Artikler i kategorien 'Forår'

søndag, 24. januar 2016 22:00

FORMLAND

FOREVER

MCH Messecenter Herning den 4. til 7. februar.

 

SES VI ????

image001

Japansk forårsstemning

400 udstillere og et stort foredrags- og workshopprogram er Formland spækket med inspiration til den kommende sæson.

Den anerkendte sushikok og Japan-ekspert, Zoë Escher, åbner messen.

Trods kulden er det sikkert, at foråret venter lige rundt om hjørnet.

I Japan hylder man forårets komme med en festival. I Herning gør man i år det samme. For netop foråret og nordisk-japansk design er i centrum på Formland Spring 2016.

Den japanske inspiration har været en væsentlig forudsætning for dansk kunst, design og arkitektur i det 20. århundrede. Og der er fortsat meget inspiration at suge til sig fra landet mod øst.

Det mener Zoë Escher, anerkendt sushikok og Japan-ekspert, som holder åbningstalen på Formland.

 image003

“Japan er langt, langt mere end en smuk og spændende rejsedestination. Japan og japanerne har en komplet anden livsanskuelse, madkultur og kultur, end man ser andre steder. Eksempelvis formår japanerne, trods lange arbejdsdage at finde roen ved at dyrke de gamle traditionerDét fascinerer mig, og den fascination vil jeg forsøge at give videre på Formland” siger Zoë Escher.

Masser af foredrag og workshops

Zoë Escher er Danmarks dygtigste sushikok og skriver desuden Sake-sommelier, underviser, forfatter og fordragsholder på sit visitkort. Besøgende på Formland kan suge til sig af Eschers japanske fascination, når hun efter åbningen af messen holder foredraget ”Kom tæt på Japan”.

Formland er i det hele taget spækket med inspirerende foredrag og workshops.

På de fire daglige workshops kan besøgende få hands-on-erfaring med blandt andet brygning af den populære matcha-te, ikebana, som handler om at få blomster til at leve i en enkel opstilling, og origami, som er kunsten at folde papir til smukke former.

Vi er SÅ glad for det store aktivitetsprogram, der giver de besøgende inspiration,

de kan integrere i deres egne butikker. Det er med glæde, vi ser frem mod fire intense messedage med spændende aktiviteter, 400 udstillere og inspirerende trendzoner.

 

FAQ

Formland Spring 2016 finder sted i MCH Messecenter Herning fra 4. til 7. februar 2016.

Der er åbent fra klokken 9.00 til 18.00 hver dag.

Se messens store aktivitetsprogram med daglige foredrag og workshops på formland.dk 

Tema: Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Forår, Formland, Japan, O Ha Yoo, Zoë Escher | Kommentar (0) | By:

onsdag, 1. april 2015 22:00

ROSENDAHL

TIL HVERDAG 

TIL FEST

 

Det er vist ikke længere nogen hemmelighed,

at jeg styler en masse produktbilleder for firmaet Rosendahl.

Elsker virkelig det job.

image001

Pynt bordet med et miks af vaser og kander. Enkle stilke og grene, er mere end nok – til at pynte op. Læg påskeæg og blomsterdrys på bordet/dugen.

Kande fra House Doctor.

Produkterne er neutrale, BASIS, enkle og funktionelle.

DERFOR, netop DERFOR – kan de styles ind i alle mulige stilretninger.

Det vil på samme tid sige, at alle hjem kan sætte Rosendahl på bordet, og tingene vil tage sig godt ud – både til HVERDAG, men også til livets store FESTER.

Det er en usædvanlig styrke, og smart – vi har vist alle rigeligt i skuffer og skabe.

Nå men snak til side, her kommer de nyeste billeder.

Lad dig inspirere til forårets familiefester og hverdags kom – sammen.

ALT TAPET JEG HAR BRUGT SOM UNDERLAG ER VENLIGST SPONSORERET AF FLUGGER.

 

SPIS MED HER:

image003

Avocado med Thousand Island dressing og rejer – sprøde rugbrødschips.

Minitærter med tapenade.

image005

Tarteletter fyldt med skinke, ærter og gulerødder. Pynt med kørvel.

Husk frisk citronsaft gør underværker på toppen.

image007

Landkylling, fyldt med citron, smør  og rosmarin stegt i cocotte med kartofler i både.

Pynt med grønne oliven og frisk rosmarin.

image009

LA GRANDE FINALE !

PAVLOVA – marengs kage, til ære for den australske balletdanserinde Anna Pavlova.

Fnuglette marengsbunde, mascarpone creme, masser af frisk frugt, mynte og choklade =

ALLE ER GLADE!

 

HUSK  – pandekager til børn og barnlige sjæle!

image011

Boller til kaffen, fyldt med marcipan, pyntet med jordbærglasur.

FYI

Køb det hele her:
http://www.rosendahl.dk

Tema: Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Fest, Food, Forår, House Doctor, Påske, Rosendahl, Spring, Styling | Kommentar (0) | By:

tirsdag, 20. maj 2014 22:00

EN TUR I SKOVEN

Foråret kom tidligt iår. Som om at det hele kom lidt bag på mig. image001

Violerne er plukket og kandiseret. Ramsløgene er måske stadig sprøde og saftige og du kan lige nå at plukke de fine nye friske granskud, mens de er bløde og helt lysegrønne.

image003

Pluk kun lidt hist og pist, så du ikke hæmmer træets vækst.

image005

Gransaftevand

Prøv at lave saft  af de nye skud fra grantræet. Gransaft bliver sart lysegrønt og smager dejligt friskt lidt som grannåle dufter. Måske er du så heldig at en nabo eller bekendt skal have fældet et stort rødgran. Så er det bare at komme af sted og nippe de fine nye skud af det fældede træ. Lad børnene være med til det hele – det vil de elske.

 

1 ltr  fine nye granskud – skyllet og duppet tørre

3 ltr vand

350 g sukker

2 citroner – saften og evt. lidt skal uden det hvide

 

Kom granskud i en gryde med vand.  Lad småkoge i ca. 15 minutter. Si granskuddene fra og bring saften i kog i gryden med sukker og citronsaft. Hældes på skoldede 100% rene flasker og sæt på køl. Gransaften fortyndes med vand og drikkes som saftevand med en skive lime/citron i glasset.

 

TIP

Saften kan holde sig maks. 14 dage på køl. Hvis du ikke kan nå at drikke det hele, så kom saften i fryseren.

 

TIP

Pas på ikke at få gamle tørre grannåle med. De får saften til at smage af sæbe.

 

TIP

Gransaften kan ufortyndet, fryses i ismaskine, til gransorbet. Servere denne is som mundrenser, imellem forret og hovedret. Hæld et lille skæt gransnaps ved. Som dessert – hæld over med gransirup og drys med grannåle.

image007

Gransirup

Hurtigt lavet helt vidunderlig flydende sirup, med mange anvendelses muligheder. På pandekager, til ost og røget kød, i drinks og kager. Og ikke at forglemme dryppet henover en god vaniljeis. Køb isen færdigt og dryp med din hjemmelavede sirup.

 

¼ ltr granskud – skyllede

½ ltr vand

½ citron – saften

½ kilo sukker

1 dl finthakket friske grannåle

 

Kom granskud, vand og citronsaft i en gryde og kog op. Lad simre i ca. 15 min. Si skuddene fra og kom saft og sukker tilbage i gryden. Kog stille og rolig ind til flydende sirup. Pas på – varmen må ikke blive for høj, så begynder siruppen af karamellisere og branke. Køl siruppen ned. Rør finthakkede grannåle i når den er helt kold. Opbevares på skoldede 100% rene glas på køl.

 

TIP

Husk at lave en konsistensprøve undervejs. Dryp lidt sirup på en kold underkop. Sæt den på køl og du får  nemt fornemmelsen for om konsistensen er som den skal være.

 

Gastronomi

Mange forbinder granduften med juletiden men prøv også at bruge den karakteristiske gran – aroma i madlavning. De fine skud er gode at brygge snaps på, gem den til julefrokosterne, og skuddene er også vidunderlige til saftevand og som smagsgiver i sirup og sorbet. Brug også de fine grannåle som en slags nordens rosmarin på vildt- og lammekød.

 

TIP

Blend grannåle med salt til et smagfuldt let bittert kryddersalt. Smør saltet på en lammekølle før stegning. Prøv også at drysse friske grannåle i salaten og stik en granstilk ned til de syltede agurker.

 

SKOVSYRE

Når du alligevel er i skoven så kig efter de små fine lykkekløver skovsyre.  Ofte kan man se store tætte skovsyretæpper i skovbunden og med sin friske syrlige smag er den en fin køkkenurt og en stor delikatesser. Planten indeholder masser af C vitamin og kan spises rå på skovturen som en slags snack.

image009

 TIP

Husk at de små bitte lyslilla blomster på skovsyren også er spiselige og ikke mindst, meget dekorative på en ret.

image011

Rimmet jomfruhummer

– med syltet selleri, mayonnaise, kartofler og skovsyre

 

4 personer

 

Syltet selleri

1/2 knoldselleri – skyllet, skrællet og skåret i små tern

vand

1 spsk salt

1 lauerbærblad

½ liter dansk æblecider ( ikke eddike)

  

Skaldyrsmayonnaise

skallerne fra jomfruhummerne

1 tomat – i fine tern

3 dl rapsolie

1 æggeblomme

4 spsk. lager eddike

1 tsk salt

 

12 jomfruhummer – rå med skal

1 spsk sukker

1 spsk salt

1/2 dl skovmærkesnaps  eller  akvavit

 

12 aspargeskartofler – med skral

1 spsk salt

2 spsk rapsolie

havsalt

skovsyre

 

Syltet selleri

Kog selleritern i rigeligt saltet vand med laurbærblad i to min. Hæld vandet fra og skyl efter med iskoldt vand. Dup tørre med et viskestykke og kom dem derpå i et sylteglas der fyldes op med æblecider. Må meget gerne stå i 1-2 uger før brug, men efter en nat kan de spises.

 

Skaldyrsmayonnaise

Skallerne fra jomfruhummerne steges hård af i en varm gryde sammen med tomaten. Når de har taget godt med farve hældes olien i gryden og bringes op til kogepunktet. Sæt gryden med skaller og olie på køl til næste dag. Sigt derpå skallerne fra olien. Kom æggeblommen i en blender sammen med eddiken og lidt salt og hæld skaldyrsolien i blenderen en tynd stråle og kør til mayonnaisen er cremet, let og luftig.

 

Kartofler

Kog kartoflerne i rigeligt saltet vand koges i ca.10 min. Hæld vandet fra og skyl efter med iskoldt vand. De afkølede kartofler skæres i tykke skiver . Lige inden serveringen vendes de i rapsolie og havsalt.

 

Jomfruhummer

Pil skallen af jomfruhummerne og fjern den sorte tarm med en pincet. Vend jomfruhummer i salt og sukker og lad dem trække i 2-3 timer på køl. Lige inden serveringen servering marines de i skovmærkesnaps/snaps i max. 5 – 6 minutter.

 

Servering

Anret jomfruhummer, kartofler og selleri som et smukt maleri og pynt med mayonnaise  i små klatter og drys med skovsyreblade. Serveres omgående.

 

FYI

Opskrifterne er fra min bog:

NATURENS SPISEKAMMER.

 

Bogen er genoptrykt 8 gange.

Udgivet på tysk og på norsk.

Køb den på SAXO. 

Tema: Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Food, Forår, Naturens spisekammer, Opskrifter | Kommentar (0) | By:

søndag, 6. april 2014 22:00

FORÅR I

HELE HUSET

 image001

Er det ikke bare lige NU, at vi alle sammen har helt vildt lyst til at indrette hele huset, på en ny måde?

Det er NU vinduerne skal pudses, lofterne hvidtes, og møblerne flyttes rundt.

Eller endnu bedre, NYT skal findes og flytte ind.

Jeg har været på ”shopping” i Firmaet:
Ib Laursens
SPRIT NYE KOLLEKTION.

http://www.iblaursen.dk/

image003

Det er den lyse, nordiske/skandinaviske stil, der er Ib Laursens speciale. Hele kollektionen emmer af enkelhed og renhed.

Og er kendetegnet ved gode basis produkter, der kan styles ind, i mange forskellige hjem.

 image005

Mange forbinder kurvemøbler med Sydfrankrig.

Ib Laursen, formår at sætte grove flettede kurvestole, til det traditionelle langbord, som vi er mange her i Danmark, der elsker at samles omkring.

Sammen med småmønstrede tekstiler, lygter, krukker og en bakke med saftevand, danner kurvemøblerne basen, i den hyggelige siddeplads.

image007

Jeg drømmer om denne store bløde lænestol, ikke mindst fordi, betrækkes kan tages af – og vaskes.

Og så er den lyserød, den farve havde jeg ikke troet jeg ville falde for.

MEN – CUTE – DET ER DEN!

image009

Soverummet emmer af ro og renlighed.

Alt i kollektionen matcher, så du kan sætte tingene sammen, som du syntes.

Jeg vil anbefale et kik på Ib Laursen hjemmeside.

 FYI

http://www.iblaursen.dk/

Tema: Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Forår, Ib Laursen, Indretning | Kommentar (1) | By:

søndag, 16. marts 2014 22:00

FINE FLORA

Designet af Anja Vang Kragh

 Blomsternes sprog – jeg er betaget af de smukke ting i Royal Copenhagen serie Flora.

image001

 Må eje! – har dog et stort problem, der KAN ikke være mere i mine skabe!

Men hvor er serien smuk, hvor ville en enkelt lille bitte kop, gøre min morgente´ meget mere vidunderlig.

 Hmmmm – måske må jeg ind på web shoppen….

image003

Blomster har længe været en skjult måde at kommunikere på, uanset tid og kultur.

 image005

Fra victoriatidens kunstfærdige floriografi, til Hanakotoba, det japanske blomstersprog, så har smukke blomster været i stand til at kommunikere følelser og stemninger på den mest udtryksfulde måde.

image007

Betagende Flora, med håndmalede blomster, bærer hver deres eget navn og betydning, og vil på den måde videregive deres følelser til brugeren af serien.

image009

Fint stilleben, med blomster på kopperne, som på min mormors natbord.

image011

Citroner på gren. Stilleben – so beautifulllllll.

SHOP ONLINE

 http://www.royalcopenhagen.com/da/butik/shop-browse/0/

Tema: Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Forår, Royal Copenhagen, Styling | Kommentar (0) | By:

onsdag, 12. marts 2014 22:00

BEHIND THE SCENE

Det har været en heftig marts måned –  SO FAR!

Mens solen stråler, ind af alle vores vinduer,  og det faktisk ser ud til, at vi undgår hård vinter – så knokler vi til gengæld HÅRDT på studiet.

image001

Ikke en eneste klage skal du høre herfra.

Der er heldigvis gulerodskage at hente hos FOODSHOP, perlejasminte på kanden, praktikant på sidelinjen og skønne, skønne, dejligt jobs.

I LOVE MY JOB!

Design af 4 messestandeFOODEXPO, konsulent arbejde for ny kunde 

og ikke mindst  styling af diverse kataloger.

Man fatter det IKKE, der SKAL bare meget til, når man styler på fotoshoot.

Se med her – og ja, det kommer ikke af sig selv 😉

Som vi plejer at sige !

image003

 Vores super dygtige fotograf Bjarni B. Jacobsen – maser med ”vasketøjet”.

image005

Vores uundværlige praktikant fra KEA Marlene Kunov,

har virkelig været i vælten, i de 3 måneder vi har haft hende i vores team.

TAK MARLENE – du har virkelig været en stor hjælp for os alle.

image007

Kollektionen lines op før fotoshoot.

image009

Det vælter ind med skønne smukke varer.

image011

Det bliver en udfordring at vælge fra ( og til ).

image013

Mange små personlige elementer, er med til, at de endelig skud – bliver helt rigtige for kunden.

image015

Malingen slap op!

TAK TIL DYRUP – for hjælpen, med de nyeste farver.

Tema: Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Farver, Forår, Styling | Kommentar (0) | By:

torsdag, 27. februar 2014 22:00

NATURENS

SPISEKAMMER

MARTS MÅNED

Min kogebog, med opskrifter på retter, tilberedt med vilde urter – du kan samle GRATIS i naturen, er lige genoptrykt for 7. gang.

Se med på bloggen hver måned, hvor jeg lægger små hapser ud løbende.

Køb bogen på SAXO og få alle opskrifter og tips til GRATIS madglæder.

MARTS

Marts er normalt den første forårsmåned – det er en skøn tid vi går i møde. Så snart solen får rigtigt fat, begynder det at skyde op med friskt bladgrønt overalt.

image001

Varmen lokker de første skud af skvalderkål, ramsløg og brændenælder frem. Træerne får knopper og det er nu der skal tappes birkesaft. April står for døren og dermed er sæsonen for indsamling af råvarer i naturens spisekammer for alvor skudt i gang.

image003

BIRKESAFT

Nytappet birkesaft smager forfriskende dejligt og er en drik der kan sættes på
bordet til alle måltider. Træet forbereder sig på forårets komme og begynder at trække vand fra jorden, hvorved saftspændingen stiger. Saften tappes fra perioden hvor frosten “går af” jorden og frem til løvspring. Perioden varierer afhængigt af vinteren.

 SÅDAN GØR MAN

En boremaskine monteres med et 10 mm. bor. Find et sted på stammen i højden 1⁄2 -1 meter fra jordoverfladen, hvor barken ikke er for knudret. Bor skråt opad. Bor maks. 10 cm i dybden. Væsken vil nu begynde at løbe fra hullet, hvis du er rettidigt ude. Rengør indboringshullet med vand, evt. med spuleflaske. Indsæt den tappehane som medfølger tappesættet. Forbind tappehanen med pvc-slangen og før enden af slangen ned i hullet i spanden. Tryk låget godt fast – nu flyder væsken ned i spanden – den skal tømmes to gange dagligt. Store tappetræer kan afgive mange liter i døgnet. Efter endt aftapning skal hullet lukkes med en træprop. Saften kan stilles direkte på køl, hvor den kan opbevares i op til fem dage.

TIP

Birkesaft kan nedfryses i fx rengjorte mælkekartoner og holder sig op til et år. Optøs og nydes som frisk læskedrik. Holdbarheden i køleskab er 3-5 dage. Birkesaft kan også indkoges til sirup, fryse til is og bruges til at pochere fisk og grøntsager i.

image005

  BRÆNDENÆLDE

Jeg har helt og aldeles tabt mit hjerte til brændenælden. Det er en fantastisk urt der er smuk at se på, sund, nem at tilberede og meget velsmagende. Brændenælde kan bruges i utallige retter. Fx til supper, gnocchi og i brød og boller.

 HVOR FINDES BRÆNDENÆLDEN


Brændenælden er almindelig overalt i Danmark – alle kender den ubehagelige fætter, der gør så ondt at brænde sig på. Til gengæld er den en meget dejlig velsmagende og sund grøntsag.

TIP

Husk langskaftede gummistøvler og handsker. Med en saks ved hånden får man hurtigt plukket en portion brændenælder lige til at komme i gryden.

 BRÆNDENÆLDESUPPE

6 personer

En klassiker man bare ikke kan komme udenom.

Suppen smager skønt især når den serveres helt traditionelt, med blødkogt/smilende- eller røgede halve æg.

image007

 1 liter brændenældeblade – skyllet rene og fri for stilk

 vand

salt

1 dl kylling/hønse/grøntsagsbuillon

1 løg – finthakket

smør/olie

1 1⁄2 liter kylling/hønse/grøntsagsbuillon

2 laurbærblade

1 kvist løvstikke

250 gram hele små nye skrabede kartofler

250 gram hele små nye skrabede gulerødder

1 lille bundt grønne asparges

1 dl nybælgede grønne ærter

peber fra kværn

1 anelse reven muskatnød

1 dl piskefløde – kan udelades

 3 æg str L – blødkogte

Kog brændenælderne ca. 10 minutter i en gryde vand tilsat salt. Si vandet fra og kom brændenælderne i en sigte. Skyld efter med iskoldt vand. Knug fri for væde. Køres til pure ́ med 1dl buillon i en blender. Svits løget i lidt smør/olie i en gryde og kom buillon i gryden, sammen med laurbærblade, løvstikke, kartofler og gulerødder. Kog til urterne er knapt møre alt efter størrelse 5 – 10 minutter. Skum suppen for urenheder på toppen. Tilsæt asparges og ærter og varm suppen op til kogepunktet. Lad simre få minutter. Tilsæt brændenældepureen og kog op til kogepunktet igen. Sluk for gryden og smag til med friskkværnet peber og muskatnød. Montér evt. suppen med en sjat piskefløde.
Server suppen i opvarmede dybe tallerkener. Pynt med et halvt smilende æg i midten. Drys ægget med ramsløgs- eller brændenældesalt.

TIP

Dump altid de største kartofler i en suppe, derpå de mindre osv. Samme regel gælder gulerødder og andre grøntsager.

RØGEDE ÆG

Det er lækkert at servere røgede æg i brændenældesuppen. Ryg æg på samme måde som du laver rygeost i en spand, med brændenælder og halm.

Læs mere i Naturens Spisekammer om rygning af ost og æg og om hvordan man laver røgede æg, ramsløgs- eller brændenældesalt.

Tema: Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Food, Forår, Naturens spisekammer, Opskrifter | Kommentar (0) | By:

torsdag, 9. maj 2013 8:55

SÆT KULØR
PÅ FORÅRET

Nu er det tid til at friske op i hele huset med lyse farver på væggene og friske farver i boligens tilbehør. Dyrup er på dupperne, og jeg har som den første blogger, fået lov til at vise jer de nye farver kaldet: Forår, Sommer og Himmel. Mal fx en bænk i en af Dyrups nye flotte farver, og sæt den sammen med dit eksisterende spisebord. Pynt med wallsticker og stager fra Ferm Living.

image002

Vægfarve: B07

Bænk: G34 Forår

Kasse til venstre: B35 Sommer

Kasse til højre: G29 Himmel

image004

Vægfarve: B07

Kasse til venstre: B35 Sommer

Kasse til højre: G29 Himmel

image006

 

 

Farver fra venstre mod højre:

B07, G34 Forår, G29 Himmel, B35 Sommer

 

FYI

Spørg efter Dyrups nye fraver hos din lokale farvehandler.

http://www.dyrup.dk/Dyrup.aspx

 

Tema: Dyrup, Eckmann Alive Studio, Farver, Ferm Living, Forår | Kommentar (0) | By:

fredag, 19. april 2013 8:55

KOM FORÅRET 

MØDE KURSUS

Kom og lær en super inspirerende kvinde at kende, som vil øse ud af sin viden om bla. NATURENS SPISEKAMMER. Vi skal smage masser af lækkerier fra naturen og lære at finde dem. En spændende aften med foredrag og nye fif med Anette Eckmann.

image002

flot blev jeg præsenteret på Bettina Weisbrods facebook profil i den forgangne uge. Med bilen pakket til sidste sprække, og med en god stor nervøs klump i maven, suste jeg til Holte i UPPEN, for at holde kursus i Bettina Weisbrods smukke hjem i Holte. Og sikke en aften med 12 glade og super engagerede kursister. TAK for en dejlig aften – skal vi ikke lege sammen igen en anden gang? Kunne være dejligt!

image004

Da jeg checkede ind, var det smukke bord allerede dækket, og lysene tændt. Forventningerne var skruet top i vejret og jeg var parat med mange gode opskrifter, tips & tricks.

image005

På vej, nåede jeg lige ud i Kongelunden for at plukke ramsløg til alle mine kursister. Jeg har mit ”hemmelige” sted, som jeg havde checket et par dage før. JOJO det ER NU – det vrimler op med ”bjørneløg”, skovens hvidløg, der smager dejligt og er sunde.

image008

Jeg havde også ryddet mit fadebur for de sidste delikatesser på glas. Det er virkelig en STOR ære, at få lov til at smage mine sylterier, da man jo ikke normalt  fremstiller til mange mennesker. Men – jeg delte ud med glæde, den nye sæson står for døren, så det går jo nok!

DET HAVDE JEG MED TIL TASTING:

No´liven – nordiske olive af fermenterede blommer.

Vilde kirsebær i vodka.

Hybenrose sirup kogt med rødvin.

Tørrede havtorn.

Slåen oliven i olie.

Syltede grønne valnødder med nelliker i sukkersirup.

Tørret gederamste.

image009

Forretten var kogte artiskokker med hasselnødde-mayonnaise. Vi lærte at fjerne midten og ”skægget” og derpå fylde hjertet op med mayonnaise, og pynte af med ramsløg og nødder.

image011

Alle gik ivrigt til værks, og der blev snakket og hygget.

image013

Ekstra mayo anrettet i små bananbåde. Pyntet med ramsløg, nødder og skvalderkål. Nøddedressingen kan også sagtens bruges som dip til grøntsagsstave, eller som spread i en sandwichbolle.

image015

Bettina havde på forhånd bagt en stor portion TANGKNÆKBRØD, der altid er meget populært. Se opskriften i NATURENS SPISEKAMMER , der kan købes på SAXO.

image017

Små bitte vilde kirsebær, plukket i den økologiske landsby i Torup ved Hundested. Derpå har de ligget i Vodka, siden sidste sommer. Den perfekte ledsager til fx blå oste.

image019

Drik kirsebær-vodkaen til ost – smager himmelsk.

image021

ROSENBRØD – jeg må tilstå, at det gammeldags rosenbrød tog stikket hjem på kurset. Ingen kunne holde fingrene fra det lækre ”mormor” brød, med rosenvandsglasur pyntet med hornvioler. Det BØR jo være vilde hybenroser, men de blomster først senere på sæsonen, og smukt og velsmagende blev brødet alligevel.

1

Små GOODIEBAGS, i form af poser med “skovbund” – ramsløg og visne blade fra skovbunden, stod parat til alle kursisterne. Vi lavede en “duftprøve” – det er kraftige sager, især i disse dage, hvor ramsløgene nærmest springer op af skovbunden, fyldt med saft, kraft, energi og vitaminer i lange stænger. Jubiiii…….

TAK TIL ALLE 12 KURSISTER OG TIL BETTINA WEISBROD.

SE BETTINAS KURSUSPROGRAM HER:

http://www.facebook.com/weisbrodcatering

 

FAQ

Du kan booke mig til lignende arrangementer.

Ring til Eckmann Akive Studio på telefon 32543249 og hør nærmere.

 

FYI

NATURENS SPISEKAMMER købes her:

http://www.saxo.com/dk/naturens-spisekammer_anette-eckmann_hardback_9788756796460?gclid=CNbfnteR0rYCFWbKtAod-TAADQ

 

 

Tema: Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Food, Forår, Naturens spisekammer | Kommentar (0) | By:

torsdag, 18. april 2013 8:55

RAMSLØG

Nu er de her, de ”stinkende” lækre løg i skovbunden. Jeg har jo mit ”hemmelige” sankested, og det har du sikkert også. Ellers må du lige ned til boghandleren, og have fat i min meget populære bog: NATURENS SPISEKAMMER.

image002

Der kan du læse en hel masse om, hvordan man finder nordens hvidløg: RAMSLØG. OG hvordan man tilbereder ramsløg – NATURLIGVIS!

Bogen sælger styrtende godt. Alene her i årets første tre måneder er der solgt 500  stykker – og Politikens Madredaktion har fremhævet bogen som værende en nyklassiker. Jubiii – af stig af sted …..

image003

Her står de små tulipanlignende løg og strutter, på en kold regnfuld april dag.

image005

Mærk på bladet, duft i din hånd. Duften af løg er tydelig HVIS du har fat i RAMSLØG. Kan ligne tulipanblade og liljekonval. Som ikke må spises. De dufter dog slet ikke af løg/hvidløg og vokser ikke de samme steder (under normale  forhold).

image008

Træk forsigtigt bladene op af skovbunden. Tag kun dem du skal bruge, og kom igen efter et par dage. er der garanteret flere – MANGE flere fine skud på vej.

image010

Hjemme i køkkenet er det bare om at komme igang med den sunde grøntsag fra skoven.

 

1 – Blend til en genial pesto med nødder, olie og parmesan.

2 – Hak og drys over æg og tomatmadderne.

3 – Lav en suppe og nyd den blide hvidløgssmag der ikke giver ubehagelig lugt.

4 – Blend med god olie, si og rør en genial god ramsløgsmayo til de nye kartofler.

5 – Drys ned i æggemassen til omelet, frittata eller røreæg.

6 – Vend med nye rabarber, i en kopot – god til røget kød, kylling m.v.

 

KØB BOGEN HER:

http://www.saxo.com/dk/naturens-spisekammer_anette-eckmann_hardback_9788756796460

FYI

Der vokser sunde og spiselige lækkerier overalt, som giver et frisk pust til den daglige madlavning og som er helt gratis! Og så er en udflugt i naturens spisekammer simpelthen god mentalhygiejne. For Anette Eckmann er det en passion at drage ud i naturen og indsamle spiselige planter, urter, bær, frugter, rødder, nødder, svampe, bark – og hjemme i køkkenet fremtryller den lige så passionerede kok de skønneste safter og sirupper, chutneyer og marmelader, kryddersmør og kryddersnapse, urteteer og supper. Bogen fokuserer på spiselige ting, der er nemme at finde mange steder, og som ikke kan forveksles med uspiselige eller giftige planter. Det er et opslagsværk, der går fra Birk og Brombær over Hyld og Kvan og til Skovsyre og Violer. En oversigtskalender viser, hvornår det er sæson for naturens gastronomiske godbidder, og der er tips om udstyr til indsamling og om hvordan du får de gode sager bragt vel hjem i køkkenet. En smukt illustreret, anderledes og meget inspirerende kogebog med masser af spændende og gennemprøvede opskrifter. Var du vild med Anette Eckmanns Køkkendagbogen vil du elske denne bog! …

Tema: Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Food, Forår, Naturens spisekammer | Kommentar (0) | By: