Artikler i kategorien 'Italien'

søndag, 7. maj 2017 22:00

SKAL DET VÆRE
ITALIENSK?

Lige hjemkommet fra Toscana, med italiensk mad i blodet.

Og ikke så meget energi til at kokkerere.

Heldigvis bor vi liii i nærheden af en ret god italiensk restaurant TRATTORIA FIAT.

” Fiat hentyder ikke til bilemærket af samme navn.

Fondazione Italiana Alimentari Totale betyder frit oversat: TOTALOPLEVELSE, og det kan mærkes allerede når man træder ind ad døren fra Kongens Nytorv.

Alle byder en velkommen og man træder nærmest lige ind i køkkenet, hvor man kan se ilden buldre i pizzaovnen.

Maden er original Italiensk med et moderne touch og ofte finder man “nye” råvarer fra Italien på menukortet, eller på MENU FIAT,  der er en 4 retters menu med 4 vine valgt af køkkenchefen til 555,-”.

 

Der er ægte højrøstet italiensk stemning i de 2 etager, som er hyggeligt indrettet, som var det hjemme hos Mama.

Restauranten er delt i to.

Spiseafdeling i den forreste del og vinbar i den bagerste.

I atriumgården mellem de to afdelinger ligger FIATs hyggelige gårdhave.

 

Det autentiske køkken laver pizza bagt i ægte stenovn med brænde, og serverer et stort udvalg af antipasti og pastaer, samt kød, fjerkræ og fiskeretter. Mozzarella og tomat med olie og basilikum

 ER bare en ret man altid har lyst til.

Vinkortet indeholder vine fra de bedste producenter i Italien, og udvalget af grappa er imponerende.

TRATTORIA FIAT

Kongens Nytorv 18

1050 København K

Tlf.: +45 3314 2277

Mail: fiat@sovino.dk

Tema: Anette Eckmann, City Guide, Eckmann Alive Studio, Fiat, Food, Indretning, Italien, Restaurant | Kommentar (0) | By:

torsdag, 21. juli 2016 22:00

 DANSK &

ITALIENSK

SOMMER

 

 SUMMER BLOG TAKE OVER

 

Det er ferietid og Eckmann Studio holdet lukket i hele juli måned.

 

Det er med stor glæde og stolthed at jeg i hele juli måned overlader min blog EYECANDY til en række spændende gæstebloggere.

Kig forbi og læs med. Bliv inspireret, få tips & tricks til nye rejse oplevelser.

 

I dag kan du møde Anna, som startede på Eckmann Studio, lige da hun var blevet student.

Anna arbejdede hos os i en del år, som studio manager,

mens hun studerede og (desværre) endelig drog videre ud i verden.

I dag bor Anna og hendes dejlige familie i Toscana i Italien, og herfra driver hun web shop med egen olivenolie og køkkengrej og delikatesser fra hendes nærmeste og lokale producenter.

 

NAVN: Anna Hassing-Kjær

TITEL: Partner i Made by Mama

image001

Alt imens Anette & Crew nyder ferien, har jeg fået lov til at gæsteblogge her på hendes blog EYECANDY. Jeg hedder Anna Hassing – Kjær og er gift med Morten,  jeg arbejder til dagligt sammen med en masse dejlige og super kreative mennesker,

 producenter og leverandører  i Toscana og sammen har vi skabt konceptet og firmaet:

Made by Mama (http://madebymama.it).

 

Vi producerer fx vores egen olivenolie og finder hele tiden nye ting til web shoppen,

hos vores nærmeste lokale producenter.

Ved siden af mit arbejde elsker jeg nyde mine 3 børn og vores hus på en lille italienske bjergtop.

image002

REJSEMÅL:

Danmark – jeg vil hjem på sommerferie!

SOUVENIR FRA MIN FERIEN:

 Summerbird chokolade skal jeg altid have med hjem til Italien.

image003

image004

COOL CAFÉ:

Ikke en café men et rigtig cool sandwich sted – All’Antico Vinaio i Firenze.

Du finder det lettest ved at gå ad Via dei Neri og se efter horden af mennesker ,

oftest studerende og lokale, som står i kø for at få fat i en af de lækre sandwich.

image005 

SELVFORKÆLELSE:

For en mor med tre børn er det super selvforkælelse at sidde uden ungerne

på en cafe i Montecatini Alto med et glas vin og bare kigge på mennesker.

Gerne med min mand eller gode venner.

image006

image007

 Hvis jeg skal give et ekstra lille tip må det være at stoppe ind hos

AquaFlor i Santa Croce (Firenze) og få lavet sin egen duft – og hvis man ikke lige er til det er butikken i sig selv et besøg værd.

image008

Eller hvorfor ikke besøge min web shop www.madebymama.it

 hvor du kan købe lækkerier fra AquaFlor fx sæbe tabletter og cremer,

fremstillet på basis af tomater!

 image009

DER SOVER MAN GODT:

Her hvor vi bor er der masser af gode hoteller – men et lille tip

(hvis man ikke absolut kræver spa og aircondition)

er Casa Gala i Montecatini som ovenpå restauranten har et hyggeligt B&B

–       super smukt at åbne dørene om morgenen.

Og nyde synet af den smukke plads i Montecatini Alto.

 image010

image011

KAFFEN I KOPPEN:

Sant’ Eustachio Il caffé – ligger lige med siden af Pantheon i Rom.

Lille super original cafe hvor de lokale romere kommer!

Endda til trods for at det er et af de meget få steder i Italien

hvor en espresso koster mere end €1 !!!

image012

MUST SEE:

Pietra Santa – Lille kunst by nær kystbyen Forte dei Marmi.

Sød, smuk og charmerende med mange skønne butikker.

Jeg VIL tilbage ASAP og besøge L’Enoteca Marcucci by night!

Hvis man er til lidt mere ”traditionelt turistede” steder er

Cinque Terre også super skønt

 – en tur i båd ned langs kysten og frokost på Locanda Lorena i Portovenere.

image013

image014

image015

DET ER MIT HÆNG UD STED:

La castella mia eller vores favorit restaurant Casa Gala i Montecatini Alto

image016

SLOW SHOPPING:

At købe grøntsager på il mercato di contadini (landmændenes marked) i Montecatini Terme eller i vores lokale gårdbutik. Alt her i Italien er lidt slow på den dejlige måde.

image017

image018

image019

SPOT TRENDEN:

At lukke ned for Breaking News og Facebook = nærved og mere tid!

 

HER SPISER JEG IS:

Hos Fillipos Gelateria i Monsummano

 – en af mig og min families absolut svagheder!!!

image020

BOGEN I TASKEN:

Alle tre bøger af Robert Galbraith – håber snart også på en fjerde!

image021

MUSIK I ØREGANGENE:

Et lækkert mix fra Spotify…

 

GOURMET MEKKA:

Vores lokale gårdbutik hvor som har frisk plukket frugt og nyhøstede grøntsager…

Hvis du kommer til Firenze så besøg Il Mercato Centrale på Piazza del Mercato Centrale

 – Firenzes svar på Torvehallerne i København.

image023

HEMMELIGT STED:

P&P Pasta Alimentari I Montecatini Terme.

De laver den bedste friske pasta!image024

KAGER DER SMAGER:

Uden tvivl hos Pasticcieria Giovannini i Montecatini Terme – lækkert udvalg, mamma sidder i kassen, hvor man selvfølgelig kun kan betale kontant.

 image025

DET KOSTER KASSEN:

Friske hvide trøfler fra San Miniato – omkring 40.000 kr. per kilo

–      men man behøver jo heldigvis ikke et helt kilo

image026

TO DIE FOR:

Vores egen olivenolie!!

Sund, grøn og enestående lækker!  Hvert år i oktober høster vi vores 600 oliventræer.

 I en flaske med en halv liter af vores olivenolie går ca. 5 kg. oliven,

hvilket er hvad vores træer giver i gennemsnit per træ.

Vores olie produceres helt uden brug af tilsætningsstoffer eller kemi,

kun rendyrket kærlighed og Toscansk bjergluft.


image027

image028

image029

VORES BEDTE SOMMERMAD

GRILLEDE GRØNTSAGER

I går grillede vi EGNE grøntsager – og de smagte bare så godt!

image030

image031

Ofte bruger vi helt klassiske grøntsager som:

Auberginer, zucchini, og rødpeber – husk ingen olie på når du griller – fordi så brænder de af!.

 

Tænd op i grillen i god tid.

Skær grøntsagerne i tynde skiver og grill dem.

 

Efter de er grillet, kommes olivenolie med finthakket hvidløg og reven citronskal,

hvid balsamico og salt og peber over.

 

Kom gerne frisk timian eller hvad du lige har ved hånden af krydderurter på til sidst. 

Tema: Eckmann Alive Studio, Food, Italien, Made by mama, Sommer | Kommentar (0) | By:

mandag, 18. juli 2016 22:00

 ALTID ITALIEN

SUMMER BLOG TAKE OVER

Det er ferietid og Eckmann Studio holdet lukket i hele juli måned.

 

Det er med stor glæde og stolthed at jeg i hele juli måned overlader min blog EYECANDY til en række spændende gæstebloggere.

Kig forbi og læs med. Bliv inspireret, få tips & tricks til nye rejse oplevelser.

 

NAVN: Pernille Folcarelli

TITEL: Designer

REJSEMÅL: Italien

Billede1

Da vi alle holder en velfortjent og længe ventet ferie, har jeg fået æren af at gæsteblogge,

her på Anette Eckmanns blog, Eyecandy.

 

Jeg hedder Pernille Folcarelli og bor i Nordsjælland, tæt ved Tisvilde.

Jeg er designer og mit speciale er botaniske prints.

Jeg bruger en speciel trykketeknik, der hedder monotypier, som betyder “ét tryk.”

Alle mine tryk er nummererede og signerede.

 

Mit studie holder lukket til den 24. Juli – hvor du igen kan bestille prints på:

http://pernillefolcarelli.dk

Billede2

BEDSTE KAFFE OG KULT KAFFEBAR:


Café Tazza d ́Oro ved Pantheon i Rom.

I den travle gamle kaffebar serveres intet mindre end verdens bedste kaffe,

i det originale interiør fra 1940 ́erne.

Kaffebaren har både velassorteret te- og kaffeafdeling, så du kan købe med hjem.

Billede3

Billede4 

FANTASTISK ARKITEKTUR:


De italienske kirker har en helt særlig storhed og stringens over sig på samme tid.

Og farverne, materialerne og mosaikkerne er fantastiske og vildt inspirerende!

Jeg forpasser sjældent en chance til at kigge ind i en kirke, hvis lejligheden byder sig.


Udover de mange kirker byder Rom også på anden hel unik arkitektur.


MAXXI – Museum of Contemporary Art fra 2009, tegnet af Zaha Hadid.


Auditorium koncertsal og musikpark fra 1960, tegnet af Renzo Piano
Pantheon – Bygget som romersk tempel for ca. 2000 år siden, en de ældste og allermest fascinerende bygningsværker i byen.

Billede5png

Billede6

HER SPISER JEG IS:


Den lokale isbar i min svigermors kvarter i Rom eller i hvilken som helst isbar på min vej.

Italiensk is ER bare bedst og jeg bliver sjældent skuffet!

 

HOT SPOT GALLERIER:


I år skal nogle af de helt nye hot spot gallerier i Rom udforskes – Bl.a. Emmeotto Arte i PALAZZO TAVERNA, Via di Monte Giordano og Galleri Marie-Laure Fleisch,

der har specialiseret sig i kunst på og med papir. Via di Pallacorda 15.

Billede7

ET BIZART STED:


Capuciner-krypten under kirken Santa Maria delle Concezione i Rom. Hele krypten er udsmykket og sirligt dekoreret med knogler fra flere tusinde afdøde capuciner-munke.

Billede8

HEMMELIGT STED:


Del Cacciatore i den lille by Muccia – byens eneste hotel og restaurant.

Familiedrevet sted, hvor Mamma Maria styrer køkkenet med fast og kærlig hånd.

Efter at have været headhuntet til at være TV-kok i italiensk fjernsyn, er mor igen vendt hjem.

Ifølge hende er livet i den lille by langt at foretrække fremfor showtime i TV.

Her serveres specialiteter, ægte slow food og hjemmelavet mad af lokale råvarer.

Vildt, trøfler, svampe og bær er ofte på menuen.

Billede9

Billede10

SKØNT SPISESTED:


Trattoria Cucina Casalinga på øen Isola del Giglio.

Tre husmødre regerer i køkkenet.

Her serveres friskfanget fisk og lokale retter i restauranten,

der ligger i havnebyen på den lille ø.

Billede11

TO DIE FOR:


Et lille hus på kanten af klipperne på Isola del Giglio.

Billede12

DET ELSKER JEG:


At gå rundt i gaderne og finde inspiration i fine facadefarver,

grafik, skilte og små arrangementer i bybilledet.

Billede13

Billede14

SOUVENIR FRA FERIEN:


Et stort stykke parmesan, køkkenting i oliventræ og farveinspiration i form af

papir, poser, kort og andre små “farvebidder” jeg finder på min vej.

Forhåbentlig også lidt gode loppefund.

 Billede16

BØGERNE I REJSETASKEN:


“Løgnhalsen fra Umbrien” af Bjarne Reuter  og “On the Road” af Jack Kerouac.

Billede17 

MUSIK I ØREGANGENE:


Blaue Blume, AlexVargas og First Aid Kit.

Billede18

Billede19

Billede20

SELVFORKÆLELSE:


Dovne dage med gode bøger og lyden af hav.

At give sig selv tid til at fortabe sig i den blå himmel i skyggen under pinjetræerne.

 At nyde en kold Spritz i solnedgangen ved stranden.

Billede21 

BEDSTE SOMMERDRINK:

Billede22

SPRITZ

3 dele mousserende vin


2 dele Aperol


1 del danskvand

Godt med isterninger og en god udsigt.

 

Tema: Anette Eckmann, City Guide, Eckmann Alive Studio, Food, Italien, Pernille Møller Folcarelli, Sommer | Kommentar (0) | By:

onsdag, 12. juni 2013 8:55

EN LILLE

SØD IDE´ 

SPOTTET 

I ITALIEN

Restaurant CASA GALA www.casagala.it

ROSMARINGREN SOM HONNING PENSEL

Jeg  har vist helt glemt at fortælle, at jeg var en tur i Toscana her i foråret 2013. Turen var min fødselsdagsgave fra alle mine dejlige venner, og jeg boede hos Anna og Morten, på La Casa Vigna.

Om La Casa Vignas ejere:

Vi er en dansk familie på 4, som i april 2012 rev det hele op, og flyttede til Italien. Her bor vi på en skråning i midten af Toscana, mellem ca 350 oliventræer og en lille vinmark.

image002

1.st.aften blev jeg inviteret på en lokal restaurant CASA GALA www.casagala.it til dejlig middag. Helt traditionelt serverede køkkenet antipasta bestående af et stort fad med lokale pølser og oste.

image004

Dertil serverede køkkenet gylden honning. En enkelt kvist rosmarin, var stukket ned i honningen, og med den – penslede man simpelthen kød & ost – med honning. Virkelig lækkert og en sensuel måde at få lidt fin rosmarinsmag med på.

SNUP IDEEN – og besøg restauranten, der havde mange andre dejlige delikatesser på menukortet.

image006

Restaurant CASA GALA www.casagala.it

KONTAKT Made By Mama FOR ARRANGEMENTER I TOSCANA:

http://madebymama.it

Har du brug for at afholde team buildings kursus, hvorfor ikke prøve Italien/Toscana? Du kan komme på kogeskole, besøge virksomheder, lære om egnens kunst og kultur at kende, besøge citrusplantage, shoppe lokale delikatesser og meget meget mere. Alt arrangeres individuelt. Har du brug for indspark om trends og tendenser, kan jeg deltage og sørge for relevante indspark under turen.

Kontakt mig på: ae@eckmannstudio.com/www.eckmannstudio.com.

KONTAKT FOR SPECIAL ARRANGEMENTER:

Anna Hassing-Kjær

Direktør/Partner

+45 26 85 06 44 / +39 345 874 18 95

anna@madebymama.it

FØLG FAMILIEN HER:

http://madebymama.it

 

NYHEDSBREV HER SIGN UP:

http://madebymama.it

Tema: Casa Gala, Eckmann Alive Studio, Food, Italien, Restaurant, Toscana | Kommentar (0) | By:

tirsdag, 10. april 2012 9:00

I ROM IGEN

 

Jeg har lige været i Roma- igen!!

Det vil sige – jeg er allerede dernede igen igen, men i mellemtiden får du lige denne rejsebeskrivelse fra sidst jeg var afsted.

Jajaja – jeg VED det godt, men jeg elsker Rom, Italien – at rejse og at opleve.


På vejen til vores hotel gik vi forbi ZOC, og hver gang var der lukket.

En aften kom der en flok piger ud derfra, de var i vældigt humør– takkede højrøstet kokken som sagde farvel til dem i døren, de råbte også til os at vi SKULLE gå derind og spise, det var det bedste mad de længe havde fået.

Så vi smuttede ind af døren, det viste sig at der var lukket- klokken var 17, de fleste restauranter i Rom lukker kl. 15, for at åbne igen kl. 19 eller 20.

Vi blev ikke smidt ud!

Vi slog os ned i to gamle lænestole, bestilte kold hvidvin– som smagte helt fantastisk.

Vi fik serveret ”pindemadder” til, æble, pølse og avocado på pind- vi havde spurgt efter chips eller peanuts– det havde de heldigvis ikke.

Stedet var så cool, alt interiør var til salg– og her taler vi ægte design!

De var bestemt heller ikke generte med priserne.


Kokken var fra Equador, han talte intet engelsk, og vi taler ikke meget italiensk.

Alligevel havde vi en hyggelig snak, stedet havde ligget der i to år.

Han viste mig stolt rundt, og jeg kunne tage alle de billeder jeg ville –

 hvilket jeg næsten ikke kunne tro,

plejer at snige mig rundt indtil der er en som råber ”no, no signora” .

Der var også et område udenfor hvor man kunne sidde og spise. Det blev dog ikke aktuelt, det var koldt. Så koldt som Romerne ikke kunne huske det havde været i mange år, ugen efter begyndte det at sne, og de måtte lukke skolerne- naturligvis!

Maden som serveres er årstidens, og så lokalt som muligt– alligevel influeret af det etniske køkken.

Menuen kan også ses på deres website, om søndagen serverer de etnisk brunch– det lyder også godt!

HUSK at booke bord næste gang du skal til Rom, deres mad SKAL DA BARE SMAGES!

IKKE OGSÅ ???

Jeg skal opleve stemningen igen, den smukke indretning med de flotte gamle klassiske designmøbler, som så stilfuldt var sat sammen- hvilket der skal talent til!

FYI

ZOC

via delle Zoccolette 22
00186 Roma
ITALIA

Tlf. 06 6819 2515

www.zoc22.it

Tema: City Guide, Design, Food, Indretning, Italien, Restaurant, Rom | Kommentar (0) | By:

mandag, 24. oktober 2011 9:22

WE`VE GOT MAIL

Hovsa – vi har helt glemt at dele denne skønne mail med jer. Mailen er fra Anita og landede i vores mailboks lige først i august. Gør det noget at vi først sender den videre til jer nu?
Det er vel altid dejligt at drømme og at planlægge den næste ferie. Derfor bryg en kop mocca, læn dig tilbage og lad dig inspirere af Anitas sommerferie beretning fra dejlige Toscana.

TOSSET

MED

TOSCANA

Endelig har jeg også oplevet smukke Toscana!
Før ferien var jeg blevet advaret om uudholdelig varme og sol i Italien. Jeg havde fyldt kufferten med sommerkjoler – nok til én måneds tid – fik dog slet ikke brugt dem alle sammen!
Det var faktisk halvkoldt! Italienerne og mine rejsekammerater hævdede, at vejret var helt ulig årstiden. Så jeg fik også brug for trøjer og tørklæder – som jeg heldigvis også havde med!
Vi havde en dag i Massa Marittima med 16 grader – og regn hele dagen. Vi trodsede alligevel aftenkulden og grillede alligevel– nu var vi der jo. Og vi nordboer giver ikke op – sådan uden videre.

[singlepic id=1436 w=520 h= float=]

Vi startede sommerferien med en overnatning på et fantastisk hotel i Torno ved Como søen, Hotel G.L.A.V.J.C.
Hotellet er et 70’er levn– én ny ting er der dog kommet til – hørte jeg fra pålidelig kilde – der var kommet fladskærm på værelserne. Personalet var temmelig arrogante på den fede italienske måde. Nå, pyt med det – det var jo bare charmerende– og det som virkelig gjaldt var udsigten– og sikke én! Helt fantastisk at vågne til om morgenen.
www.hotelglavjc.it

[singlepic id=1437 w=520 h= float=]

En anden meget vigtig ferieting er MAD. Ristoranten på Hotel G.L.A.V.J.C. er helt uovertruffen, jeg bestilte straks vongole – små bitte hjertemuslinger – og blev udstyret med en flot, stor hagesmæk af tjeneren, som tog sig sin tid med at give mig den på. Og TAK for det! www.hotelristoranteglavjc.it.

[singlepic id=1438 w=520 h= float=]

Panorama udsigten, fra hotellets veranda, er til seks kokkehuer.
George Clooney skulle efter sigende have flere residenser ved Como søen, sidste nyt er at den ene er til salg for 30 millioner Euro- der er for mange fans som generer ham!

[singlepic id=1439 w=520 h= float=]

Videre kørte vi til Montepulciano, hvor vi checkede ind på Vingården Sanguineto.
www.sanguineto.it

[singlepic id=1440 w=520 h= float=]

Udsigten fra vores morgenbord.

[singlepic id=1441 w=520 h= float=]

Gårdens olivenlunde.

[singlepic id=1442 w=520 h= float=]

Vinmarkerne
Montepulciano er en italiensk vinby i det sydlige Toscana. Byen har givet navn til en af Toscanas bedste vine, Vino Nobile di Montepulciano. Læs mere: http://www.italy.dk
Montepulciano er også en by med musik foruden den gode vin. College for Music and Art ligger midt i byen og der er masser af koncerter over sommeren. Og sikkert også på andre tidspunkter af året. Vi besøgte også en imponerende gammel vinkælder Cantina Del Redi – fugtig og muggen, med nogle meget imponerende store vintønder og fantastisk vin!

 

[singlepic id=1443 w=520 h= float=]

www.cantinadelredi.com

[singlepic id=1444 w=520 h= float=]

En hel anden vinkælder er: Dei, også i Montepulciano.

[singlepic id=1445 w=520 h= float=]

Helt moderne, og under ombygning- faktisk bliver hele vinkælderen bygget i marmor, da familien Dei også ejer et par marmorbrud. www.cantinedei.com

[singlepic id=1446 w=520 h= float=]

Fra Cortona er der udsigt over Chianadalen med Trasimenosøen.
Næste stop bar byen Cortona der ligger højt i det toscanske landskab på en udløber fra Appenninerne. Murrester fra etruskertiden indgår i byens middelalderlige mure.

Bonusinfo: Filmen ’Mit hus i Toscana’ er filmet i Cortona!
Frances er den succesfulde forfatter med det perfekte liv indtil hendes mand skrider og efterlader hende med skriveblokering. Hun tager konsekvensen og flytter til Italien på jagt efter livsglæde og kærlighed. Og minsanten om hun ikke finder begge dele under den toskanske sol. Prøv det – lyder jo ikke helt skidt – vel?

[singlepic id=1447 w=320 h= float=]

BIG BIG BAND af Francesco Campanoni
I Cortona stødte jeg også på en fantastisk kunstner- Francesco Campanoni, han laver de fineste grafikker – helt geniale, de fik mig til at smile og tænke at det er kunst der rykker!

[singlepic id=1448 w=520 h= float=]

www.francescocampanoni.com
Efter fem dage i Montepulciano- drog vi til Montalcino, hvor vi startede med et besøg på vingården Barbi- hvor der desværre var lukket. Montalcino er kendt for vinen Brunello di Montalcino, som en håndfuld familier producerede de sidste 100 år, så blev den verdenskendt, og gårdenes antal voksede eksplosivt. I 1967 var der sølle 12 gårde, der aftappende denne vin, i dag er der 141! På samme måde er antallet af hektarer, der bruges til fremstillingen af Brunello, eksploderet fra 65 til 1500! En Brunello har en helt særlig karakter, der er skabt af solen, den stenede jord og de vilde krydderurter i Toscana.

[singlepic id=1449 w=520 h= float=]

Det var restauranten ikke- og tak for det.

[singlepic id=1450 w=520 h= float=]

Det var så superlækker mad, jeg var særligt imponeret over deres pølser og oste. Men især brødkurven, med fire forskellige slags brød- bl.a. et sødt mørkt, med valnødder og rosiner, var helt bestemt turen værd.
www.fattoriadeibarbi.it

 

[singlepic id=1451 w=520 h= float=]

Udsigten fra den 650 år gamle La Fortezza borg i Montalcino, som også har en superb vinforretning. Vi boede i det gule hus.

[singlepic id=1452 w=220 h= float=]

Vi sluttede så af med at køre til Torno ved Como søen igen. Skulle liiiige se udsigten igen, og spise lidt flere muslinger og nyde en SPRITZ…..selvfølgelig!! DET er sommer og sommerferie.

[singlepic id=1453 w=320 h= float=]

SPRITZ består af Aperol eller SevenEight, blandet med Prosecco Frizzante eller Spumante, lidt danskvand eller tonic- og en skive appelsin. Find opskriften her:
http://www.lahvino.dk

[singlepic id=1454 w=520 h= float=]

Efter ni skønne dage i Toscana – var festen forbi! ÆVV..

[singlepic id=1455 w=520 h= float=]

Meeeen så var vejret, helt uventet, SÅ fint i Danmark. Da vi kom hjem kunne vi både grille, tænde op i bålfadet og sidde ude hele aftenen – og den halve nat. Man skulle næsten tro at vi var i Toscana igen.

 

Tema: Anita Karlsen, Drinks, Eckmann Alive Studio, Food, Italien, Restaurant, Sommer | Kommentar (0) | By:

fredag, 23. september 2011 9:10

ASA TRADING

ASA, udtales ”asha”, er hindi for ordet ”håb”.

EN DUFT AF KRYDDERIER

Jeg har fået en åbenbaring. Ja – næsten religiøst, skrevet med et smil på læben. I de nye Torvehaller, midt i det hele – faldt jeg over den sødeste, dejligste lille bod – fyldt med duftende krydderier. Boden er helt vidunderligt stylet, med guldmalede IKEA reoler. Her mødte jeg Julian, en ”gal” englænder – landet i Danmark – pga. af kærlighed, off course, til en dansk kvinde. Sammen har de nu startet ASA Trading.

[singlepic id=1319 w=520 h= float=]

I begyndelsen af 2008 forlod Julian Amery London, og en karriere i restaurationsbranchen, i en 30 gammel Mercedes bus ved navn ”HOPE” for at begive sig ud på en rejse mod øst. På den rejse, mødte den rødhårede brite Julian Amery sin danske kæreste i et kloster i Katmandu. Nu står de i Torvehallerne i København og sælger indiske, økologiske krydderier til københavnerne, som er fløjet ind og landede i Kastrup lidt over middag.

[singlepic id=1320 w=520 h= float=]

Midt på vinteren i 2009 krydsede Julian og HOPE Alperne i det nordlige Italien, betragtede Valentine’s Day i Venedig, konsulterede oraklet i Delphi, trodsede den iskolde og vindblæste anatolske højslette, kørte langs Euphrates og ankom netop i tid til at opleve forårets komme i Azerbadjan. Han besøgte de hellige steder i den persiske Zoroastrianisme, navigerede i Teherans trafikkaos, fangede fuldmånen i forårsjævndøgnet i Now Ruz på kanten af ørkenbjergene i det østlige Iran, fik nye venner blandt andre mystiske køretøjer i Balochistan og smilede af Taleban på grøntsagsmarkedet i Quetta.

[singlepic id=1321 w=520 h= float=]

Midt i det hele, mødte Julien en dansk kvinde og sammen, hørte de buddhismen kalde i Baltistan, de så K2 fra Burji-la passet, bukkede for Sikh-guruer i Amritsar, udviste ærbødighed ved Taj Mahal, skuede ud fra de højeste toppe over Dharamsala. Badede i Ganges og rakte mod stjernerne i Haridwar. De krydsede over de monsunvåde sletter i Bihar, drak den fineste the fra Darjeeling og den laveste Tongba i Gangtok, mødte en guru i Rumtek, blev forelskede i et kloster i Kathmandu, trekkede gennem igler, vabler og skyer for at se toppen af Mount Everest, spillede fire-på-stribe med sherpaer, krydsede Khumbu-gletcheren og samlede krystaller på de nordlige side af det hellige bjerg Kailash i Tibet. De nød en barbecue på stranden i Goa og vaskede sig i vandtankene langs vejen i Gujarat.

[singlepic id=1322 w=520 h= float=]

En dag besluttede HOPE og Julian, at de ville give noget tilbage – for at fuldende cirklen. Efter to års vandring og eventyr følte de forelskelsen og kaldet og et behov for at vende hjem. Således fandt de vej tilbage til Danmark og HOPE bragte Julian sikkert i sikker havn i København med billeder, smage og dufte fra rejser i deres kølvand.

[singlepic id=1323 w=520 h= float=]

En dag besluttede de igen at vende tilbage til Indien og prøve at gøre noget fantastisk. Ud dette eventyr, blandt mange ting, opstod ASA Trading.

[singlepic id=1324 w=520 h= float=]

»Det er en kærlighedshistorie og et forretningseventyr. Kald det, hvad du vil«, siger Julian Amery der sælger personligt indkøbte fair trade, friske, økologiske krydderier af høj kvalitet. Efter at importeret dem direkte fra producenterne tester og udvælger vi de bedste krydderier til at kværne, blande eller sælge hele i løs vægt til vores kunder.

[singlepic id=1325 w=520 h= float=]

Vi håber, at vores kunder vil byde muligheden velkommen for at blive vejledt og inspireret til kreative og sunde måder at lave spændende mad på til overkommelige priser. Vi giver vores kunder muligheden for at prøve nye spændende ingredienser såvel som velkendte krydderier i det danske køkken. ASA handler ikke kun om at levere et produkt af høj kvalitet, det handler også om at rejse, udforske nye og spændende måder, hvorpå vi kan bruge krydderier i madlavningen og gøre dem til en del af vores hverdag; fra den simple hverdagsmad til kulinariske oplevelser.

[singlepic id=1326 w=520 h= float=]

Kanel, nelliker, citrongræs og stjerneanis. Hos Asa sælger de indiske krydderier.

 

FYI

Hvis du er interesseret i, hvad ASA laver, så kontakt Julian, bare kom ned i butikken og tag en snak, ring eller send ham en mail.

ASA Trading
Stand B7,
Københavns Torvehaller
Hal nr. 2,
Linnésgade 17
1361 København K
info@asatrading.dk
www.asatrading.dk

Tema: Butikker, Eckmann Alive Studio, Food, Italien, Kathmandu, København, London, Torvehallerne | Kommentar (0) | By:

torsdag, 14. april 2011 11:55

LANGE

STÆNGER

[singlepic id=122 w=520 h= float=]

På utallige opfordringer giver jeg her opskriften på italienske grissinistænger videre til alle de mange der følger os her på bloggen. Min mand er italiener, så det er virkelig en populær snack i vores hjem. Ungerne er også vilde med de super sprøde stænger. Bag en stor portion her til påske, og der er dømt snack attack til alle påskedagenes gæster & fester.

[singlepic id=121 w=520 h= float=]

GRISSINISTÆNGER

1/2 liter koldt vand
10 g gær
1 spsk salt
500 gram hvedemel

Dejen æltes godt igennem, til den lige slipper skålen. Sættes til hævning i køleskabet i cirka 6 timer eller natten over.

Derefter æltes ekstra mel i så dejen ikke klistrer og den nemt kan rulles til grissinistænger.

Tænd ovnen på fuld knald ( 230 grader )! Læg bagepapir på en ovnplade og læg grissinistængerne herpå. De pensles med olivenolie og havsalt. Bages med det samme ved højest mulig varme cirka 5 minutter eller til de er gyldenbrune. Afkøles på en bagerist.

Portionen giver mange grissini. Har aldrig selv lavet af en hel portion dej, men kombineret med at bage brød og lave grissini af en rest af dejen. Så start med en 1/2 portion dej der er passende til en god portion af de gode stænger. Serveres som snack til et godt glas vin/øl. Prøv også at dyppe dem i græsk tzatsiki eller i en god pesto eller……..

TIP

Brug eventuelt et miks af melsorter, fx lidt grovere fuldkornshvedemel, ølandshvede eller andet.

TIP

Det er VIGTIGT at rulle stængerne supertynde, da de hæver lidt under bagningen. Er stængerne for tykke kan det være svært at få dem bagt sprøde.

Tema: Eckmann Alive Studio, Food, Italien, Lykke | Kommentar (1) | By: