tirsdag, 8. maj 2012 9:00
GÆSTEBLOGGER
GITTE CHRISTENSEN
Designer, Blogger (link til http://www.objectsanduse.com/blog/) og indehaver af interiør webshoppen Objects & Use ( link til http://www.objectsanduse.com/).
MILANO
RAPPORT
No. 2:
Highlights fra Milano 2012
Sidste uge summede Milano af design-nyheder og topstylede showrooms – hvor de største møbelproducenter viste årets nyheder frem og designskoler fra hele verden præsenterede deres projekter og ideér. Jeg har kogt mine indtryk ned til nogle gennemgående trends, som jeg tror, vi vil se meget mere til de næste sæsoner.
1. Metallic, guld
og glamour
Vi har set en masse til rå træpaller blive brugt til at lave stole, bænke og borde – et billigt og tilgængeligt materiale.
På Galleri Rosanna Orlandi var der Glam-paller – spejlbeklædte pallekonstruktioner i glinsende metallic – sjovt modsvar til den rå skrabede trend.
Tom Dixon viste lamper i metallisk grid, guld skåle og kobber figurer.
Hos Vitra, der er kendt for sine Eames møbler – var der dækket op med discokugle dug med spejleffekt. Det skal ikke være krise og kedeligt det hele vel?
2. Hold øje med
farvet GLAS
Der var masser af eksempler på at glas er et hot materiale i interior for tiden.
Glas brugt til lamper, skåle og skulpturelle dekorationer. Jeg var især vild med de runde farvede glas lamper i gule, pink og røde toner – smukt når glas farverne hænger ved siden af hinanden.
3. 80´er marmor
er tilbage
Et materiale man måske lige skal vende sig til igen er marmor – men ikke til at komme uden om. Der var allerede marmor med sidste år på møbelmessen. Og i år var det meget tydeligt og brugt mange steder. Men flot er det med de organiske strukturer i materialet og alle de forskellige nuancer og farver det findes i.
4. øko- tanker
og nye materialer
Lav kaffebønner om til skåle og lamper, brug nyt papirmateriale til en organisk højtaler eller fold en reol i genbrugspap. Der var mange eksempler på, at der bliver tænkt bæredygtigt især på designskolerne rundt omkring i verden.
Men også industrien har gang i materiale innovation, og jeg tror vi kommer til at se mange nye spændende bæredygtige materialer indenfor de næste par år.
FAQ
Du kan læse mere om bæredygtigt design http://www.objectsanduse.com/blog/2012/04/23/oeko-tanker-fra-milano-salone-del-mobile/)
og grønne sager fra Milano på min blog http://www.objectsanduse.com/blog/2012/04/22/blandet-gront-fra-milano-mobile-del-salone/
FYI
GITTE CHRISTENSEN
Designer, Blogger og indehaver af interiør webshoppen Objects & Use
Tema: Gitte Christensen, Messe, Milano, Møbel design, Objects & Use, Trend | Kommentar (1) | By: Anette Eckmann












