantefarvning var populært.


I (g)uld tager vi udgangspunkt i egne erfaringer gennem mange års farvning – hvilke metoder er stadig anvendelige, og hvordan opnår man et godt og holdbart resultat.

Vigtigst af alt er for os at kunne viderebringe fascinationen af naturens kunnen og tidligere tiders håndværk.
Derfor er (g)uld en kærlighedserklæring til det traditionelle plantefarvnings- håndværk i en moderne tid.

Anne og Louise

FAQ
image015

En farverig verden

Louise Schelde Jensen og Anne Støvlbæk Kjær har netop udgivet deres første bog “En farverig verden”.

Bogen gennemgår processerne bag plantefarvning og giver samtidig et indblik i håndværkets historie.

Ideen bag bogen kommer fra deres fascination af naturens kunnen og tidligere tiders håndværk, og deres ønske om at bringe dette videre.

“Med “En farverig verden” tager vi udgangspunkt i egne erfaringer gennem mange års farvning

hvilke metoder er stadig anvendelige, og hvordan opnår man et godt og holdbart resultat. 

  Bogen er en kærlighedserklæring til det traditionelle plantefarvningshåndværk i en moderne tid”

–        forklarer Anne og Louise.

Bogen er baseret på godt håndværk med forståelse og respekt for materialet, kvaliteten og naturen.

FYI

“En farverig verden”

Vejl. udsalgspris 275kr

 

http://www.g-uld.dk

EN FARVERIG VERDEN

Plantefarvningsbog

/Hardcover bog

/160 sider ex. omslag

/udgivet af (g)uld 2015

Plantefarvningen er et håndværk der ikke har ændret sig meget, siden fortidens farvere rørte i gryderne. Dog har det ry for at være vanskeligt, og at gode resultater kræver flere års erfaring – men sådan behøver det ikke at være. I denne bog tages der udgangspunkt i egne erfaringer, hvilke metoder er stadig anvendelige, og hvordan opnår man et godt og holdbart resultat.

Se forhandlere af bogen under forhandlerliste i top menuen

Ønskes der forhandling af bogen – kontakt os på info@g-uld.dk

Tema: (g)uld, Anette Eckmann, Anne Støvlbæk Kjær, Bog, Eckmann Alive Studio, En farverig verden, Farver | Kommentar (0) | By: