Artikler i kategorien 'Rosendahl'

søndag, 14. februar 2016 22:00

VI VENTER OS

Jill er gravid og går på barsel til april.

Derfor bliver vi vidst lidt ekstra bløde i knæene, når der dukker nye produkter op til se små.

Og når der er læring indbygget i ting til bør, bliver vi ekstra glade.

Som Jill selv siger det:

SÆ LÆNGE JEG LÆRER – SÅ LÆNGE LEVER JEG.

image001

image003

Kay Bojesen er kendt for sit karakteristiske designmantra om,

at der skal være ”cirkus i tingene”, og at linjerne på godt design bør smile.

 Den humørfyldte tilgang til kunsthåndværket overskyggede dog aldrig

Kay Bojesens fokus på æstetik og funktionalitet.

Heller ikke når han skabte design til børn, for Kay Bojesen var stærkt optaget af didaktik og moderne pædagogiske principper.

image005

 Som en hyldest til indlæring gennem leg lancerer Kay Bojesen Denmark

dette forår Kay Bojesens uimodståelige børneservice i melamin,

der sætter alfabetet og klokken på menuen og gør måltidet til et kreativt indslag i familiens hverdag.

image007

Indlæringsmetoden er stadig den originale.

Kanten af den flade tallerken har tal som en urskive, mens kanten på den dybe tallerken er dekoreret med alfabetets bogstaver.

Når tallerkenerne er i brug, bruger barnet sit bestik som redskab til at lære klokken og til at lære at stave.

Til de mere læseøvede er den dekorative melaminkop pyntet med bogstaver,

der er placeret tæt på hinanden og nemt danner kendte ord som ”mor” og ”far”.

I tråd med Kay Bojesens designDNA er servicets bogstav- og talillustrationer holdt i et enkelt, arkitektonisk udtryk, der gør det grafisk smukt og nemt for barnet at afkode, lege med og lære af.

image009

image011

FAQ

Kay Bojesens berømte træfigurer omtales ofte som ”legetøj”. I virkeligheden er garderen, aben og de andre dyr først og fremmest designobjekter, der appellerer til barnet i os alle, men Kay Bojesen skabte i høj grad også design til de mindste. Den visionære formgiver var tilhænger af tidens moderne indlæringsprincipper, der op gennem 1940’erne og 50’erne blev bannerfører for tanken om indlæring gennem leg og kreativitet. I 2014 relancerede Kay Bojesen Denmark med stor succes Alfabetklodserne, som Kay Bojesen designede som et staveredskab til den danske folkeskole, og foråret 2016 følger virksomheden op med Kay Bojesens intelligente design til middagsbordet: Et børneservice. Kay Bojesens børneservice består af tre melamindele, tallerken, dyb tallerken og kop, der kommunikerer alfabetet og klokken i moderne design og som tåler uendelige ture på gulvet, når der er bogstavleg på menuen.

 

ABC og tal-lerkenleg

Gennem sin lange karriere som formgiver arbejdede Kay Bojesen med mange materialer. Han var oprindelig uddannet sølvsmed, men tog i 1930’erne en afstikker til porcelænsvirksomheden Bing & Grøndahl, hvor han som kunstnerisk leder prøvede kræfter med porcelænsdesign. Her så børneservicet første gang dagens lys og vakte opsigt med sit fokus på funktion, æstetik og oplevelse i spisesituationen, men de pædagogiske principper holdt dog kun, så længe børnene ikke kastede porcelænet på gulvet. Siden blev servicet produceret i melamin, og når Kay Bojesen Denmark i dag tager fornyet livtag med det lærerige service, er det fortsat i slagfast melamin om end i en raffineret udgave, der med en særlig forarbejdning minder om porcelæn på overfladen.

FYI

Kay Bojesen børneservice er en selvskreven gaveidé til alle videbegærlige børn og deres designelskende forældre og sælges i en smuk gaveæske.

Kay Bojesen melaminsæt består af tallerken (Ø 22 cm), dyb tallerken (Ø 18,4 cm) og kop (22 cl) og koster kr. 299,95

Delene tåler opvaskemaskine til max 55 grader, men må ikke bruges i mikroovn.

Sættet er i handlen fra primo marts 2016.

Nærmeste forhandler oplyses på

Tlf. +45 45 88 66 33

http://www.rosendahl.dk

Tema: Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Kay Bojesen, Rosendahl | Kommentar (0) | By:

torsdag, 22. oktober 2015 22:00

BRØD PÅ

BORDET

& BRØD I

KURVEN

Har glædet mig til at vise jer, de nye PR billeder som jeg har stylet for Rosendahl .

Endelig blev de frigivet og jeg kan vise den flotte og funktionelle serie designlækre, og robuste melaminprodukter skabt specielt til alle os der elsker at bage.image001

Rosendahl suppleres Grand Cru Bakeware med en ny skål i XXL.

Megaskålen”, der rummer 7,5 liter, er perfekt, når der skal bages i store portioner og kan bruges overalt i køkkenet og på middagsbordet, fx til en blandet salat,

den dag hvor der er mange omkring bordet.

Er du på jagt efter nyt udstyr – kan jeg anbefale det ultimative dejfad, samt resten af sortimentet af skåle og mixerkande med skridsikker bund.

DET DUR´ NEMLIG – det at man ikke skal have en våd karklud under, for at undgå at redskaberne glider hen af bordet.

image003

Her kommer flere nye PR billeder jeg har stylet for Rosendahl .

Jeg spiser stadig masser af brød, men mest det grove – hjemmebagt off course!

GISP – BRØD SMAGER BARE SÅ GODT!

 

Rosendahl har designet en multifunktionel melamin-brødskål til Grand Cru-serien med en praktisk stof serviet indeni, som med et snuptag forvandler brødskålen til en minimalistisk serveringsskål ( til fx popcorn :)).

Brug også skålene den dag i skal have wraps til aftensmad.

Hold brødene lune under servietten og salaten frisk i skålen.

image005

FAQ

Grand Cru megaskålen er udført i slagfast hvid melamin og er perfekt til koldhævning med sit store omfang, der sikrer, at dejen ikke flyder ud  over siderne under hævning.

MEN HUSK også, at anvende skålen til andet og meget mere end bagning.

Pasta, salat, frugt – råvarer på køkkenbordet såsom rodfrugter og kartofler.

MEN at tørre af og vedligeholde.

Grand Cru megaskål (Ø: 35 cm) rummer 7,5 liter og koster 299,95 kr. (vejl.)

Grand Cru Brødskål (Ø: 15 cm bund) findes i hvid og støvet grå melamin med støvet grå bomuldsserviet. Brødskålen koster 349,95 kr. (vejl.) og er i handlen fra medio september 2015. Servietten sælges også separat for 99,95 kr. (vejl.).

Fotos og pressemeddelelser kan downloades fra www.rosendahl.dk

FYI

Nærmeste forhandler oplyses på tlf. +45 45 88 66 33

FOR RESTEN

Møbler venligst udlånt af

HOUSE OG FURNITURE

SNOWDROPS COPENHAGEN

http://www.houseoffurniture.dk

Tema: Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Rosendahl, Styling | Kommentar (0) | By:

tirsdag, 11. august 2015 22:00

ROSENDAHL
TO GO

Der er heldigvis mange gode kaffebarer på snart hvert gadehjørne.

Meeeen mange elsker også at være sin egen barista og at brygge kvalitetskaffe,

der kan drikkes på farten, hjemme i privaten.

image001

Er du travl teelsker , som jeg fx er, eller  on the road kaffeelsker ?

Så har Rosendahl lanceret et termokrus i stål,

der fusionerer termokandens funktionalitet med to-go krusets ”handiness”.

Kruset ligger godt i hånden i cykelkurven eller i bilens kopholder.

Kan betjenes med en hånd, så smag og sikkerhed forbliver i top hele vejen fra A til B.

GO FOR IT!

Tema: Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Rosendahl | Kommentar (0) | By:

tirsdag, 26. maj 2015 22:00

GLAD I LÅGET

 Jeg har lige stylet de sprit nye lågkrukker fra Bjørn Wiinblad.

Det er bare et skønt job, det at arbejde med frie hænder – TAK til Wiinblad pigerne for opgaven, tilliden og jeres altid fede opbakning.

image001

Bjørn Wiinblad Denmark denne sommer lancerer nye lågkrukker.

Intet design er nemlig mere oplagt til dekoration og fuld af fantasifulde anvendelsesmuligheder end lågkrukken, et af tidens mest populære designobjekter.

Med inspiration fra den klassiske bonbonniere er lågkrukken smuk til pynt, men rummer samtidig en moderne hands on æstetik, der gør den ultramoderne og inviterer til at lette på låget og bruge krukken, der hvor det giver mest mening.

image003

Sæt lågkrukkerne i vindueskarmen, på badeværelset eller natbordet som dekorativ opbevaring af smykker og nips eller brug dem til servering af chokolade, slik og snacks.

Lågkrukkerne er udført i ren hvid porcelæn, der tåler opvaskemaskine, og de er derfor også velegnede til bordets glæder fra små frokostanretninger til måltidets showstopper, desserten, der bliver en ekstra sød ”surprise”, når den anrettes under låg.

 

FAQ

 

Lågkrukkerne findes i tre størrelser med hver sit motiv

og tilhørende farve fra den rosa Narcisse (Ø 8 cm) t

il grønne Aida (Ø 12 cm)

og Maskerade (Ø 16 cm) i støvet blå.

 

FYI

WEB SHOP

http://www.bjornwiinblad-denmark.dk/shop/webshop

 

Rosendahl Design Group

Slotsmarken 1

DK-2970 Hørsholm

Tlf: 45 88 66 33

Fax: 45 93 19 99

info@rosendahldesigngroup.dk

Tema: Anette Eckmann, Bjørn Wiinblad, Eckmann Alive Studio, Rosendahl, Sommer, Styling | Kommentar (0) | By:

onsdag, 20. maj 2015 22:00

SE DE NYE PRESSEBILLEDER FOR

BJØRN

WIINBLAD

 

Jeg har lige været på foto ”safari” på Fyn.

TAK til Marlene & Helge Mark Waldorf www.markwaldorf.dk

for lån af location, til styling af pressebilleder for Rosendahl/Wiinblad.

image002

Bjørn Wiinblad var en levemand med smag for det gode i livet.

Han elskede at have gæster omkring sig, dække fantasifuldt op og kræse for den gode smag. Samme tanke går igen i sommerens nye etagere fra Bjørn Wiinblad Denmark.

image004

Etageren eller opsatsen, som den kaldes i daglig tale, er skabt med Wiinblads klassiske streg som naturligt centrum for to serveringsbakker i forskellig størrelse (Ø 25 cm og Ø 31 cm).

Bakkerne er udført i formpresset finer, der både tåler vådt og tørt, og dermed egner etageren sig til masser af formål i det moderne køkken. Fra tapas, snacks og sushi til bugnende frugtanretninger og så naturligvis alt det søde; franske macarons, cute cupcakes, konfekt og chokoladebetrukne jordbær i sommersolen.

image006

Etageren, der kan gå i opvaskemaskinen, er nem at skille ad og holdes sammen af en blank stålstander, der strækker sig dekorativt op gennem bakkerne og slutter i en blød cirkel.

En elegant, men også handy designdetalje, der gør det nemt at hanke op i etageren og flytte den med rundt, der hvor der hygges – fra hus til have, fra køkken til kaffebord.

Etageren findes med henholdsvis sort og blå illustration og passer perfekt til den nordiske indretningsstil, der dyrker den maritime blå farve og de minimalistiske sort-hvide toner med effekt a la Wiinblad.

image008 

FYI

WEB SHOP

http://www.bjornwiinblad-denmark.dk/shop/webshop

 

Rosendahl Design Group

Slotsmarken 1

DK-2970 Hørsholm

Tlf: 45 88 66 33

Fax: 45 93 19 99

info@rosendahldesigngroup.dk

Tema: Anette Eckmann, Bjørn Wiinblad, Eckmann Alive Studio, Mark&Waldrof, Rosendahl, Sommer, Styling | Kommentar (0) | By:

onsdag, 1. april 2015 22:00

ROSENDAHL

TIL HVERDAG 

TIL FEST

 

Det er vist ikke længere nogen hemmelighed,

at jeg styler en masse produktbilleder for firmaet Rosendahl.

Elsker virkelig det job.

image001

Pynt bordet med et miks af vaser og kander. Enkle stilke og grene, er mere end nok – til at pynte op. Læg påskeæg og blomsterdrys på bordet/dugen.

Kande fra House Doctor.

Produkterne er neutrale, BASIS, enkle og funktionelle.

DERFOR, netop DERFOR – kan de styles ind i alle mulige stilretninger.

Det vil på samme tid sige, at alle hjem kan sætte Rosendahl på bordet, og tingene vil tage sig godt ud – både til HVERDAG, men også til livets store FESTER.

Det er en usædvanlig styrke, og smart – vi har vist alle rigeligt i skuffer og skabe.

Nå men snak til side, her kommer de nyeste billeder.

Lad dig inspirere til forårets familiefester og hverdags kom – sammen.

ALT TAPET JEG HAR BRUGT SOM UNDERLAG ER VENLIGST SPONSORERET AF FLUGGER.

 

SPIS MED HER:

image003

Avocado med Thousand Island dressing og rejer – sprøde rugbrødschips.

Minitærter med tapenade.

image005

Tarteletter fyldt med skinke, ærter og gulerødder. Pynt med kørvel.

Husk frisk citronsaft gør underværker på toppen.

image007

Landkylling, fyldt med citron, smør  og rosmarin stegt i cocotte med kartofler i både.

Pynt med grønne oliven og frisk rosmarin.

image009

LA GRANDE FINALE !

PAVLOVA – marengs kage, til ære for den australske balletdanserinde Anna Pavlova.

Fnuglette marengsbunde, mascarpone creme, masser af frisk frugt, mynte og choklade =

ALLE ER GLADE!

 

HUSK  – pandekager til børn og barnlige sjæle!

image011

Boller til kaffen, fyldt med marcipan, pyntet med jordbærglasur.

FYI

Køb det hele her:
http://www.rosendahl.dk

Tema: Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Fest, Food, Forår, House Doctor, Påske, Rosendahl, Spring, Styling | Kommentar (0) | By:

tirsdag, 21. oktober 2014 22:00

FORELSKET

I GRØNT

Jeg spiser helst grønt, holder af lange ture i den grønne skov

– og NU lige pludselig, elsker jeg også farven GRØN i mit hjem.

Der vokser grønne boligting op af trendjorden – se med her, og lad dig inspirere til GRØNT & GODT

i dit hjem.

image001

 Stor gulvvase, som er er placeret i vindueskarmen kr. 699,-

grøn krukke med låg  kr. 249,-.

ALT FRA MUUBS.

http://www.muubs.com

image003

1. Ur, Boom Watches, 1.200 kr.

Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 23 71 38 23

2. Kortholder, Secrid, 499 kr.

Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 23 71 38 2

3. Vask og skuffer, Duravit, fra 12.220 kr.

Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 86 26 60 00

4. Vase, Lyngby by Hilfling Design, 25 cm, 899 kr.

Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 61 69 53 59

5. Armbånd, Kranz & Ziegler STORY, fra 1.495  kr.

Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 70 27 00 66

6. Bloklys, Villa Collection, H: 7,5 cm, 24,95 kr.

Nærmeste forhandler oplsyses hos Bovictus A/S på tlf. 86 60 25 30

7. Oval Cocotte, Staub, 29 cm, 1.599 kr.

Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 33 14 14 05

8. Plexiglas boks, Zone, L: 13 cm H: 13 cm B: 13 cm, 169,95 kr.

Nærmeste forhandler oplsyses hos Bovictus A/S på tlf. 86 60 25 30

image005

Arne Jacobsens ur Racing Green, 795 kr.

www.rosendahl.dk.

Tema: Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Farver, Muubs, Rosendahl | Kommentar (0) | By:

mandag, 20. oktober 2014 22:00

VILD MED
WIINBLAD

Har du mon opdaget den nye Bjørn Wiinblad kollektion?

Rosendahl Design Group har sat kvinderne i centrum og byder velkommen til

 Rosalinde, Felicia, Cecilia, Amelia og Rosemunde.

Visualiseret på krus, termokrus, skåle, vaser, urtepotteskjulere, skærebrætter,

lysestager, kagedåser og bakker.

Stylingen har jeg stået for, stolt , glad og heldig at få lov til at arbejde med de omtalte ”damer”.

image001

image004

image006

image007

Udtrykket er blevet enkelt og organisk.

Motiverne er skabt på en hvid baggrund i 6 gennemgående farver,

 der kan mixes på kryds og tværs

 – eller føres igennem hvis der er en enkelt farve du elsker mest.

Wiinblads signaturfarve er blå og den  suppleres af fem andre farver;

 lilla, sort, grøn, gul og rød,

 ganske som den farveelskende og flamboyante Wiinblad selv ville have tænkt det.

image009

image011

image013

image015

FAQ

Bjørn Wiinblad var verdenskunstner og verdensmand, men intet sted stod hans hjerte så nær som ”Det Blå Hus” i Kgs. Lyngby.

 Det var her, han boede og arbejdede fra 1966 og frem til sin død, og huset er i dag den vigtigste kilde til forståelsen og videreførelsen af Wiinblads kunstneriske arv og DNA.

En stor del af arbejdet med reproduktionen af Bjørn Wiinblad som brand er derfor foregået i Det Blå Hus, hvor tusindvis af motiver er blevet gennemgået med samme legesyge tilgang, som Bjørn Wiinblad selv havde til designprocessen.

Resultatet er en kollektion på 47 nye Wiinblad-dele med motiver, der er genskabt 100 % efter Bjørn Wiinblads originale streg, men indsat i et moderne farve- og produktunivers, der rummer en autentisk, men også tidssvarende fortælling om Wiinblad.

Samarbejdet med Rosendahl Design Group støtter desuden op om fortællingen om Bjørn Wiinblad ved at yde økonomisk støtte til, at Det Blå Hus omdannes til et arbejdende museum, præcis efter Wiinblads eget ønske.

FYI

Den nye Wiinblad kollektion vil findes i handlen til priser fra 99,95 kr. – 499,95 kr. (vejl).

Nærmeste forhandler

Tlf. +45 45 88 66 33

www.rosendahl.dk

SE MERE HER :

http://www.bjornwiinblad-denmark.dk

Tema: Anette Eckmann, Bjørn Wiinblad, Eckmann Alive Studio, Farver, News, Rosendahl, Styling | Kommentar (0) | By:

torsdag, 16. oktober 2014 22:00

STYLING AF

LIN UTZONS 

FILIGRAN VASER.

Her kommer et enkelt og smukt foto , og smukt syntes jeg selv,

som jeg har stylet for Rosendahl.

Lin Utzons ”Filigran” design vaser er allerede en klassiker.

I dette efterår er Lin Utzon gået nye  veje og har opdateret Filigran vaserne.

Det mundblæste glas har fået en smuk snoet optik, der giver stor effekt i den lille lyslygte, og gør vaserne til små kunstværker stylet med helt specielle blomster.

Se med her og lad dig inspirere.

image001

STYLING TIP

Bland nye og gamle vaser, og sæt dem tæt i en gruppe.

Gå på loppemarked og find et par fine vaser i keramik.

Bland blanke, matte, transparente og mønstrede flader.

Vælg enkle, skulpturelle grene og stilke, som fordeles i vaserne.

SMUKT IKKE ?  

FAQ

Filigran Optik vasen findes i to størrelser og er ligesom Lin Utzons klassiske vase udformet, så den danner en flot ramme om både løse blomster og buketter. Den tykke glasbund er en ekstra feature, der gør vasen stabil på bordet, og gør den til et stykke eksklusiv glaskunst med masser af designtyngde.

Filigran Optik vaserne findes i størrelserne 16 cm og 21 cm til hhv. 249,95 og 349,95 kr.(vejl.) Filigran Optik lyslygter (H: 7 cm) koster 129,95 kr. (vejl.)

De nye produkter er i handlen fra primo oktober 2014.

FYI

Nærmeste forhandler

Tlf. +45 45 88 66 33

www.rosendahl.dk 

Tema: Anette Eckmann, Blomster, Eckmann Alive Studio, Rosendahl, Styling | Kommentar (0) | By:

mandag, 28. april 2014 22:00

PÅ BESØG HOS

KAY BOJESEN

 Jeg har lige været forbi Rosendahl Design Group – og smuttede i den anledning, ind i showrummet med Kay Bojesens design.image001

Rummet er stylet super flot af Tine, med de originale tegninger på væggene.

image003

Tænk at eje den original tegning – den er så smuk, at man kunne håbe på, at Rosendahl vil trykke den med salg for øje 😉

image005

Den frække abe kender vi vist alle, store som små.

image007

Den findes i mange størrelser og er et klassisk gaveobjekt, BÅDE til børn og til voksne, med barnlige sjæle.

image009

De originale tegninger og fotos, pryder væggene.

image011

Kurvemøbler i 50èr stil – matcher kollektionen.

image013

 NYHED

Turtelduer til designelskere

Jeg elsker at give gaver og derfor er det dejligt, at der nu kommer et nyt

Kay Bojesen par på markedet.

 image015

Turtelduen kendes både i ornitologien og mytologien for sit livslange partnerskab med sin mage, og når Kay Bojesen Denmark dette forår lancerer sine nye ”turtelduer”, får alle designelskere sig også en ven for livet.

Turtelduen, der er en mindre udgave af sin kulørte slægtning, sangfuglen, er udført i tofarvet naturtræ, og sælges parvis som den ultimative gaveide til alle ”redebyggere” fra bryllup til indflytterfest.

FAQ

Kay Bojesens turtelduer er udført i natureg og røget eg.

Fuglene måler 8,8 cm og sælges i æske med 2 stk,

en lys og en mørk, til 749,75 kr. (vejl.)

FYI

Mere information findes også på www.kaybojesen-denmark.dk

Nærmeste forhandler oplyses på:

Tlf. +45 45 88 66 33

Tema: Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Kay Bojesen, Rosendahl | Kommentar (0) | By: