Artikler i kategorien 'Food'

torsdag, 1. februar 2018 23:00

BE MY

VALENTINE

Forkæl din Valentine med noget helt særligt. 

 

Anna, Made by Mama – har sammensat en Valentine menu/kasse til dig med en lækker menu, der er enkel at lave,

og som er fyldt med det bedste fra Italien.

Mama leverer Valentines kassen pakket ind i flot gaveæske

med rødt silkebånd og sløjfe.

PRISEN ER KR. 576,00 – FRIT LEVERET I DANMARK.

SNACK

750 gram 24 måneder lagret parmesan fra et lille mejeri i Reggio Emilia. Man kan brække stykker af den til et godt glas vin,

eller du kan lave små hjerte formede parmesanchips.

HOVEDRET

500 gram Pasta Trenette og et glas med 80 gram trøffelsmør.

Det tager kun 5 minutter at lave retten og den smager himmelsk.

Man kan evt. supplere med et lækkert stykke kød

 og/eller en sprød grøn salat.

 

DESSERT

½ liter af Mamas 2017 olivenolie.

Her i Toscana ddrypper vi den over den italienske is Fior di latte

  • der er en ren hvid mælkeis.

Den er vist svær at finde i Danmark.

Men du skal blot købe en god vaniljeis,

 uden anden smag – og bruge den.

Det er også super lækkert.

Kombinationen lyder måske mærkelig,

men det smager fantastisk og tager 2 minutter at anrette.

 

LÆS OM ANNAS PERSONLIGE VALENTINE:

Sarai il mio Valentino | Will you be my Valentine

 

Valentines dag har aldrig fyldt så meget hjemme hos os.

Da vi var helt unge føltes hver dag næsten som Valentine

og den 14. februar blev en dag som alle andre.

Nu er det femten år siden Morten og jeg og mødte hinanden,

der er kommet tre børn til, vi er begge selvstændige,

og jeg kan se hvordan tiden forsvinder med at få det hele til at løbe rundt, med mad, skole, lektier, sport og

den mail jeg liiiige skal have skrevet.

Måske er det i det lys at Valentines dag giver mere mening for mig idag, fordi jeg her bliver mindet om, at jeg skal huske på “os”,

på mig og Morten. Det er jo trods alt det og alt hvad vi har sammen, der er fundamentet i vores børns og vores eget liv.

Og det “os” forsvinder bare hurtigt i rækken af daglige gøremål.

Så i år bliver d. 14. Februar en OS dag

 – fordi Morten er min helt egen Valentine!

HER KOMMER EN AF ANNAS VALENTINE OPSKRIFTER:

PARMESAN- CHIPS / KIKS / SNACKS!

Supernemme og hurtige at bage.

Lækre til en godt glas vin eller øl.

Hvis du har lyst, kan ostemassen tilsættes lidt finthakket frisk timian f

ør bagningen.

Smager bedst når de er nybagte.

Opskrift til 24 stk.

100 gram parmesanost

1 spsk. mel

friskværnet sort peber

 

Sådan gør du

Tænd ovnen på højeste varme.

Beklæd en ovnplade med bagepapir.

Riv osten på den grove side af rivejernet og bland osten med mel og peber. Sæt en god teskefuld af osteblanding af på pladen.

Form et hjerte af ostemassen.

Sørg for god afstand, de flyder lidt ud under bagningen.

 

Alt efter hvor varm din ovn bliver skal ostekiksene bages fra 2 –6 minutter. Sæt uret og hold øje. De skal være let brune og sprøde.

Træk forsigtigt bagepapiret over på en rist eller på køkkenbordpladen og lad dem køle af. De tages bedst af papiret med en paletkniv.

Servering

Serveres som de er eller med sæsonens topping.

Her til Valentine har jeg brugt en lille klat Mascarpone flødecreme –

og et lille stykke soltørret tomat.

Drys med friske krydderurter og anret på et stort skærebræt i oliventræ. Dryp lidt balsamico på til sidst.

TIP

Brug også en cremet mild gedeost rørt op med lidt olivenolie på kiksene. Fyld den evt. på sprøjtepose og sprøjt små toppe.

BESTIL HER & NU – SÅ MENUEN KAN NÅ DET TIL DEN 14. FEBERUAR / TRYK HER:

http://www.madebymama.it

Tema: Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Food, Made by mama | Kommentar (0) | By:

mandag, 27. november 2017 22:00

FERM FOREVER

ferm LIVING x restaurant Agern, New York

ferm LIVING og restaurant Agern i New York, USA, har indgået et brandsamarbejde og forener ferm LIVING´ s skandinaviske designsprog med det roste, sæsonorienterede køkken i den nordiske madbevægelse, som Agern repræsenterer.

Agern, som del af danske Claus Meyers aktiviteter i USA, har siden de åbnede dørene til deres restaurant første gang,

 manifesteret deres position blandt de ledende aktører

 på den internationale New Nordic-madscene.

Agern udmærker sig med en Michelin stjerne både i 2017 og 2018,

og den islandske kok, Gunnar Gíslason, og hans hold bliver rost i medier verden over.

Ved at forene et udtalt skandinavisk designsprog med en international horisont er restauranten et perfekt match til ferm LIVING´ s strategi og design-DNA, og det førte til beslutningen om et brandsamarbejde.

“ferm LIVING har en ambitiøs vision om at vokse internationalt,

og i denne strategi ser vi Agern som en fantastisk eksponent for den nordiske designbevægelse,” siger Trine Andersen, grundlægger af og kreativ direktør / ferm LIVING, og tilføjer:

“Agern har vedvarende bevist, at de ikke bare går op i det gode håndværk med fokus på detaljen, men at de kan kombinere dette med en stærk vision for, hvordan scenen skal formes i fremtiden.

Det er en strategi, som vi kan genkende hos os selv, og det fik samarbejdet til at føles som et naturligt match,” siger Trine.

Samarbejdet har indtil videre resulteret i en serie af smukke billeder af nogle af Agerns eksklusive signaturretter, serveret og fotograferet på ferm LIVINGS serviceserier Neu og Sekki, sammen med Ripple glasserien, Asymmetric skærebrætter, Fein bestik og Blend-tekstilerne.

Billeder præsenterer det nordiske udtryk, som ferm LIVING og restaurant Agern har til fælles, og det skinner igennem,

hvorfor naturlige materialer og fremragende håndværk er så tiltalende.

FERM LIVINGS HISTORIE

En oprigtig passion for design, håndværk og æstetik var det fundamentale element i grundlæggelsen af ferm LIVING i 2006.

Fra vores base i København har vi gennem årene udviklet et karakteristisk og stilsikkert design,

der bringer liv og skønhed ind i dit hjem.

Vi tror på hele tiden at udfordre os selv i vores kollektioner, der spænder lige fra tilbehør og tapeter til møbler og lamper.

Vi skaber nutidige designs med et strejf af charme fra midten af sidste århundrede og med en kærlig reference

 til vores skandinaviske designarv.

Det er del af vores DNA at værne om produktionen af vores designobjekter og møbler. Derfor producerer vi alting i overensstemmelse med kunsthåndværkets traditioner i ærlige materialer og med et opmærksomt blik for detaljer.

Med ærlige materialer mener vi rene og gode råvarer

med en minimal miljøbelastning.

Vi skaber produkter til de små, oprigtige øjeblikke i hverdagen.

Med vores originale designsprog har vi subtile designs til ethvert hjørne af dit liv.

Og vi elsker det, vi laver.

STATEMENT

Med vores rødder plantet dybt i den skandinaviske designtradition udvikler vi moderne og stilsikre designs og udfordrer konstant os selv til at forme fremtiden. Vores grundlag er designdrevet med en passioneret tilgang til håndværk og æstetik. Med en feminin tone skaber vi designs til ethvert hjørne af dit hjem og de oprigtige øjeblikke i hverdagen – med produkter fra tilbehør til møbler og belysning.

 

Designet til at vinde dit hjerte.

 

FYI

 

https://www.fermliving.dk/webshop/webshop/

 

Tema: Agern, Anette Eckmann, Claus Meyer, Eckmann Alive Studio, Ferm Living, Food, Indretning, Interiør | Kommentar (0) | By:

tirsdag, 21. november 2017 22:00

COLUMBIA

MØDER NORDEN

 

Igennem snart mange mange år, har jeg kokkereret i sort lertøj fra Colombia.

Desværre er vi lige flyttet til en ny lejlighed, hvor mit skønne gaskomfur, er erstattet af en moderne elektronisk keramisk kogeplade !

GISP = DER kan jeg altså ikke bruge mit lertøj, og derfor flytter hele sortimentet op i mit sommerhus til gaskomfuret.

MEN – jeg kan ikke lade være med at anbefale de Columbianske gryder og serveringsdele – til alle jer, der gerne vil støtte det helt unikke og meget brugervenligt lertøj.

Chamba potterne har sin oprindelse fra den lille Colombianske landsby ”La Chamba” nær Magdalena floden i central Colombia.

Keramikken er et traditionelt stykke kunsthåndværk, hvis historie kan spores helt tilbage til 700 år siden.

Ifølge sagnet fandt Pijao’erne en måde, hvorpå de kunne udtrykke deres følelser i de former, som vi kender i dag.

Lerpotterne produceres stadig på den traditionelle måde,

hvor hvert stykke er unikt håndlavet af kvinderne i landsbyen, som har det sidste ord i produktionen.

Metoden er gået igen på flere generationer og familierne har dedikeret sig i at producere 100 % organiske keramikprodukter.

Alt er naturligt fremstillet i lokalt ler,

som efterbehandles med naturlig glasur og brænding.

Hver enkelt produkt gennemgår en lang proces i hænderne på forskellige håndværkere, hvilket giver lerpotterne et autentisk særpræg og en unik fremstilling.

Kvinderne står for formgivningen og poleringen

og mændene henter ler og brænder.

Et hjem med charme

Chamba kan anvendes på bordet, i køkkenet og som dekoration. Chamba er et ægte stykke håndværk og dens små skævheder er karakteristisk for produktet.

De håndlavede former kan give produktet forskellige størrelser og gør Chamba charmerende at have i hjemmet.

Den sorte dybe lerfarve skaber liv og kontraster til servering og anretning af maden.

I køkkenet med Chamba

 

Chamba er ideelt til den daglige madlavning idet alle produkterne kan tåle høj varme. Det naturlige materiale indeholder mica, hvilket giver produktet en evne til at varme jævnt og forhindre produktet i at knække under høje temperaturer.

 Derudover holder det på madens smag og saft.

 Alle produkterne er behandlet med 100 % naturlig glasur og poleres i hånden med en opalsten. Det gør potterne  sunde at lave mad i.

MIN FAVORIT

Oval gryde Maria med høj kant

Gryden er perfekt til at blive serveret direkte fra ovnen på middagsbordet. Det er fornøjelse at servere mad i gryden, da låget holder på madens fugtighed og varme.

Den ser smuk ud til hverdag og festlige lejligheder.

 

Værd at vide

Alle produkterne kan tåle direkte varme.

Produkter er lavet af organiske materialer.

Støtter det Colombianske lokalsamfund.

OPSKRIFT

Brød i verdensklasse

Dette brød er verdensklasse brød.

Det er specielt af flere grunde.

Det er meget simpelt at bage.

Det skal ikke æltes og kræver meget lille håndtering.

 Bagemetoden er unik idet brødet bages i lergryde.

Dejen skal stå i 12 timer.

 Dette giver et helt særligt brød.

 625 gram mel

5 dl vand

 2 tsk salt

Gær  en klump på størrelse med en ært

Man starter dagen før man skal bruge brødet.

Rør gæren ud i vandet.

Brug en stor skål.

Bland salt og mel ned i vandet og rør sammen med

hænderne indtil  alt melet er vådt

altså meget mindre æltning end sædvanligt.

Lad dejen hæve i 12-15 timer ved stuetemperatur eller i køleskabet.

Efter hævningen hældes dejen ud på et meldækket bord

og foldes i 3 led.

Læg herefter dejen i den ildfaste gryde efter denne er smurt.

Lad hæve igen i 2 timer med viskestykke over.

Dejen må kun fylde gryden halvt op.

Ovnen varmes op i god tid , så den har opnået den rette temperatur.

Herefter bages brødet i gryden med låg inde i ovnen

 ved 250 g i 30 min.

Derefter tages låget af og bager videre ved 230 g i 15 min.

Brødet tages ud.

Lad brødet køle i 20 min inden servering.

God bagelyst.

KØB

https://chambanordic.com/collections/all

Tema: Anette Eckmann, Chamba nordic, Eckmann Alive Studio, Food, Interiør | Kommentar (0) | By:

onsdag, 8. november 2017 22:00

POP UP SHOP

MØD MADE BY MAMA LIVE

Denne blog ligger mig virkelig meget på sinde.

Det er nemlig næsten, som om – at det er mine egne børn der har

lejet mit elskede studio, og der inviterer til deres første POP UP SHOP.

Bag firmaet og WEB SHOPPEN Made by mama, står to unge mennesker Anna og Morten.

Jeg har kendt dem begge, fra før de blev født, og jeg har fulgt med i deres liv på alle måder, fra barndom, ungdom, bryllup – barnedåbsfester og til de for 6 år siden, trak stikket i Danmark, og flyttede til Toscana i Italien.

Der dyrker de bla. oliventræer og jagter hele tiden:

SMAGEN AF DET ÆGTE ITALIEN.

NU er hele familien tilbage i Danmark og på

FREDAG DEN 10. NOVEMBER OG LØRDAG DEN 11. NOVEMBER

Kan du møde dem LIVE i

FREDERICIAGADE 57A, NYBODER KØBENHAVN K.

10 – 18 BEGGE DAGE.

Jeg MÅ bare anbefale den nypressede olivenolie.

Den er økologisk, ren jomfru og første presning.

Det vil sige – at de høstede oliven bliver kun presset en gang.

Dyp dit brød i den nypressede olie og top med havsalt.

 Brug olien på panden, i gryden, i bagværk såsom brød men også i kager.

Dryp den over flødeis med vanilje og frys olien let og dump i den kolde tomatsuppe eller spred den ud over lakse carpaccio.

DRIK DEN AF FLASKEN – så godt smager den.

Let pebret, grøn og bare lækker.

OLIVENLUNDEN I TOSCANA.

Annas arbejdsbord – her bindes buketter og kranse og bordet er også familiens bedste spiseplads, morgen som aften.

Made by mama sælger også de lækreste LÆDERFORKLÆDER – til både dejlige damer og lækre mænd.

Smukt forarbejdet og meget anvendelige og slidstærke.

Skærebrætter i oliventræ, ikke to er ens, er også en del af kollektionen.

Super smukt forarbejdet og vildt anvendelige.

Og så pynter brættet op i køkkenet.

KOM OG SE DE MANGE UNIKKE FACONER OG STØRRELSER.-

Her kommer lige en super god opskrift fra mama Anna:

 

KARTOFFEL FOCCACIA

5 dl lunken vand

25 g gær

3 spsk olivenolie – gerne den nye fra Made by Mama

1 tsk havsalt

1 stor kogt, pillet og most bagekartoffel

200 gram grahamsmel

600 g hvedemel

TOPPING

Olivenolie, krydderurter, tomater – hvad du har lyst til at pynte og krydre med. I dag har jeg valgt nærmest ALT hvad der var til rådighed.

KOM IGANG

Kog kartoflen, pil og mos den og lad den køle af.

Rør gæren ud i vandet sammen med olivenolien og tilsæt den afkølede kartoffelmos og salt.

Kom grahamsmel og 500 gram af hvedemelet i.

Ælt godt igennem.

Tilsæt resten af melet efter behov.

Dejen skal være klæbrig og let at brede ud.

Lad dejen hvile i skålen i to timer, et lunt sted, med et vådt viskestykke henover skålen.

Tænd ovnen på 225 grader.

Bred dejen ud på en bageplade, beklædt med bagepapir, og lad den efterhæve imens ovnen bliver varm.

BRUG HÆNDERNE TIL AT BREDE DEJEN UD I BRADEPANDEN OG TIL AT FORDELE OLIEN OG TOPPING.

Kom olivenolie på dejen og drys med lidt salt og de krydderurter du har valgt.

Bag brødet i 30-40 min. til det har fået en smukt brun farve

 og lyder hult, når du banker på det.

Sæt det til afkøling på en rist.

MADE BY MANA

NYBODER

FREDERICIAGADE 57A

1310 KØBENHAVN K

 

FREDAG DEN 10. OG LØRDAG DEN 11. NOVEMBER

10.00 – 18.00

 

JEG GLÆDER MIG TIL VI SES – TÆNKER JEG OGSÅ POPPER UP :-))

Tema: Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Food, Made by mama | Kommentar (0) | By:

torsdag, 5. oktober 2017 21:13

FØLG MIG PÅ
INSTAGRAM
#ECKMANNSTUDIOCOPENHAGEN

Tema: Anette Eckmann, City Guide, Eckmann Alive Studio, Farver, Food, Formland, Indretning, Interiør, Styling | Kommentar (0) | By:

onsdag, 4. oktober 2017 22:00

ACACIA

ER VEGANSK,

GLUTENFRI OG

ØKOLOGISK.

Når min ryg er i UDU , så booker jeg tid hos min kinesiske mirakel- mand He Zuyi, Gammel Kongevej 164, 4.tv C,1850 Frederiksberg C Telefon: 33 24 37 10. Så fik du lige den anbefaling :-))

 

Lidt forvirret er man altid, når ZUI har været i krig med kroppen.

MEN – sidst jeg valsede ud, fik jeg øje på et nyt tiltag

 Gammel Kongevej lige på den anden side af gaden:

CAFEEN ACCIA.

Det er to utroligt søde og venlige ”piger”, mor Ida og datter Alice, der står bag den vegansk, glutenfri og økologiske cafe.

Hurtigt der blev sat to glas (gratis) filtreret postevand på bordet og budt velkommen.

De 2 er simpelthen så søde og forklarende og vildt passioneret omkring deres koncept, maden og om det at lave sundere mad og kager.

Jeg bestilte en super bowl med nudler af sorte bønner, ristet butternut squash, grillede broccoli, avocado, revet rødbede, syltede rødløg, agurk, forårsløg, furikame tangsalt og sød sesamdressing.

O M G = SÅ LÆKKERT & VELSMAGENDE.

PRIS 89 KRONER = VIRKELIG BILLIGT I FORHOLD TIL PORTIONEN!

Indretningen er super enkelt, sort/hvid – clean og alligevel hyggelig.

Ungt i stilen, petite – som i et dukkehus og næsten spartansk – og meget gennemtænkt.

Fine guld / messing detaljer går igen i indretningen.

Selv detaljerne på toiletterne er gennemtænkt, til mindste detalje.

Hvid marmor og hvid stiftmosaik, sorte pendler og wienerstole.

Alt er så fint og sirligt.

Tekortet er unikt.

Teen er fra britiske Rare Tea Company.

Og jeg kan love, at man gør sig umage med at fortælle, vejlede, brygge, fylde op og servere.

En fornøjelse for en tedrikker der fik serverer dejlig jasminte.

Kaffen kommer fra Coffee Collective.

Veganske og glutenfrie kager og desserter uden hvidt sukker.

Det måtte altså komme an på en prøve!

Jeg fik serveret vaffel af grøn bananmel med kanel, hvid chokolade karamelis, rå æble, knuste saltede sirupskiks, creme af mandelmælk, raw kokos nektar og passionfrugt til 99 kroner.

Portionen er riiigeligt til 2 og woww hvor smagte det hele bare godt.

MEN – der var mange andre lækre muligheder.

Rødbedebrownie, appelsin-ingefær muffin, blondie med pumpkin spice krydderi, pære-mandel frangipane tærte, en lille hapser med pekannødder og kokos og hasselnødde issandwich

Alle kager koster mellem 20-35 kroner.

FYI

Acacia

Gammel Kongevej 17

1
1850 Frederiksberg 


Tlf.:
29 63 37 77

www.acaciacopenhagen.com

#acacia_kbh

FYI

Akacie (Acacia) er en meget stor planteslægt.

Den er udbredt i de subtropiske og tropiske egne af Mellemamerika, Sydasien, Australien og Afrika.

Bladene er som regel uligefinnede, men nogle arter klarer sig uden blade og har i stedet flade, grønne bladstilke, fyllodier.

Tema: Acacia, Anette Eckmann, City Guide, Eckmann Alive Studio, Food, Indretning, Interiør | Kommentar (0) | By:

onsdag, 6. september 2017 22:00

AAMANNS 1921

Niels Hemmingsens Gade 1921

Ny restaurant i byen, jeg måtte bare afsted, før ”alle” andre.

BUM – der var jeg vist for tidligt ude.

Køkkenet var lagt ned, vi ventede på maden i 2 timer!!

MEN – da den endelig landede, smagte det godt og serveringen var ud over det normale, flinke og søde og beklagende.

Vi fik 2 glas gratis portvin, som plaster på såret!

Vi må prøve igen en anden dag, når det hele kører bedre og retterne flyver ind på bordet.

I 10 år har Aamanns  arbejdet på at udvikle og forny smørrebrødet med fokus på velsmag og skønne råvarer.

Nu tager kokken og TV manden, al sin viden med i køkkenet på 1921, hvor han udover frokosten op-skalerer med et større aftenkort serveret på klassisk Adam Aamanns vis med fokus på genkendelige råvarer og overraskende smagskombinationer.

Brødet bages af friskkværnet rug, ølandshvede og vårhvede fra Herslev – malet på egen stenkværn og kødet er fra Grambogård.
Vi i takt med sæsonen fouragerer Adam Aamann selv urterne til snapsene og til en stor del af kortets retter

Hele indretningen minder mig om et kirkerum, især bænkerækkerne  – er måske en anelse for højtideligt til mig.

Men smukt, minimalistisk, japansk / nordisk – tone i tone.

FYI

Aamanns 1921

Niels Hemmingsens Gade 19-21,

1153 København K

1921@aamanns.dk

+45 2080 5204

 

Tema: Anette Eckmann, City Guide, Eckmann Alive Studio, Food, Indretning | Kommentar (0) | By:

tirsdag, 29. august 2017 22:00

DROPS BY SAMIRA

NYHED
UNIQUE

På Formland messen i Herning, smagte jeg de nye bolsjer fra Samira.

Jeg var forbi, med mine 2 børnebørnder simpelthen elsker Samira og også hendes bolsjer.

Det er en tradition, at suse forbi hendes stand.

Spørg efter de nye drops i dine lokale butikker.

DE SMAGER VIRKELIGT GODT!

UNIQUE fra Drops by Samira forener den intense smag af rubinrøde hindbær med fuldfed bourbonvanilje fra Madagaskar.

Der er ganske enkelt så mange solmodne hindbær i UNIQUE, at du kan mærke de små hindbærkerner knase mellem tænderne.

UNIQUE forkæler sanserne med en smag og duft,  der er både intens og autentisk – med frisk syrlighed på toppen, frugtighed i hjertet, en varm bund af vanilje og en tekstur, der gør munden ekstra glad. 



UNIQUE har en dyb, rubinrød farve;  den kommer fra hindbær – og kun hindbær.

Fineste kvalitet og godt håndværk

FAQ

Samira Lahlali er kvinden bag Drops by Samira, en unik serie af gourmetbolsjer i en uhørt høj kvalitet. 

Serien består – med UNIQUE – af fem varianter, der alle er fyldt med de bedste ingredienser:

 rigtig frugt og naturlige smagsnoter. 

Hvert enkelt drop er en langvarig og velsmagende smagsoplevelse pakket i et både smukt og elegant ydre.



UNIQUE koster 75 kroner for 150 gram.

 

FYI

 

Læs mere og find nærmeste forhandler
 www.dropsbysamira.com 

Tema: Anette Eckmann, Drops by Samira, Eckmann Alive Studio, Food, Formland | Kommentar (0) | By:

onsdag, 16. august 2017 22:00

SEEDLIP BAR

FORMLAND 17. – 20. AUGUST 2017

PÅ MESSEN KAN DU DELTAGE OPLEVE

MANGE NYE & SPÆNDENDE TRENDS

TRENDZONEN GALERIE ÉCLECTIQUE I HAL D.

Vi er utroligt stolte af, at kunne præsentere Danmarks første

NON – ALCOHOLIC MOCKTAILS BAR

Det er englænderen Ben Branson, der har skabt en helt fantastisk GIN / UDEN ALKOHOL.

Mocktails nydes på samme måde som en Cocktail.

Mocktails er en ny trend i nattelivet, hvor det er blevet populært at ryste lækre drinks sammen, helt uden alkohol.

Flere og flere barer og restauranter serverer alkoholfri drinks, der smager mindst lige så godt, som de allerede kendte med alkohol.

Mocktails er opfundet af Amerikanske bartendere, der kom først med de sofistikerede drinks.

Bartenderen kreerer ud fra de ingredienser, han har valgt at benytte, og giver gæsten samme smags og duft oplevelse, som i en Cocktail med alkohol.

Mocktails er derfor den perfekte form for festdrinks, der ikke giver ubehagelige tømmermænd næste morgen.

MØD BEN PÅ TRENDZONEN I HAL D PÅ ÅBNINGSDAGEN

TORSDAG DEN 17. AUGUST – HVOR HAN AFHOLDER WORKSHOP I ATELIERET KLOKKEN:

 

12: Mocktails – kunsten at blande alkoholfri drinks/Ben Branson Seedlip

 

GO TO THE BAR

 

Drinks

Seedlip Spice & Tonic – 35 DKK

Seedlip Garden & Tonic – 35 DKK

Bottles

Seedlip Spice 70cl – 249 DKK

Seedlip Garden 70cl –  249 DKK

 

www.seedlipdrinks.com

Tema: Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Food, Formland, Galerie Eclectique, Indretning, Moctails, Seedlip bar, Trend | Kommentar (0) | By:

fredag, 19. maj 2017 17:00

EN LILLE PAUSE
Jeg er i Norge for at afholde TRENDTALK om Naturens Spisekammer, og for at undervise kokke i at arbejde med vilde urter.
DERFOR KAN JEG DESVÆRRE IKKE NÅ AT SKRIVE TIL BLOGGEN DE NÆSTE 14 DAGE.
Jeg vender tilbage og glæd dig, der bliver sikker en del artikler fra turen til Bergen.

Tema: Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Food, Indretning, Naturens spisekammer, Styling | Kommentar (0) | By: