Artikler i kategorien 'The Bread Station'

fredag, 5. juli 2013 8:55

ER BRØD VIRKELIG USUNDT?

Er du på stenalderkost? Forsager du brød bagt af hvidt mel og alle dens herligheder?  Så må du besøge THE BREAD STATION på Charlottenlund Station. Her bages der nemlig guddommeligt brød, af bl.a. SORT mel!

image002

Det er manden bag Emmery og Fougaz i Torvehallerne, Per Brun, kendt for at starte trenden med brød bagt uden gær, der har åbnet bageri i den gamle stationsbygning i Charlottenlund – THE BREAD STATION.

image004

Nu handler det hele jo lidt om ordspil, fra min side, og om at provokere – bare en lille smule.  Brød, bagt af færdigblandet melmiks, lette som ”vindfrikadeller”, kan ingen være tjent med. Paleo teori eller ej. Kun tåber spiser kedeligt hvidt brød, og så slet slet ikke, når der efterhånden findes mange forskellige kornsorter og bagere, der er ildsjæle. En af de bedste af slagsen, i  min optik, er Per Brun. Og han maler selv sit mel, så det er frisk og bagedygtigt, fyldt med smag og saft og kraft.

image006

I Pers hyggelige bageri, snurrer stenkværnen lystigt, samtidig med, at de nybagte brød, hives ud af ovnene. Der er gang i den, kunderne vrimler til, fra nær og fjern.

image008

Om brød er sundt eller ej, det vil jeg lade lægerne om. De få skiver brød, jeg kan konsumere på en god dag, SKAL smage godt, være bagt af GODT mel og – ikke mindre vigtigt: AF ET GODT MENNESKE, med gode holdninger og hensigter.

image012

Desværre kan man ikke få de hyggelige hævekurve, i pileflet, godkendt til brug i de danske bagerier. Derfor må Per bruge dem af plastik!

image014

Ikke to brød bliver ens. Og hver bager, har sit signatur snit – her hampeplanten.

image016

image018

image020

Det færdige brød, med hampeplantens blade som motiv.

image022

Det sorte brød – dufter og smager helt fantastisk.

image024

Per præsenterer det nybagte sorte brød.

image026

image028

Mål og vision

THE BREAD STATION er et sted. Én forretning. Ejerdrevet. Ingen filialer. Ingen fabrikker. Håndholdte specialiteter. Vidende og engageret personale. Værtskab og service.

 

FYI

image029

Charlottenlund Stationsplads

2920 Charlottenlund
Mandag-fredag 7.30-17.00
Lørdag-søndag 8.00-15.00

Per Brun har flyttet sin stenmølle, stenovn, bageri,  bagning og produktion af hjemmelavede specialiteter til Stationen – i Charlottenlund. Det tidligere ilgodspakhus og lamperist værksted er nu EN BRØDSTATION.  Per bager hver dag fra 00-12 og bringer ud herfra flere gange om dagen Man kan også nyde det gode varme brød og få serverer kaffe o.m.a. hver dag fra 7.30 i hverdagene og fra 9 i weekenderne på stationen. Besøg bageriet – du kan jo prøve at tage toget til Charlottenlund. Det stopper lige udenfor THE BREAD STATION..

Tema: Brød, Eckmann Alive Studio, Food, The Bread Station | Kommentar (0) | By: