Artikler i kategorien 'Hanne Laursen'

onsdag, 18. juli 2012 8:55

Rejsebrev fra Hanne!

 

DET ER SOL DET ER SOMMER

 Sol, sommer og rejsefeber. Vi har bedt en masse søde, sjove, geniale venner af studiet om at tage temperaturen på de hotteste rejsemål, de bedste hoteller, musikken i ørerne, museet på vejen…

Kort sagt alt det skønne i livet – der gør sommerferien helt igennem perfekt.

Læs med og snup en masse personlige rejsetips og tricks.

 

NAVN

Hanne Laursen

TITEL

Kulturformidler

 TUREN GÅR TIL

London

HOTELLET DER HITTER

 

 East London er et spændende sted, jeg skal undersøge nærmere næste gang, jeg besøger London. Jeg har hørt, det er der, det sker – på alle fronter. Jeg ved allerede hvilket hotel, jeg skal bo på:

Town Hall

Hotel & Apartments

Patriot Square London E2 9NF

 www.townhallhotel.com

Det gamle rådhus forvandlet til et lækkert hotel med en smuk indretning og design, der favner både fortid, nutid og fremtid.

Jeg sætter stor pris på den innovative tankegang, der ligger bag en sådan forvandling – særligt den funktionalitet, der ses i de forskellige rum.

Det inspirerer mig til nye måder at indrette på.

 COOL CAFE

Hvad, jeg synes er cool, er denne lille klassiske café/restaurant i Mayfair, som hedder Richoux, der serverer traditionel afternoon tea.

Her bliver man mødt med en klassisk engelsk elegance i indretning og stemning, og omkring dig sidder der helt sikkert mindst et par upperclass ladies, der emmer af Chanel både i duft og udtryk – det er en oplevelse i sig selv.

Richoux

41a South Audley Street

London W1K 2PS

http://richouxmayfair.com/

GENIAL GASTRONOMI

Afternoon Tea er genialt og traditionelt og kan det hele.

 Sidst på eftermiddagen er det tidspunkt, hvor kroppen typisk kalder på noget energi – ofte registreret af kroppen som hunger efter noget sødt.

Og med denne anretning bliver det behov dækket – YEAH!

Små smagsfulde finger sandwichs, lækre scones, saftig kage og god te.

 Sådan en forkælelse skal til en gang i mellem.

MUSIK MED MINDER

 

 Marvin Gaye & Tammi Terrell – greatest hits er et album jeg finder nydelse og ro i hver gang, jeg hører det.

Your precious love, Ain’t nothing like the real thing

 og If this world were mine – er virkelig lovely musik at lytte til.

TRENDY TURIST TIPS

 

 Portobello Marked er stadig et fantastisk sted, når man gerne vil finde noget spændende og unikt, hvad enten det er til boligen eller til garderoben.

Og læg altid et besøg forbi Tate Modern – det er god inspiration til hvad end, du har gang i af kreative opgaver.

Desuden er London et rigtig godt sted at købe sig nye fede briller inkl. glas med styrke til favorable priser sammenlignet med herhjemme i Danmark.

Jeg besøgte Tokyo Washin,– og fik en lækker brille med min styrke indenfor en uge og desuden en cool YSL solbrille.

Tokyo Washin

1st Floor Dorland House
14-20 Regent Street
London SW1Y 4PH
LONDON MITSUKOSHI

1st floor
020 7839 2091

OPENING HOURS
Mon.~Sat. 10:00am ~ 6:30 pm
Sun.    10:30 am ~ 4:30 pm.

DEJLIG DRINK

One Pint please!!!

Så lækkert på en varm sommerdag i storbyen.

BØRNENES FAVORIT

Running sushi!

Mine sønner synes, det er fantastisk og sjovt med det rullende bånd med lækker mad.

Min ældste søn på 5 år eeeelsker at spise på restaurant og er i det hele taget meget interesseret i god mad – sushien er altid hans favorit.

Tema: City Guide, Hanne Laursen, London | Kommentar (0) | By: