Artikler i kategorien 'Talentpris'

tirsdag, 27. august 2013 8:55

ER DET IKKE

SLUT MED

UDEKØKKENET ?

UP/Graded i Herning i sidste uge fik jeg en UP/TOUR – da jeg så det fede og flotte mobile udekøkken. Men, men, men – HVEM vil sætte det i produktion?? Det er HER de gode ideer typisk strander – MODIG og innovativ producent søges!

image002

Mobilt designkøkken vinder talentpris

To designpriser på et år. 27-årige Mette Schelde fra Aarhus viser igen, at hun har flair for at skabe innovative designløsninger til boligen.

 

Torsdag aften blev den nyuddannede arkitekt kåret som vinder af talentprisen UP/Coming Award på design- og interiørmessen Formland UP/Graded i Herning. Mette Schelde belønnes med prisen for det innovative afgangsprojekt “Et Køkken”.

 

Dermed kan den 27-årige arkitekt føje endnu en pris til CV’et, da hun for præcis et år siden ligeledes blev hædret på Formland-messen i Herning for sit innovative design. I august 2012 modtog Mette Schelde messens Great Idea-pris, som siden er blevet til UP/Coming Award, for det fleksible møbel “Flex”.

 

– Det er helt vildt, at jeg vinder prisen. Der var så mange gode projekter med i UP/Coming Award, så jeg havde slet ikke regnet med at vinde, lyder det fra en tydeligt begejstret Mette Schelde.

Designidéen er basal og social

– Jeg tror ikke på, at et overudstyret køkken laver bedre mad. Derfor har jeg brudt køkkenet ned til det helt basale med tre stationer, som kan flyttes rundt i boligen – og hvor flere stationer kan føjes til efter behov, fortæller Mette Schelde.

Idéen til projektet opstod ved at tilberede et måltid fjernt fra det traditionelle køkken og med brug af en vandbalje, en huggeblok og et bål. De tre elementer er direkte overført til projektet, der har en vandstation, en blokstation og en ildstation.

 – Jeg ser på køkkenet som en del af boligens møblering og som noget, man kan tage med sig gennem livet, siger Mette Schelde om sit designprojekt, der nu er præmieret som designvinder. Det er i øvrigt første gang, at “Et Køkken” vises frem for offentligheden.

 

FAQ

“Et køkken” og de øvrige afgangsprojekter kan ses på Formland UP/Graded frem til og med søndag 18. august i MCH Messecenter Herning. Designerne bag projekterne er selv tilstede på messen.

 

FYI

Prisvinder og arkitekt Mette Schelde

Tlf.: 2688 8004

Læs mere om den talentfulde prisvinder på metteschelde.dk.

 

 

Tema: Design, Eckmann Alive Studio, Food, Formland, News, Talentpris, UP | Kommentar (0) | By: