Artikler i kategorien 'Louis Poulsen'

søndag, 11. maj 2014 22:00

LIMITED

EDITION

Louis Poulsen kobber 3½-3 pendel

Det er svært ikke at få kobber kvalme, med de mange produkter, der stadig dukker op i alverdens interieur kollektioner. Kobber er efterhånden et MUST i boligindretningen – bare ikke hos mig. OK en enkelt lille detalje i kobber, skader ikke og SKAL man investere i det røde metal, så er den klassiske PH Pendel i kobber, faktisk utrolig smuk. Prisen er også ret flot kr. 8.995,00, mon ikke den bliver et samler objekt ?

 image001

I anledning af Poul Henningsens 120 års fødselsdag fremstilles lampen i kobber i en limiteret udgave. Det kan bestilles i perioden 1. Marts 2014 til 30. Maj 2014. Tænk i kontrast når du indretter med kobber – kolde grå farver klæder kobberet.

 image003

Armaturet er 100% blændfrit og er designet ud fra princippet om et reflekterende treskærmssystem, som sender størstedelen af lyset nedad. Den øverste skærm er udført i kobber med en hvid inderskærm, der sikrer en blød nedadrettet lysdistribution.

FAQ

Poul Henningsen

 image005

1894-1967

Poul Henningsen blev født i København af den berømte, danske forfatterinde Agnes Henningsen. Han færdiggjorde aldrig sin uddannelse som arkitekt, men studerede ved Københavns tekniske skole på Frederiksberg i perioden 1911-1914, og derefter tre år ved det Tekniske Universitet i København.

Han startede ud med at praktisere indenfor traditionel funktionalistisk arkitektur, men gennem årene ændrede hans professionelle interesser sig til hovedsagligt at fokusere på belysning, hvilket også er det, der gjorde ham mest berømt. Udover at være designer, begyndte han også at skrive og blev journalist og forfatter. En kort periode i begyndelsen af 2. Verdenskrig var han arkitekt i Tivoli i København. Men som så mange andre kreative mennesker måtte han flygte fra Danmark under den tyske besættelse. Han blev snart en vital del af den danske koloni af arkitekter i Sverige.

Hans livslange samarbejde med Louis Poulsen Lighting begyndte i 1925 og sluttede først ved hans død. I dag nyder Louis Poulsen Lighting stadig godt af hans genialitet. Poul Henningsen var også den første redaktør af Louis Poulsen Lightings magasin NYT. Den daværende administrerende direktør i Louis Poulsen Lighting, Sophus Kaastrup-Olsen gav Henningsen magasinet som en gave, fordi han var blevet fyret fra den avis, han arbejdede for, da hans meninger var for radikale.

Poul Henningsens pionerarbejde indenfor belysningsteori, hvad angår struktur, skygger, blænding og farvegengivelse sammenholdt med menneskets behov for lys, praktiseres stadig den dag i dag i Louis Poulsen Lighting.

FYI

http://www.louispoulsen.com/

Tema: Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Louis Poulsen, Poul Henningsen | Kommentar (0) | By: