Artikler i kategorien 'Lykke'

tirsdag, 14. februar 2012 8:40

VALENTINE

Accessoires made in the mood of LOVE.
Faldt over disse fantastiske tasker på en Hollandsk portal.

LOVE IS IN THE AIR
TODAY.

[singlepic id=2154 w=520 h= float=]

Hver posetaske er unik, håndlavet af gamle tangas,
i 100% bomuldslærred og håndmalet.

[singlepic id=2155 w=520 h= float=]

Dette lærred er rejst tværs over det Indiske Ocean, og hvad det smukke kanvas undervejs har set og følt, følger med i købet af ALI Lamu taskerne.
Ofte har de gamle Tangas taskerne er lavet af – mere end 20 år på bagen.

[singlepic id=2156 w=520 h= float=]

Taskerne er meget praktisk i brug: Let at bære over skulderen, lukkes med en grov 2-vejs lynlås, maskinvaskes (40 grader) og er vandtæt.
Hver pose har et aflåseligt rum til mobil, nøgler eller tegnebog.

[singlepic id=2157 w=520 h= float=]

[singlepic id=2158 w=520 h= float=]

WITH LOVE

Ved at køb af taskerne, støtter du en hel gruppe af lokale fiskere i Kenya. I stedet for at fiske i havet er de nu en del af firmaet Ali Lamus arbejde.
De har således en fast indkomst og deres ofte store familier kan bedre opretholde livet, og fiskene kan forbliver i havet.

FAQ

 

Tanga | tangas [flertal]
Et lændeklæde båret af de oprindelige folk i tropiske Amerika.
Oprindelse: portugisisk, “trekantede lændeklæde” fra Bantu – bantufolket.

FYI

KØB TASKERNE  – TRYK HER

Tema: Eckmann Alive Studio, Farver, Lykke | Kommentar (0) | By:

tirsdag, 22. november 2011 8:19

KONGERIETS

KAGER

Ih altså, kager ER bare en helt vildt stor trend i hele verden pt. Tænk bare på hvad Agnes Cupcakes har gjort for København kagesyge damer og tænk på, HVOR mange der sidder foran TV og sluuuger Mette Blomsterbergs kager med øjnene. Macaroons går også sin sejsgang verden over – men går vi selv IGANG? Det er jeg meget i tvivl om. Kager der smager – er det noget vi tør gå igang med i hjemmekonditoriet. Jeg er i tvivl – det ser så svært ud. Her en Mettes helt nye bog, med masser af inspiration og gode opskrifter. Måske skulle man alligevel tage sig sammen og imponere familien med konditorkager til kaffen – jeg starter her med at sluge billeder og læse opskrifter og …… bombom, det bliver vel snart torsdag – der er kagedag her på studiet. Så man vel hellere imponere med lidt hjemmebag.

[singlepic id=1633 w=520 h= float=]

Forsidefoto af en kagebombe, og hhuhhhhhh haaa – DEN tør jeg altså ikke starte med.

[singlepic id=1634 w=520 h= float=]

En mindre ingefærkage er måske lige til at gå til?

[singlepic id=1637 w=520 h= float=]

Bærmuffins – det holder, der kan jeg være med.

[singlepic id=1638 w=520 h= float=]

Småkager – ja TAK, der starter jeg. Det er jo snart jul og der skal kager i kassen- småkager!

FAQ

Mette Blomsterberg er uddannet konditor og er blevet folkeeje i forbindelse med den populære programrække Det søde liv, der har kørt på DR siden marts 2010. Hun har udgivet flere søde opskriftsbøger med kunstfærdige kager, blandt andet Forelsket i det søde liv.

FYI

Tag med på en kulinarisk kagerejse kongeriget rundt i en ny opskriftsbog fra den kendte tv-konditor.

Kongerigets kagedronning Mette Blomsterberg inviterer på en sød rejse rundt i Danmark, hvor læserens lækkersult pirres gennem et væld af fantastiske kageopskrifter. Hun har besøgt en række kageentusiastiske danskere, der hver især disker op med en særlig favorit, som de garnerer med anekdoter og hyggelige minder og præsenterer over kaffebordet. Mette Blomsterberg bruger sine konditorkompetencer til at forfine og forædle de traditionelle opskrifter, som hun præsenterer sammen med masser af inspiration og håndgribelige bageråd i Kongerigets Kager.

Kongerigets Kager udgives i forlængelse af en række tv-programmer, der sendes på DR fra august til november 2011. Programmerne følger Mette Blomsterberg på hendes kageturné, og når hun hjemme i det københavnske konditori rører kagecreme og ruller marcipan ud til den store guldmedalje – inspireret af kageelskere over hele landet.

Titel: Kongerigets kager.
Forfatter: Mette Blomsterberg
Omfang: 144 sider
Pris: 249,95 kr.

Tema: Bog, Eckmann Alive Studio, Food, Lykke | Kommentar (1) | By:

onsdag, 7. september 2011 8:49

ADENDUM

– VIN OG TAPASBAR PÅ BRYGGEN

Vin, venner, varme – og virkelig et besøg værd.

[singlepic id=1233 w=520 h= float=]

På bryggen – i det gamle arbejderkvarter – lige bagved Bryggens Medborgerhus, ligger en dejlig restaurant indrettet i en tidligere købmandsforretning. Adendum er beliggende på den lille plads hvor Snorresgade møder Gunløgsgade, og det er simpelthen Bryggens hyggeligste hjørne. Terrassen er et must når vejret er til det. Der kan man sidde, med et godt glas rødvin i hånden, og se solen gå ned med et fantastisk view over havnen. Det er bare lykken – og jeg ærgrer mig vildt over, at jeg ikke har nået at skrive om min yndlingsrestaurant denne sommer – FØR NU!

[singlepic id=1234 w=520 h= float=]

Det er Ken Husted og Love food n wine der står bag restaurant dynastiet med Panzon, Vincaféen Bibendun, Falernum, PatéPaté, Husted Vin og nu også den helt nye Adendum. Men det er Ditte der bestyrer og bestemmer – og det gør hun godt!

[singlepic id=1235 w=520 h= float=]

[singlepic id=1236 w=520 h= float=]

Det var de fantastiske borde, ude på pladen, der først fangede mit blik, da jeg kom susende forbi på cykel. Helt enkle borde og bænke, bemalet i spanske farver – billigt og med stor grafisk effekt.

[singlepic id=1237 w=520 h= float=]

Indretningen er sådan lidt retro – romantisk, loose boheme, som nogen ville kalde det. Gamle skramlede møbler, loftpensler a la Pjot Antik – det hele er hyggeligt og uprætentiøst sat sammen, som var det hjemme på Bodegaen i Spanien. Her er er rar stemning og her kan alle vist finde sig godt til rette.

[singlepic id=1238 w=520 h= float=]

Start med de gode oliven og salte mandler. Og selvfølgelig det første – af mange gode glas rødvin fra egen vinkælder!

[singlepic id=1239 w=520 h= float=]

Prøv at bestille bordet i vinafdelingen og føl dig hjemme. Det gjorde jeg til min fødselsdag og vi var 15 venner omkring det hyggelige langbord. Jeg gav maden og gæsterne betale for egen vin. En rar og hyggelig måde – at mødes på, når tiden er knap. En meget velsmagende og hjemmelavet tapas tallerken koster omkring 165 kroner – og der er rigeligt på tallerkenen til at stille sulten.

[singlepic id=1240 w=520 h= float=]

[singlepic id=1241 w=520 h= float=]

[singlepic id=1242 w=520 h= float=]

Klassisk charcuteritallerken – med det hele. Den går altid rent ind hos ”herrerne” omkring bordet.

[singlepic id=1243 w=520 h= float=]

Dejlig mør kylling med sprøde kartofler og bløde porer i urter.

[singlepic id=1244 w=520 h= float=]

Der er plads til 48 gæster indenfor, 12 i baren og 100 gæster udenfor på den lille plads, hvorfra du kan se aftensolen synke ned bag byen tage og tårne. Skynd dig forbi – og nyd sensommeren og de sidste varme solstråler. Jeg kan anbefale Andendum af hele mit hjerte.

FAQ

[singlepic id=1245 w=520 h= float=]

ADENDUM?
Fra latin, bogstaveligt, ​​en ting bliver tilføjet, en tilføjelse. Et supplement eller tillæg til en bog, et blad osv. Eller som her – en restaurantkæde.

FYI

[singlepic id=1246 w=520 h= float=]

Adendum Vin og Tapasbar
Snorresgade1
2300 København S
Tlf.: 31 10 09 19 ‎
www.adendum.dk

Tema: Anette Eckmann, Food, Indretning, København, Lykke, Restaurant | Kommentar (0) | By:

tirsdag, 21. juni 2011 11:35

HÅNDARBEJDETS
FREMME

Ideer til sommerens GØR – DET – SELV projekter.

Har lige været en tur forbi vores billedarkiv. Der ligger en million billeder som på den ene eller den anden måde, er helt og aldeles glemt. Blev ærligt talt vildt inspireret til at gå i gang med en masse kreative projekter. Da jeg fik plukket lidt af de mange billeder ud af databasen, kom der otte ideer op på skærmen. Kig med og sæt et par dage af i ferien, til at RESTYLE din bolig. Der skal ikke så meget til, og så er det dejligt for hele hovedet – det at være kreativ, at få sat et personligt præg på hele hjemmet.

Hygge….

[singlepic id=393 w=520 h= float=]

PIMP DIN PENDEL

Industilamper i metal, kan man efterhånden købe overalt. Dyp en pensel i fx hvid maling, og mal striber på indersiden af skærmen. Med LOOSE hånd please. Eller – prøv på ydersiden for et helt andet udtryk.

[singlepic id=394 w=520 h= float=]

KLEM PÅ

Ganske almindelige kontorklemmer kan nemt blive til en fantastisk opslagstavle. Mal et felt på væggen i en kontrast farve. Skru kontorklemmer op i feltet, helt stramt og symetrisk. Nu er den COOL COLLAGEVÆG klar til ophæng af postkort, opskrifter, billeder..

[singlepic id=395 w=520 h= float=]

HÆKLET HYGGE

Øhh – jeg VED godt nok ikke 110% HVORDAN søren man får hæklerier omkring et lampestativ. MEN – jeg ville starte i det ene hjørne, med tykkkkkt garn og en mindst lige så tykkkkk hæklenål. Spørg evt. i en garnbutik. De ansatte er ofte mega kreative.

[singlepic id=396 w=520 h= float=]

URBAN GRAFFITI

Design din egen postervæg. Riv og flå skønne billeder ud af magasiner. Få de udvalgte udklip fotokopieret ved fx Vester Kopi. Klæb op på væggen med tapetklister. Når du er igang – så dekorer et par stole i sammen stil. På den måde går stole og væg op i et URBAN GRAFFITI look. Menmenmen – collagen kan udformes i lige den stil man ønsker fx raw som vist, romantisk, rent, rødt, rodet ……

[singlepic id=397 w=520 h= float=]

STRIKKET OG HÆKLET

Strikket stok og hæklet puff. Strik lange smalle strimler og sy dem fast, direkte omkring en smuk gren. Sæt i store gulvvaser eller lad PYNTE PINDENE stå direkte op af en væg. Puffen – hækl FREE STYLE hippie blomster, og sy dem efterfølgende på.

[singlepic id=398 w=520 h= float=]

PATCHWORK PÅ BORDET

Øhh jeg tror det kræver en HANDY MAN ved hånden. Og måske alligevel ikke. Få den lokale smed til at udforme et bord med metalramme og kant. Læg/lim patchwork mønster indenfor rammen, af træprøver/stumper. Sæt plads af til en sort gummifuge og det nye spisebord er klar til servering.

[singlepic id=399 w=520 h= float=]

HÆKLET BEHOLDER

Når hæklepinden er fremme, så er her en ide´mere. Sorte gummispande, i genbrugsgummi , har man længe set på markedet. Og de ER så fede. Men prøv at hækle et COVER til gummistpanden. Det giver et helt nyt ETHNO CHIC udtryk. Jeg kan kun sige – PRØV DIG FREM, kreativiteten længe leve.

[singlepic id=400 w=520 h= float=]

STRIKKET SENGETÆPPE

Er du mere til strikkepinde, så er her en skøn ide´til et strikket sengetæppe. Saml ALLE dine garnrester sammen i god tid. Gå også på jagt i strikbutikkernes restekasser. På loppemarkeder og i marskandiserforretninger har jeg OGSÅ fundet skønne, skønne garnrester i vilde neonfarver fx. Hold også øje med garn i butikker i udlandet. Ofte kan man købe helt vidunderlige faver og kvaliteter i andre lande.

Strik i lange brede baner, skift farve og kvalitet garn, af – og – til. Banerne hækles sammen med en kontrastfarve.

 

KOMMENTER HER!

Tema: Eckmann Alive Studio, Farver, Lykke, Sommer | Kommentar (0) | By:

mandag, 6. juni 2011 11:21

BRYLLUP

– GAVEIDEER EN MAS´

 

[singlepic id=362 w=520 h= float=]

Går du i bryllupstanker, eller mangler du inspiration til en bryllupsgave – så sus liii forbi Illums Bolighus. Der kan du se byens flotteste vinduer – dekoreret med gigantiske bryllupskager fyldt med ting og sager – til brudeparret. Og – måske også ny inspiration til alle os andre, der elsker ting og sager til hjemmet.

FYI

[singlepic id=361 w= h= float=]

Illums Bolighus

Amagertorv 10 
1160

København K

Tlf.: 33 14 19 41

kundeservice@illumsbolighus.dk

Mandag – fredag: 10 – 19

Lørdag: 10 – 18

Søndag: 5/6 + 12/6: Lukket

Søndag: 19/6 + 26/6: 11 – 16

Kr. himmelfartsdag, torsdag 2/6: Lukket

2. pinsedag, mandag 13/6: Lukket

Tema: Butikker, Eckmann Alive Studio, Indretning, Interiør, Lykke, Styling, Trend | Kommentar (0) | By:

lørdag, 4. juni 2011 10:20

FARS DAG

– DAD´ DAG

HUSK at fejre Fars dag den 5. juni.

[singlepic id=357 w=520 h= float=]

DEN NYE MOR EN EN MAND

Noget af en påstand – vi er overbeviste om at :

The new black is to be a dad!

Den ”nye” mand tager sig gerne af børnene og af ansvaret for indkøb og afhentning af børnene. I gadebilledet kan man allerede tydeligt se stolte moderne mænd, der bærer deres små børn på armen – som var det et trofæ!

[singlepic id=358 w=520 h= float=]

Den moderne mand tager simpelthen sin tørn og er sit ansvar bevidst. HURRA FOR DET. Madlavningen er også landet på mandens bord – så hvorfor ikke arrangere en omvendt MORS DAG på søndag. Vi anbefaler MANDEMAD , på Sticks’n’Sushi, serveret med den præmierede japanske øl Sapporo. Galla – udgaven i sølvfarvet dåse – det sku´ da´ liii´ mangle!

FYI

Find din nærmeste Sticks’n’Sushi og bestil bord her

Tema: Food, Lykke, Restaurant | Kommentar (0) | By:

onsdag, 25. maj 2011 12:13

Ledreborg

Slot

Livsstil på Ledreborg i Store Bededagsferien.

Anette Eckmann holdt foredrag om NATUREN SPISEKAMMER i familiesalen på Ledreborg Slot i Store Bededagsferien. De interesserede tilhører lærte om anvendelse af  den fantastiske brændenælde, duftede til ramsløg fra slottets park og meget meget mere.

Efterfølgende kom det på tale, at Ledreborg Slot ønsker at arrangere en større event omkring NATURENS SPISEKAMMER til september. Er du ikke allerede tilmeldt slottets nyhedsbrev så gå ind på hjemmesiden og meld dig til og modtag informationer om det kommende arrangement. www.ledreborg-slot.dk

[singlepic id=301 w=520 h= float=]

21176 BESØGENDE I STORE BEDEDAGSFERIEN

[singlepic id=302 w=520 h= float=]

Danmarks største livsstilsmesse på Ledreborg Slot ved Roskilde, blev afholdt her i Store Bededagsferien. Og der var masser af inspiration at hente på på Ledreborgs livsstilsdage hvor haven, hjemmet, gastronomien, mode og accessories var sat i fokus. 
Hanne Fritzböger Rau: ” I år havde vi valgt at rette blikket mod “Det gode liv“. Derfor kunne man besøge mange udstillere, indenfor coaching til den rette indretning, en bedre kost, spændende fritidsaktiviteter meditation mv. – Det er vor overbevisning, at danskerne mere end nogensinde søger balancen mellem at leve det sunde liv – men stadig bevare livsnydelsen.”

FYI

Ledreborg Slot
Ledreborg Allé 2
4320 Lejre
Tlf.: 46 48 00 38
info@ledreborgslot.dk

Projektleder
Hanne Fritzböger Rau
Tlf. 40 28 06 79

 

Tema: Anette Eckmann, Bolig, Eckmann Alive Studio, Event, Food, Indretning, Lykke, Naturens spisekammer | Kommentar (0) | By:

onsdag, 11. maj 2011 10:58

TIVOLI

Min personlige have.

Som inkarneret Københavner, med bopæl i en etageejendom, er der ikke noget skønnere end en tur i Tivoli, den gamle have – lige midt i den pulserende metropol.

Jeg elsker Tivoli, og har du ikke lige været forbi Tivoli iår, så tag mig i hånden og gå med en tur igennem min ”helt egen have”.

[singlepic id=251 w=520 h= float=]Banegårdsindgangen til Tivoli som den så ud da den blev etableret 1912.

Den oprindelige indgang var en beskeden træport, der kortvarigt afløstes af en orientalsk portal, tegnet af Dahlerup, som også tegnede Pantomimeteatret. Den nuværende Hovedindgang er fra 1890, tegnet af arkitekterne Richardt Bergmann og Emil Blichfeldt. I 1993 blev Hovedindgangen renoveret og specielle tegl blev fremstillet hertil. Tivoli modtog Europa Nostra Prisen af HKH Prins Henrik som anerkendelse for indsatsen.

[singlepic id=252 w=520 h= float=]

Tivoli har haft abonnementsordning siden 1845. Dengang kostede et Årskort for en person 8 rigsdaler. Kortet blev hurtigt en succes, og i årenes løb har mange københavnere på denne måde haft nem adgang til Tivoli.

I 1997 blev sæsonkortet (som det kaldtes fra 1970erne) afløst af Tivoli Klubbens årskort. Medlemmer af Tivoli Klubben har fri adgang til Tivoli om sommeren og ved Jul i Tivoli og får derudover en række tilbud om særarrangementer og særpriser på f.eks. Tur-Pas. Idag har Tivoli Klubben godt 300.000 medlemmer.

[singlepic id=253 w=520 h= float=]

Tivolis historie begynder i 1843. Grundlæggeren, Georg Carstensen, fik Chr. VIIIs tilladelse til haven allerede i 1841. Året efter lykkedes det at få lov at anlægge forlystelseshaven på Københavns glacis, området lige uden for voldene. 1. maj 1843 begyndte byggeriet på grunden og 15. august slog Tivoli portene op. Tivoli blev en øjeblikkelig succes. 175.000 gæster besøgte Tivoli i den første, korte sæson. En af gæsterne var H.C. Andersen, der kom den sidste aften i sæsonen, den 11. oktober. Her blev han inspireret til beskrivelsen af kejserens have i det han i sin dagbog kalder “mit kinesiske eventyr”, Nattergalen.

[singlepic id=254 w=520 h= float=]

I Carstensens Tivoli anno 1843 var der to kørende forlystelser, en karrusel og en rutschebane. Forlystelsernes sammensætning ændrer sig i sagens natur med tiden, for teknologien giver nye muligheder og det sus, man ønsker sig i en kørende forlystelse, opnås på nye måder i nye tider. Tivolis trærutschebane fra 1914 er en af verdens ældste trærutschebaner, der stadig er i drift. Banen er 720m lang og vognene opnår en tophastighed på ca. 50 km/t.

[singlepic id=255 w=520 h= float=]

I dag har Tivoli knap 4 millioner gæster pr. år fordelt på tre sæsoner.

Sommersæsonen 3 mio. Gæster, Halloween i Tivoli 250.000 gæster, og Jul i Tivoli 0.9 mio. gæster.

[singlepic id=256 w=520 h= float=]

Med et Turpas på armen kan du slå dig løs i alle Tivolis forlystelser. Prøv kræfter med Dæmonen, tag en romantisk tur i Ballongyngen eller en stille sejltur i Dragebådene, lad de små være piloter i deres eget fly eller tag hele familien med en tur i Rutschebanen.

[singlepic id=257 w=520 h= float=]

Tivoli har forlystelser til alle aldre.

[singlepic id=258 w=520 h= float=]

Tivoli har en lang tradition for at bruge Kina som inspiration. Tænk blot på Pantomimeteatret fra 1874 og Det kinesiske Tårn fra 1900. Allerede i 1843 havde man en Bazarbygning i kinesisk stil. Foran Bazaren var rejst en flagstang med kinesisk vimpel for at understrege, hvor de opadbuede taghjørner var kopieret fra. På karrusellen 1843 var der også kinesiske elementer i form af drager på taget.

[singlepic id=259 w=520 h= float=]

[singlepic id=260 w=520 h= float=]

[singlepic id=261 w=520 h= float=]

[singlepic id=262 w=520 h= float=]

Tivolis grundplan er nøje gennemtænkt. Arealet er kun 82.717 m² og med ca. 3 mio. gæster på blot fem måneder, må der nødvendigvis være lidt for enhver smag. Hertil kommer, at Tivoli, ifølge aftale med kommunen, er forpligtet til at bevare de gamle træer og hele det parklignende udtryk.

[singlepic id=263 w=520 h= float=]

[singlepic id=264 w=520 h= float=]

[singlepic id=265 w=520 h= float=]

[singlepic id=266 w=520 h= float=]

Tivoli
Vesterbrogade 3
1630 København V
Tlf. 33151001
www.tivoli.dk

KOMMENTER HER

Tema: Anette Eckmann, Blomster, Eckmann Alive Studio, Farver, København, Lykke, Sommer | Kommentar (0) | By:

torsdag, 14. april 2011 11:55

LANGE

STÆNGER

[singlepic id=122 w=520 h= float=]

På utallige opfordringer giver jeg her opskriften på italienske grissinistænger videre til alle de mange der følger os her på bloggen. Min mand er italiener, så det er virkelig en populær snack i vores hjem. Ungerne er også vilde med de super sprøde stænger. Bag en stor portion her til påske, og der er dømt snack attack til alle påskedagenes gæster & fester.

[singlepic id=121 w=520 h= float=]

GRISSINISTÆNGER

1/2 liter koldt vand
10 g gær
1 spsk salt
500 gram hvedemel

Dejen æltes godt igennem, til den lige slipper skålen. Sættes til hævning i køleskabet i cirka 6 timer eller natten over.

Derefter æltes ekstra mel i så dejen ikke klistrer og den nemt kan rulles til grissinistænger.

Tænd ovnen på fuld knald ( 230 grader )! Læg bagepapir på en ovnplade og læg grissinistængerne herpå. De pensles med olivenolie og havsalt. Bages med det samme ved højest mulig varme cirka 5 minutter eller til de er gyldenbrune. Afkøles på en bagerist.

Portionen giver mange grissini. Har aldrig selv lavet af en hel portion dej, men kombineret med at bage brød og lave grissini af en rest af dejen. Så start med en 1/2 portion dej der er passende til en god portion af de gode stænger. Serveres som snack til et godt glas vin/øl. Prøv også at dyppe dem i græsk tzatsiki eller i en god pesto eller……..

TIP

Brug eventuelt et miks af melsorter, fx lidt grovere fuldkornshvedemel, ølandshvede eller andet.

TIP

Det er VIGTIGT at rulle stængerne supertynde, da de hæver lidt under bagningen. Er stængerne for tykke kan det være svært at få dem bagt sprøde.

Tema: Eckmann Alive Studio, Food, Italien, Lykke | Kommentar (1) | By:

mandag, 11. april 2011 14:31

KONGELIG

BARNEDÅB

Pstttttttttt sig det endelig ikke til nogen, men lidt royalist er ”man” vel her på Eckmann Studio – og en kongelig tvillingebarnedåb, går da heller ikke sporløst henover ”vores” branche. Skal du male i påsken er det nu muligt at give parcelhuset et kongeligt touch med to helt nye pastelfarver til væggene, udviklet af Flügger.

[singlepic id=119 w=520 h= float=]

Et farverigt liv som prins & prinsesse!
For at sætte ekstra kulør på den kongelige barnedåb på torsdag den 14. April, har Flügger farver, udviklet to nye farver, specielt i anledning af de kongelige tvillingers barnedåb.

Farverne hedder indtil dåben på torsdag blot ”Prins” og ”Prinsesse”. Og vil først blive navngivet på fredag,  efter at tvillingerne er døbt, og de officielle navne er afsløret i kirken. Derefter vil alle os ”ikke kongelige” kunne købe malingen i de nye farver i alle Flüggers forretninger landet over.
www.flugger.dk

PRINS
En diset, maritim gråblå farve, der sender tankerne i retning af havgus, vinterhimmel og flintesten. Det er en smuk, kølig og drenget farve, der ligesom Prinsessefarven passer til enkle, råhvide børnemøbler og tekstiler.

PRINSESSE
Smuk støvet lavendel, en moderne farve, der er inspireret af både Prinsesse Isabella og Kronprinsesse Marys farver. Den fine kulør minder om frisk luft, lune sommeraftener og rene, nordiske materialer som træ, uld og vilde blomster.

HVAD SKAL BARNET HEDDE ?
Vi har trukket WILD CARDS her på studiet og byder ind med:
PRINS: Walther, Valdemar, Ludvig, William og Peter.
PRINSESSE: Alberte, Alexandrine, Marie Louise, Nathalie, og Henriette.

Tema: Eckmann Alive Studio, Farver, Kongelig barnedåb, Lykke, News | Kommentar (0) | By: