Artikler i kategorien 'Piet Hein Eek'

tirsdag, 25. september 2012 8:55

FIN FROKOST

I mit lokale hood, lige der hvor jeg bor privat, ligger den yndigste restaurant: Orangeriet.

 En frokostaftale – lyder det ikke fint? Det var det også, fint og fantastisk.

Det er  nemlig ikke så tit at det kan lade sig gøre.

Især ikke, når det er to travle damer der skal mødes.

 Her skulle det være, den dag i september – hvor jeg spiste frokost med

Dorte Hjorth Harder PR & Marketing IKEA.

Når solen skinner i Kongens Have i København er Orangeriet, i den lille pavillon, hvor gourmetrestauranten Geranium engang lå, det smukkeste og mest autentiske sted at slå sig ned. Både ude og inde.

TIP

 Check lige anretter buffeten, af genbrugstræ, med ”gaffel” greb.

Inspirationen er hentet i Holland, hvor designeren Piet Hein Eek huserer med møbler i samme stil.

 ”Scrapwood”  bord – http://www.pietheineek.nl/nl

 Det er VM-kokken Jasper Kure der regerer i køkkenet, og det gør han godt.

Jeg har prøvespist der to gange, og er bestemt ikke blevet skuffet.

Maden er enkel – dansk, fransk?

Eller fransk, dansk! Et er sikkert, klassiske retter i nye lette anretninger.

Serveret i lyse omgivelser – SÅ FINT!

Salat med grillet gedeost er altid et hit.

Confit de Canard, med knuste nye kartofler og enkel ”grøn” salat.

 Velsmagende oste med  ristet rugbrød og søde abrikoser.

 Tarte au Citron, uhmmmmmmm som at være ”hjemme” i Paris.

 Sprød mørdej i bunden – fyldt med blød citroncreme og gylden italiensk marengs. Her serveret, lidt utraditionelt, med citronskal, citrontimian og citronmelisse.

FYI

 

Restaurant Orangeriet

Kronprinsessegade 13

1306 København K

Tirs.–lør 11.30-15 og 18-22.30

søn. 12-16.30.

Kaffestuen har plads til 8 og er åben mellem frokost og aften.

Tlf.: 33 11 13 07

Hjemmeside

 

Tema: City Guide, Food, Indretning, København, Orangeriet, Piet Hein Eek | Kommentar (0) | By:

mandag, 7. maj 2012 9:00

GÆSTEBLOGGER

GITTE CHRISTENSEN

Designer, Blogger (link til http://www.objectsanduse.com/blog/) og indehaver af interiør webshoppen Objects & Use ( link til http://www.objectsanduse.com/).

MILANO

RAPPORT No. 1:

Jeg har arbejdet i modebranchen i mange år som designer, og er nu sprunget ud med Objects & Use -  en webshop, der sælger nøje udvalgt bæredygtigt design til hjemmet.

Jeg er meget visuel og elsker at tage billeder og finder inspiration i livet omkring mig.

 Jeg har arbejdet med at fange trends og skabe kreative universer gennem de sidste 15 år – min webshop er en sammensmeltning af butik, blog og boligmagasin .

Jeg elsker fornyelse og tror på, at vi har brug for nyt i vores liv for at udvikle os. Jeg håber at min udvælgelse af design og styling af billeder kan inspirere andre til fornyelse i deres liv.

Merci  & Paola

i Milano

Jeg er lige kommet hjem fra en inspirations- og drømme tur til Milano, hvor design nyheder fra hele verden var samlet i sidste uge. Under messen foregår der masser af events og særlige sager – parisiske Merci åbnede en fin lille pop up shop i Tortona området.

Paola Navones sort-hvide grafiske print design pyntede i gårdhaven til Merci shoppen.
Også kendetegnet; den originale røde Fiat 500 var opstillet ude foran.
Selvfølgelig med Paolas prints på kufferterne.

Bagvæggen i shoppen var fyldt med  stakkevis af farvestrålende bøger som kontrast til Piet Hein Eeks Fat keramik stel -  der var dækket op med. Jeg er vild med den grå kande http://www.objectsanduse.com/kitchen/graa-kande-af-piet-hein-eek.htm , som du kan også kan købe i Objects & Use .

Det var sjovt at se stellet samlet og rigtigt fint med en hel bordopdækning i grå, synes jeg.
Og de grønne tonede genbrugs glas lavet ud af gamle vinflasker, gav et sjovt og rustikt udtryk.

Var vild med notesbøgerne i grønne nuancer – jeg fik lyst til at købe dem alle og fylde dem med ord og ideér. Der var små Paola Navone alledetaljer i emballagerne - bånd og special produceret MT japansk tape i hendes mønstre – meget lækkert og gennemført mash-up mellem Paola og Merci.

Det australske hudpleje label Aesop – über trendy og som snart popper op overalt, havde en lille laboratorium afdeling bagerst i Merci. Hele Aesop konceptet er flot grafisk og har indbydende dufte. Jeg kan desuden anbefale at du tilmelder dig deres nyhedsbrev, det er ret inspirerende. Og hele disken med planter, vask og vandkolbe ville jeg gerne have haft med hjem.

FYI

 

GITTE CHRISTENSEN

Designer, Blogger (link til http://www.objectsanduse.com/blog/) og indehaver af interiør webshoppen Objects & Use ( link til http://www.objectsanduse.com/).

 

Tema: Design, Gitte Christensen, Merci, Milano, Objects & Use, Piet Hein Eek | Kommentar (0) | By: