Artikler i kategorien 'Præstø'

fredag, 15. juli 2011 9:42

[singlepic id=479 w=520 h= float=]

Birgitte

Escherich

TITEL: Cand. scient. pol., professionel gastronom, forfatter

STILLING: Direktør

www.kostkompagniet.dk

[singlepic id=631 w=520 h= float=]

DET ER MIN BY: Præstø – en dejlig by i kerne Danmark. Den største myte jeg længe har mødt er myten om udkants-Danmark efter jeg er flyttet fra Østerbro til Præstø. Sjældent har jeg mødt så mange kapaciteter, intellektuelle, kunstnere og børn der lærer at være sammen i stedet for at ”shoppe” videre til næste ven, når det ikke lige svinger et øjeblik. For når man er på landet, så må man lige vente på at man bliver hentet. I ventetiden sker der store ting mellem mennesker. Det kan mærkes i byen – noget byboere vil betale dyrt for at få ind i sin hverdag: Nemlig nærværende borgere. Her er eksempler på et Præstø set ud fra min profession som rådgiver og produktudvikler for fødevareindustrien, i sundhedsgastronomi, økologi og madspild. Alle med fordomme om provinsen bør tage et ophold – strand, havn, skov og shopping lige rundt om hjørnet

[singlepic id=632 w=520 h= float=]

PS: Præstø er en købstad og havneby på Sydsjælland med knapt 4000 indbyggere beliggende ved Præstø fjord. Byen er en af Danmarks smukkeste porte til Østersøen, et hvilested for sjælen og rig på pragtfulde oplevelser. Præstø betyder ”Præsternes Ø”, og byens smukke kirke fungerede som klosterkirke for Antonittermunke-ordenen, der fik den foræret af Kong Christian d. 1. i 1470.

 

KAFFEN I KOPPEN: Sweet and Coffee i Adelgade, Præstø – skøn kaffe og skøn is. Kaffe er en sand dyd og det er stort at en lille by som Præstø, har en butik med en helt særlig kaffe – og som lige har udvidet med en særdeles hyggelig mormorcafé.

[singlepic id=633 w=520 h= float=]

Sweet & Coffee
Adelgade 48
4720 Præstø
Tlf 55 94 50 10
www.sweetcoffee.dk

 

KULT KULTUR: Det er helt unikt at gå en tur gennem Stavreby, 4720 Præstø og købe rabarber af den ene nabo, dild, morgenfruer og grønkål af den anden. Lammekød i ypperste kvalitet af den tredje. Og ende dagen på en bænk i havnen, med udsigt til himmel og hav.

[singlepic id=634 w=520 h= float=]

 

JEG VED FRA MIN NABO AT: Begrebet haveterapi er i opblomstring. Mindfulness, haveterapi, stressterapi, fysisk aktivitet, råvarekendskab, madglæde, mening med livet og metal balance kommer ud af havearbejde. Hvad skal vi så med TV- programmer om det samme? Fitnesscentre, fedme, dårlige madvaner, ringe råvarekendskab, når vi kan gå lige udenfor vores dør og få det hele i én skøn pakke. I byerne må man bakke op om urban-farming. Alle drømmer land-drømme, så bare se at komme på landet eller bliv i byen og dyrk din altan, grønne mure og træer der vokser ind i himlen med afsæt i et hustag på 4. sal.

[singlepic id=635 w=520 h= float=]

 

SELVFORKÆLELSE: At læse i bogen “Lykken har rødder “ der er en smuk bog, der handler om haven og om hvordan den kan bruges til at til at få en sundere sjæl og legeme. Haven er terapi –bogen handler om lys – luft og om at tage sig tid til at høre græsset gro.

[singlepic id=636 w=300 h= float=]

www.saxo.com/dk.

 

DER SOVER MAN GODT: Hjemme hos mig selv med udsigt til himlen, solen, månen og stjernerne.

[singlepic id=637 w=520 h= float=]

 

GOURMET MEKKA: Hotel Frederiksminde laver mad på niveau med en Michelin stjerne restaurant – én af kokkene og tjenerne kommer fra en sådan – og det kan ses og smages. Stedet har da også lige fået velfortjente 6 kokkehuer i Politiken.

Ikke nok med at Hotellet fra 1864 er romantisk og stilsikkert istandsat. Man spiser ganske enkelt helt guddommeligt, og det er ganske sandt, for jeg har lige spist hos dem. Det var helt uimodståelig lækkert og forførende. Inden middagen fik jeg massage og pedicure i hotellets spaafdeling.

[singlepic id=638 w=520 h= float=]

Små appetitvækkere – på menukortet:

Flæskesværd & ramsløgsemulsion. Sprøde flager med svampemajonæse. Kartoffel, rygeost & løvstikke. Kylling skind & røget pighvarrogn. Østers, eddike, rugbrød & karse. Kalvetatar, estragon & æggeblomme.

Saltet kammuslig. Tomat & ærter i struktur. Lidt mynte fra klosterhaven.

Pighvar bagt i halm.Grønne jordbær, syltelage, peberrod & dild.

Syltet makrel. Kålstokke & mandel. Smør sauce med ramsløgskapers Grisekæbe Med nye kartofler, syltede løg & karse.

Sommerbuk fra Bækkeskov. Brændte hvide asparges, persille & morkler.

Lidt fra skoven & jorden”. Granskud, rabarber, rødbede & ”muld” .

Hotel Frederiksminde
Klosternakken 8
4720 Præstø, Denmark
Tlf.: 55909030
www.hotel-frederiksminde.dk

 

MUST SEE: Thorvaldsen Samlingen på Nysø. De sidste seks år af sit liv, fra 1838 til 1844, boede Thorvaldsen ofte på herresædet Nysø på Sydsjælland. Her udførte han en række af sine sidste værker. Flere af dem kan i dag ses på Nysø, hvor der i en sidefløj er indrettet et lille museum for Thorvaldsen med hovedvægt på hans arbejder fra Nysø-tiden.

[singlepic id=640 w=520 h= float=]

Thorvaldsen Samlingen på Nysø
Nysøvej 5
Præstø

Museet findes i den østlige kavalerfløj i godsets ladegård.

www.thorvaldsensmuseum.dk/museet/nysoe

Men jeg vil også gerne anbefale den gamle Jungshoved kirke i Præstø, som ligger i Stavreby helt ude i vandkanten. Her er guddommeligt. Gamle borgruiner fra middelalderen kan spottes i vandkanten.

 

DET ER MIN CLUB: Stavreby – kom til Stavreby, 4720 Præstø og bo – 9 km syd for Præstø Down Town. Her er børn i alle aldre, tilflyttere og søde gamle fiskere der har levet af fiskeri fra én af Danmarks mindste fiskerihavne. Hver 4. søndag har vi litteraturgruppe i Stavreby, hvor der diskuteres litteratur. I Stavreby bor der en del høj-kulturelle mennesker – en lille by med 60 husnumre rummer de mest fantastiske mennesker. Hver søndag har vi fitness drevet af professionelle på frivillig basis. Tegnekursus om mandagen. Hver anden måned spiseklub med påske- og julefrokost. Hver den første fredag i sommermånederne mødes vi på Stavreby havn med kaffe og kage. Sankt hans bål på engen ved kirken. Og meget meget mere.

[singlepic id=641 w=520 h= float=]

 

SLOW SHOPPING: Jeg kan bruge uendeligt mange og lange timer i Folkekirkens Nødhjælpsbutik. Sidst fandt jeg en super trendy A-formet nederdel fra Ivana Helsinki til kun 10 Kr. Det var aldrig gået i København. Fra ny koster den omkring 1600 kr.

[singlepic id=642 w=520 h= float=]

Folkekirkens Nødhjælp
Adelgade 48
4720 Præstø‬
‪Tlf.: 55 99 59 53 ‬‎
www.noedhjaelp.dk

[singlepic id=643 w=520 h= float=]

Men jeg kan også fordybe mig i fajance hos ”Toldbodens Fajance”. Her køber jeg bl.a. Aluminia stel til fremvisning af produktudviklingsopgaver for fødevareindustrien. Samt Valrhona chokolade – den hvide blok, der er helt forrygende samt en MØN-is, når jeg er lækkersulten og virkelig mener det alvorligt.

[singlepic id=644 w=520 h= float=]

Tolbodens Fajance ligger helt unikt i kanten af Præstø Fjord – så her sidder man og mediterer med sin is.

Toldbodens fajance
Baghuset
Østerbro 5,
4720 Præstø
Tlf.: 2055 5052
www.toldbodensfajance.dk
www.moen-is.dk

 

SPOT TRENDEN: Selv i Præstø kan man købe de fedeste Gucci solbriller hos optikeren. Tænk – udvalget er mere interessant end hos Gucci i København set med mine øjne.

[singlepic id=645 w=520 h= float=]

 

SOUVENIR FRA FERIEN: Tag på havnerock på Præstø havn og tag en serviet eller fadølsmanchet fra en Møn-øl med hjem til skrapbogen til minde om dén aften.

[singlepic id=646 w=520 h= float=]

Bryghuset Møn
Luffes Gård
Søndersti 3
4780 Stege
Tlf.: 55812000
www.bryghusetmoen.dk

BOGEN I TASKEN: Præstø Boghandel, Adelgade er helt unik. Dels er udvalget stort, selv mine egne bøger ligger skam fremme til udstilling på bordet. Og bestillinger foregår hurtigt og alle er meget serviceminded. ALT hvad jeg køber af litteratur og fagbøger går gennem boghandlen – jeg er meget bevidst om at købe lokalt.

[singlepic id=647 w=520 h= float=]

Præstø Boghandel
Adelgade 66
4720 Præstø
Tlf.: 55992475

 

MUSIK I MIN IPOD: Jeg hører ikke så meget musik da jeg elsker stilhed og fuglefløjt, men når vi snakker POD 🙂 – så er jeg meget tilhænger af den lokale POT = Pottemager i Adelgade.

[singlepic id=648 w=520 h= float=]

Her køber jeg æltefade til alle mine brød-prøver som jeg udvikler for Hatting brød.

Jensen Potter
Pottemager og Keramiker
Lilian Jensen
Adelgade 16
4720 Præstø
Tlf.: 40 91 65 81
www.jensenpotter.dk
[singlepic id=649 w=520 h= float=]
www.hatting.dk

 

HEMMELIGT STED:Det må næsten være Bio Bernhard, som viser skønne film. Det kan godt være at den ikke er en premierebio, men hele familien er glade for Bio Bernhard der drives af frivillige ildsjæle. Det sås tydeligt da vi den 17.6. 11 afholdte et arrangement hvor tilflyttende professionelle præster, forfattere, kunstnere, musikere, sangere og gastronomer optrådte gratis for publikum til fordel for at indkassere penge til digitalisering. Det er lykkedes og biografen overlever. Denne aften var så smuk, livsbekræftende og fantastisk rørende. Alle var super forberedt. Alle udøvede deres professioner på et kunstnerisk niveau. Det var stor kunst og jeg blev så stolt af at bo i kerne Danmark.

[singlepic id=650 w=520 h= float=]

www.bio-bernard.dk

Et andet hemmeligt sted er slotsbanken ved Jungshoved kirke – her er ikke et øje. Der er heller ikke et øje tørt når man sidder der i den blå time og kun kan høre fugle og pindsvin i græsset – i vandkanten med fødderne i vandet, mens man kigger på middelalder. Gamle mursten fra borgruinen i vandkanten. Det er stort. Meget stort.

 

KAGER DER SMAGER: Hver Lørdag bestiller jeg rugbrød og kage hos. Hun har guldmærke-certificering i at drive økologisk cateringvirksomhed – og det kan smages. Så derfor tager jeg cyklen lørdag formiddag og cykler de 6 kilometer ind til hendes butik, for at henter de skønne friskbagte krummer. Og så er der fest i mundregionen.

[singlepic id=651 w=520 h= float=]

Pia Prehn Catering
Bønsvigvej 1a
4720 Præstø
55999793 51326526
www.piaprehn.dk

 

DET KOSTER KASSEN: At bo i en kæmpe patriciavilla med udsigt til Præstø fjord. Det er lidt billigere i Stavreby, 4720 Præstø, med udsigt til bøgestrømmen. Det er et huskøb værd.

 

TO DIE FOR: Billeder malet af Sidse Friis-Laursen, indehaver af Galleri Sidsephos, Stavreby Strandvej. Jeg elsker hendes kunst.

[singlepic id=652 w=520 h= float=]

[singlepic id=653 w=520 h= float=]

www.sidsephos.dk

MIT BEDSTE TIP: Flyt til Præstø – eller se Præstø og dø. Naturen, ingen gadelamper og ingen unødig larm. Nærvær, vedkommenhed, natur. Vand, skov, smuk arkitektur og mad-kunst. Ingen vil nogen sinde fortryde at flytte hertil.

KOMMENTER

HER

Tema: Birgitte Escherich, City Guide, Præstø, Sommer | Kommentar (1) | By: