Artikler i kategorien 'Kristine Lindbjerg'

tirsdag, 26. juli 2016 22:00

HEJSA SVERIGE

SUMMER BLOG TAKE OVER

Det er ferietid og Eckmann Studio holdet lukket i hele juli måned.

 image001

Det er med stor glæde og stolthed at jeg i hele juli måned overlader min blog EYECANDY til en række spændende gæstebloggere. Kig forbi og læs med. Bliv inspireret, få tips & tricks til nye rejse oplevelser.

 

Det er en ære for mig at kunne præsentere Kristine, som har layoutet alle mine bøger og som jeg lige har besøgt i Sydney. WAUWWW – jeg forstår virkelig  godt, at hende og hendes dejlige familie, har forelsket sig i det store land down under.

 

NAVN: Kristine Lindbjerg

TITEL: Grafisk Designer bosiddende i Sydney, Australien

http://www.lindbjerggrafik.dk

 image002

Photo: Bjarni B. Jacobsen

 

Alt imens Anette & Crew nyder ferien, har jeg fået lov til at gæsteblogge her på

hendes blog EYECANDY.

Jeg hedder Kristine Lindbjerg. Jeg har de seneste 7 år boet med min familie i Sydney.

Fra mit kontor i byen designer jeg logoer, websites, flyers, menukort, emballage,

 bannere og bøger…rigtig mange bøger…både for danske og udenlandske kunder.

image003

image004

REJSEMÅL:

I med at jeg bor i Australien er mit yndlingsrejsemål at komme “hjem” og opleve den danske sommer, hvor vi har mulighed for at møde både venner og familie. Tit samler vi dem i vores primitive ødegård i Sverige. Men de første dage skal bruges med et gensyn af København.

image005

COOL CAFÉ:

Europa på Amager Torv er stadig min favorit. Deres kaffe er eminent og deres mad skuffer aldrig. Det er indbegrebet af København og jeg har gået dér siden jeg gik i gymnasium…så det er efterhånden i mange år:)

image006 

CAFE EUROPA

Amagertorv 1,

1160 København K

Phone: 33 14 28 89

MIN BEDSTE SOMMERDRINK??

Gin & Tonic – året rundt…gerne med citroner fra haven.

Og rodfrugtchips fra vores lokale Wholefoods butik i Sydney.

image007

KULT KULTUR:

En af de ting, jeg savner i mit tilværelse i Sydney, er de smukke danske museer.

Jeg prøver altid at gense så mange, som det er muligt, mens jeg er i København.

Faktisk aftaler jeg tit at mødes med venner og familie dér.

Det er en rart måde at være sammen på at kunne dele glæden for de smukke malerier eller skulpturer samtidig med at vi kan sludre.

Mine favorit museer  er Glyptoteket, Statens Museum for Kunst,

Den Hirschsprungske Samling samt Ordrupgård.

Jeg har yndlingsværker dér, som jeg besøger og har stor glæde ved at gense – som gamle venner…

image008

SELVFORKÆLELSE:

Se solen stå op på mine tidlige morgenturer rundt i København. Gennem Kongens Have se de smukke staudebede ud til Sølvgade, ned gennem Nyboder, rundt på toppen af volden på Kastellet og så hjem via kajen med kig til både Marmorkirken, som er en af mine ældste kunder og Amalienborg forbi Nyhavn over Christiansborg og retur via Gothersgade. Det er en sand fryd at omgive sig selv med så smuk arkitektur, efter mange år udenfor Danmark, sætter jeg stor pris på den kultur og historie Danmark besidder.

image009

SÅDAN SLAPPER JEG AF:

Ved siden af  mit arbejde elsker jeg at lave mad. Jeg bager kager, laver sunde salater og elsker at forberede en middag, som kan samle vores lille familie om spisebordet eller på terrassen. Jeg elsker at have køleskabet fyldt med glas af syltet hvidkål, marmelade og sirupper. 

Senest har jeg lavet Eucalytus sirup.

Den er genial som lemonade med citron eller varm, som en skøn te om vinteren.

image010 

MIN HAVE I SYDNEY:

I haven dyrker jeg alle de krydderurter, jeg kan få fat i.

Senest har jeg fundet to te-planter, som blomstrer med de smukkeste hvide blomster.

Bladene kan bruges til grøn te eller tørres og bruges som sort te.

 Jeg har også dyrket Chia med stor succes.

Dens blande kan ligeledes bruges i te eller friske i salater.

De små, blå blomster er yndige og smukke at drysse over salaten.

Jeg er vild med spiselige blomster, jordbær, hindbær eller melon blandet med enten quinoa, perlebyg eller cous cous, for at mætte de sultne munde – jeg har 3 drenge i huset.

Elsker krydderurter, som jeg fx bruger i vietnamesiske friske forårsruller.

I haven har vi mynte, dild, persille, basilikum, salvie, timian, merian og purløg.

På grund af det varme klima i Sydney har vi også stor succes med både citron og lime træer i haven. Det er en stor glæde dagligt at kunne hente krydderurter og citrus udenfor vores køkkendør.

mad

MUST SEE:

Herkules Pavillonen, som lige er åbnet midt i Konges Have samt Väkst i Sankt Peders Stræde 34, hvor jeg har booket bord for længst:)

image013  

DET ER MIT HÆNG UD STED:

Så snart jeg har fået min storby kvote opfyldt er mit absolutte yndlingssted vores primitive ødegård i småland i Sverige.

Det er en skøn kontrast til storbylivet med das i brændeskuret og brus i det fri.

Dér glemmer vi hurtigt ugedagene og nyder livet i skoven og ved søen.

Tiden går med at samle svampe, finde blåbær og plukke blomster og som regel går der ikke længe førend vi finde på nogle små projekter.

Gården er fra sidst i 1700 tallet

og der er altid noget der kan trænge til maling eller udskiftning.

image014 

BOGEN I REJSETASKEN:

Siden vi købte ødegården for snart 18 år siden har jeg skrevet dagbog, hver gang vi har været dér.

I med at vi nu bor i Australien er det selvfølgelig ikke nær så ofte,

men jeg holder stadig traditionen ved lige.

Jeg nyder at have tid til at reflektere og skrive lidt om,

hvordan det går med alle og hvad vi har oplevet siden sidst.

Jeg læser tit op af de gamle dagbøger og drengene,

som nu er store, synes det er sjovt at høre om,

da de var yngre…

 image015

MUSIK I ØREGANGENE:

Siden jeg har set “The Danish Girl” har musikken fra filmen fulgt mig, hvor end jeg er.

Resten af familien er også blevet begejstret for musikken:

The Danish Girl af Alexandre Desplat.

image016

YNDLINGSSTED:

Jeg har flere – vores sted i Sverige er fyldt med dem.

Under æbletræet på terrassen i Sverige i mine bedsteforældres gamle hængekøje,

som jeg kan huske jeg lå i som barn, da den hang i deres æblehave i forlængelse af deres have.

Eller om aften på verandaen pakket ind i tæpper til lyden af sneppen,

der krydser over grunden med dens karakteristiske flyvestil og særegne skræppeneller,

et dejligt aftenbad i den varme badtønde med udsigt over engen og aftenhimmelen.

Jeg kunne blive ved…

image017

SOMMERENS BEDSTE OPSKRIFT:

Hjemmelavet koldskål

image018  

1 stang vanilje – kornene

1 citron – reven skal og saft

6-8 spsk rørsukker

2 liter økologisk kærnemælk

 

Rør kornene fra vaniljestagen ud i sukkeret.

Pisk det med lidt af kærnemælken.

Tilsæt resten af kærnemælken og smag den til med  reven citronskal og safte. Justér mængden af sukker afhængig af, hvor sur citronen er.

Opbevares på flasker i køleskabet! 

Tema: Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Food, Kristine Lindbjerg, Sommer | Kommentar (0) | By: