Artikler i kategorien 'Tina Scheftelowitz'

torsdag, 20. juni 2013 8:55

BUFFETER ER IKKE LIGE
NOGET FOR MIG!

Har du det på samme måde – så læs min artikel her:

image002

Jeg har aldrig været tilhænger af buffetter. For det meste virker som om, at en buffet mest af alt, er sammensat efter princippet: TØM KØLESKABET!

På de mange konferencer og generalforsamlinger, jeg efterhånden har deltaget i, kan man på søndags buffetten nemt genkende, resterne fra lørdagens festmenu. Nu med dressing eller på anden måde maskeret i en såkaldt grøntsagstærte.  Ikke for at fornærme nogen restauratører, eller privatpersoner, men der skal fantasi til, god fantasi og æstetik, til at sammensætte en lækker buffet.

Derfor blev jeg også meget overrasket og ikke mindst glad, da jeg fik mail fra min søde veninde Tina Scheftelowitz, med præsentation af hende nye koncept: SOMMERBUFFET.

image003

Suveræn sommerbuffet til dig og dine gæster

På utallige opfordringer om at lave mad til selskaber, sammenkomster og events er hun gået i samarbejde med cateringfirmaet Hannes Herligheder, som laver alt fra bunden af sæsonens friske råvarer. Menuen her er parrets første skud på stammen, og den er kreeret specielt til Hannes Herligheder af Tina.

image006

Tina har GARANTERET sørget for et kæmpe smæk på smagen, masser af grøntsager, kød nok til husarerne, fisk, skaldyr, oste og ikke at forglemme; et herligt sødt punktum. Hun KAN det der med at sammensætte tingene, så man føler sig mæt i hele kroppen, på en behagelig måde. Tina er også sæveræn til at style maden, på en loose og naturlig måde. JEG GÅR ALL IN! Og giver buffet tanken en NY chance – menuen lyder vildt godt og jeg er sikker på, at der er tænkt over tingene, mere end en gang.

Lad mundvandel trille – tror at det hele skal testes til min næste fest, der snart må arrangeres.

Menu

Forret
 Rejecocktail med spidskål, semitørrede tomater og agurke-dildcreme

Kartoffelsalat med løvstikke-persillegremolata
.

Sommerhummus med radise-purløgstopping.

Mormorsalat med spidskål, basilikum, fløde-citrondressing og friske bær.

Tomatsalat af friske og semitørrede tomater, estragon og ristede mandler.

Stegt lammeculotte.

Braiseret kalvebov med grøntsager, rosmarin og dildfrø.

Ovnbagt spicy makrelfilet med mynte og citron.

3 danske oste med sommersylt og knækbrød.

 

Brød

 

Dessert

Marengslagkage med pinjekerner, rabarber-flødeskum og hvid chokolade.

 

Kr. 275,- pr. kuvert

Ex. levering, min. 15 personer på Syd- og Midtsjælland.

Resten af Sjælland min. 50 personer.

FAQ

Bestil hos Hannes Herligheder – håndlavet mad.

Læs vedr. levering mv. og bestil på:

www.herligheder.dk

 

Kontakt dem på:
Telefon 23 93 55 55 eller

hannes@herligheder.dk

FYI

Hav en suveræn sommer

Bedste hilsner

Tina Scheftelowitz

Tel. +45 40841616

www.suveraen.dk

image007

Besøg også Tina og Lasses B &B i Andalusien

www.casadonaangela.com

 

 

 

 

 

 

Tema: Eckmann Alive Studio, Food, Tina Scheftelowitz | Kommentar (0) | By:

onsdag, 6. februar 2013 8:55

SUVERÆN

MELLEMØSTLIG
MIDDAG

Har lige været til et forrygende arrangement på Nørrebro i den gamle Dahls Varehus lagerbygning. Den lidt hemmelige middag med sæsonens friske danske råvarer i arabisk forklædning, tilsat ”suveræn” smag – var arrangeret af min søde, smukke og geniale, veninde Tina Scheftelowitz og Mikkel Shafi.

Mikkel Shafi, restauratør og CEO for Shafi Group, dansk-muslim med palæstinensisk baggrund lagde lokaler og sin families pitabrødsopskrifter til. Tina Scheftelowitz, kogebogsforfatter og iværksætter med dansk-jødisk baggrund, bød ind med sine ”suveræne” opskrifter.

Kongstanken var at en jødisk kvinde og en palæstinensisk mand, med fælles lidenskab for mad, sammen kreerede en event, et måltid og en aften fyldt med livsglæde.

Den imponerende trappe bød velkommen til lokalet, med masser af levende lys på trappetrinene.

En af de søde værtinder bød velkommen i døren til det festligt pyntede lokale.

Alle gæster sad ved langborde, sammen med helt nye og ukendte ”venner”. Meningen var, at man skulle være FUCKING FLINK hele aftenen, og komplimentere hinanden, skamrose og fortrylle med ord og kram, og latter og smil.

Vi valgte at sidde ved minglebordet. Det fortrød vi ikke, flere ved bordet var kendte ansigter og nye bekendtskaber blev taget i ed.

MADEN VAR GUDDOMMELIG OG JEG HAR FÅET LOV TIL AT VIDEREGIVE TRE OPSKRIFTER FRA MIDDAGEN.

DE KOMMER HER:

 

4-retters velgørende vellystig vintermenu

 

Velkomst

Appelsinte med mynte

Krydrede (kanel, stødt ingefær) popkorn med sukker og salt?

Popkorn i små skåle på bordene 

Forret

Svampesuppe med vintergrøntsager og 1001nats krydderier

Sprøde brød med frø og kerner og zaartar

Hovedret

3 suveræne salater og lammetagine

Gulerodshummus med safran og tahin

Kålsalat med friskristet kardemomme og cashewnødder

Korn-taboulleh med rødbede, granatæble og mynte

Lammetagine med krudt og kanel

Hjemmebagte pitabrød, 30 % fuldkorn

Chilidip

 

Oste

3 udsøgte oste

Appelsinsylt med stjerneanis

Knækbrød

 

Dessert

Æblekage med chokoladetrøffel, kaffe-nøddekrokant og flødeskum

 

Svampesuppe med vintergrøntsager og krydderier

Til 4 personer

150 g løg

100 g markchampignons

1 spsk smagsneutral olie

1 fed hvidløg

½ tsk stødt kardemomme

½ tsk kanel

1 tsk friskkværnet sort peber

½ tsk revet muskatnød

1 tsk stødt ingefær

½ tsk stødt allehånde

200 g persillerødder, porrer, gulerødder

100 g røde linser

1 liter grøntbouillon (Herbamare !!!! fra A. Vogel)

2 tsk friskpresset citronsaft – MERE?

1 lille bdt bredbladet persille

salt og friskkværnet peber

 

Pil og skær løgene i små tern. Rens svampene og skær dem i skiver. Steg løg i olien ved middel varme i en gryde, til de er klare. Tilsæt svampene og steg videre. Tilsæt presset/revet hvidløg og alle krydderierne og lad det stege nogle minutter under jævnlig omrøring. Tilsæt evt. nogle skefulde vand, hvis det sætter sig fast i bunden.

Skræl og skær persillerødderne/grøntsager i terninger på 1 x 1 cm. Tilsæt persillerod, gulerødder, røde linser og grøntsagsbouillon til gryden. Lad suppen simre i 30 minutter. Kom porreringene i og kog 5-10 minutter.

Smag den til med citronsaft, salt og friskkværnet peber.

Server med hakket persille på toppen.

 

Kålsalat med kardemomme og mandler

Til 4-6 personer

80 g mandler
25 g sesamfrø
600 g kål: Rødkål, hvidkål, grønkål – blanding
100 g rosiner (gerne jumbostørrelse)

dressing
10 kardemommekapsler

2 spsk olivenolie
2 spsk friskpresset citronsaft
salt og friskkværnet peber

Flæk kardemommekapslerne til dressingen og tag frøene ud. Rist dem let på en tør pande og stød dem i en morter.

Rist mandler og sesamfrø på en tør pande/OVNEN hver for sig, til de er gyldne.

Snit kålen fint, udelad stok og ribber.

Dressing: Bland dressingen af stødte kardemommefrø, sesamolie, citronsaft, salt og peber.

Ved serveringen: Vend kål,  sesamfrø, nødder, rosiner og dressing sammen og smag salaten til med citronsaft, salt og peber. Server!

 

Chilidip

En dip, som er inspireret af den nordafrikanske harissa, og som giver et krydret riv til hummusmåltidet og til andre salater, kød- og fiskeretter. Lav den så stærk, som I har ”nosser” til, og brug den kun i små dryp. Den kan holde sig i ugevis i køleskabet.

Til 4-6 personer

½ tsk stødt spidskommen

½ tsk stødt koriander

1 nip stødt kanel

½ tsk tørret mynte

1-2 tsk chiliflager

2 spsk olivenolie

2 spsk tomatkoncentrat (40 g)

salt

olivenolie til toppen

Rist spidskommen, koriander og kanel i en lille gryde ved middel varme, til det dufter. Pas på, at krydderierne ikke brænder på.

Bland dem med mynte, chiliflager, olie, tomatkoncentrat og salt og smag forsigtigt til. Kom dippen i et glas og hæld olie på toppen for at forsegle den.

Tina strålede som en sol hele aftenen. Bogsalget gik strygende.

Og så gik turen hjemad igen, med hovedet fyldt af god mad, hjemmelavet limonade, mennesker og meninger.

 

TAK FOR EN DEJLIG AFTEN – HVORNÅR GENTAGER I SUCCEEN?

 

FAQ

Shafi og Scheftelowitz byder velkommen til en aften ved langborde. En aften hvor vi spiser sammen og snakker med sidemanden, uanset vinterskilsmissedepression, mislykket karriereskift eller at el-bilen er løbet for benzin. Du kan tage venner eller familie under armen – eller du kan vælge at komme alene – og hvem ved, måske opfinder du den dybe tallerken igen?

Fucking Flink har kreeret noget så spidsfindigt som en samtalemenu, hvor der lægges op til snak om livets store og små spørgsmål: Er der lakridspulver på lammeboven og hvordan kan Hussein Obama stadig være forelsket i Michelle? Der er rum til alle, hvad enten man vælger hyggesnak eller dybere samtaler.

Den musikalske underholdning: to sangstjerner – den falmende klezmerdronning Channe Nussbaum og en af de mest feterede og sexede arabiske herboende sangprinsesser, den egyptiske sangerinde, Fatma Zidan, der allerede som 8-årig spillede på harpe og vidste hvor fagotten skulle stå. Fatma og Channe vil pingponge og vokaljonglere sammen rundt i arabiske, jødiske og danske slagere.

Lars AP, dansk-amerikaner som har startet bevægelsen Fucking Flink, der handler om at gøre Danmark til verdens flinkeste land, gearer samtalerne op.

 

FYI

http://www.suveraen.dk/

 

 

 

 

Tema: Eckmann Alive Studio, Food, Fucking flink, Mikkel Shafi, Opskrifter, Tina Scheftelowitz | Kommentar (0) | By:

lørdag, 17. november 2012 8:55

Rig på rester –
nyd dit overskud

 Så har hun været på spil igen, min skønne veninde Tina Scheftelowitz.

Hun er godt nok produktiv – respekt Tina!

Jeg kan for- RESTEN også godt li at bruge rester. Inspiration kan man aldrig få nok af.

Derfor kaster jeg mig over din meget anvendelige nye bog.

Jeg mødte Tina på Madscenen under bogmessen i Bella Centeret her i week – enden.

Hun optrådte sammen med KÅL-KÆLLINGERNE. DET var smadder sjovt.

 I ”Rig på rester” hælder Tinas Scheftelowitz ordet ”madspild” ud med grønsagsvandet én gang for alle:

Dine rester i dag bliver til guld i morgen. Ud med den dårlige samvittighed og ind med sjov og nydelse.

 Bogens 40 opskrifter viser, hvordan du forvandler køleskabets skattekiste af resteguld til suveræne hverdagsretter. Mest aftensmad, men også brød, smoothies, kager og desserter.

 Læseren får masser af inspiration og køkkenvisdom og lærer at udnytte de rester, køleskabet gemmer på. Tina Scheftelowitz guider fra devisen:

Improviser og nyd dit overskud.

Så får hverdagsmaden et pift, familien sparer penge og gør en stor forskel for miljøet.

FDB udgiver kogebogen i forbindelse med foreningens arbejde for et mere bæredygtigt forbrug.

FAQ

Titel: Rig på rester – nyd dit overskud

Forfatter: Tina Scheftelowitz

ISBN 978-87-92596-24-6

Pris 99,95 kr.

Bogen kan købes i boghandlere samt FDB’s butikker landet over

Tema: Anette Eckmann, Bogmesse, Food, Kålkællingerne, Opskrifter, Tina Scheftelowitz | Kommentar (0) | By:

torsdag, 26. april 2012 9:00


RÆK MIG SALATEN

 

Fredag var en fin dag. En fantastisk dag med hjemmearbejde bag computeren i privaten.

Og den store ære, at være dommer i Danmarks første SALATMESTERSKAB.

Nu er det sådan, at jeg er veninde med Danmarks salathoved nummer 1

– Tina Scheftelowitz.


Sammen med Politiken har hun fostret ideen – her kommer billeder fra mesterskabet, der blev afholdt på BIOMIO.

SE RESULTATERNE I POLITIKEN

 

SØNDAG DEN 29. APRIL.

 

DOMMERPANELET:

Ide´ kvinden Tina Scheftelowitz, Tine Krebs  – Frugtformidlingen og madredaktør på Politiken Annette Nyvang.

 

FYI

Tina Scheftelowitz

tel. +45 4084 1616

tina@salathovederne.dk

www.suveraen.dk

Smagsprøve fra min nyeste kogebog:

Suveræn Surprise her (video 1:20 min).

Tema: Eckmann Alive Studio, Food, Tina Scheftelowitz | Kommentar (0) | By:

fredag, 30. december 2011 8:35

Mad i

sort & hvidt

NU er min søde veninde Tina Scheftelowitz igen på spil. Jeg har fået lov til, at vise denne flotte og inspirerende nytårsmenu, fra hendes sprit nye kogebog ” Suveræn Surprice”, her på bloggen.
Nyd billederne og snup opskrifterne til din nytårsfest.

[singlepic id=1853 w=520 h= float=]

Drink
Cuba Libre

1 drink

Isterninger
1 cl (ca. 2 tsk) friskpresset limejuice
4 cl (ca. 3 spsk) rom, fx mørk Havana Club
Cola
evt. øko
Evt. limebåd til pynt


Kom isterninger, limesaft og rom i et højt glas og top op med cola. Pynt evt. med limebåde.

[singlepic id=1854 w=520 h= float=]

Salat af kinaradise med tang og tofu
Salaten passer godt som tilbehør til kød eller fisk.

Til 2 personer

1 håndfuld arame- eller izikitang
300 gram kinaradise − eller gulerødder − eller 2 bundter radiser
175 gram tofu, silken style, kan udelades

Dressing
1 presset fed hvidløg
1 spsk riseddike − eller hvid balsamico
1 spsk flydende honning
1 spsk sojasauce
evt. chiliflager eller cayennepeber

Overhæld tangen med kogende vand og lad den stå i mindst 10 minutter, til den er blød, hæld den til afdrypning i en sigte.
Skræl kinaradisen og skær den i tynde skiver eller riv den groft på et råkostjern.
Bland dressingen, smag den til og vend den i tangen. Lad gerne tangen marinere.
Klip tofupakken op og lad tofuen glide forsigtigt ud i en skål med vand. Tag den op og skær den i mindre stykker.
Ved serveringen: Anret radiseskiverne på et fad, fordel den marinerede tang over og top op med tofuen.
Drys med chiliflager eller cayennepeber.

[singlepic id=1855 w=520 h= float=]

Sort pasta med kyllingespyd og ostesovs

Til 2 personer

280 gram (2 stk.) kyllingebrystfileter
200 gram sort pasta − eller hvid pasta

træspyd, kan udelades

Marinade
1 spsk (citron)olivenolie
saft af ½ øko-citron
1 presset fed hvidløg
salt og peber

Skær brystfileterne i 1½ cm skiver på tværs.
Rør marinaden sammen og vend kødet i.
Lad det trække i mindst ½ time.
Sæt kødet på spyd, et-to stykker på hvert spyd.

Steg spyddene i ovnen på en bradepande med bagepapir ved 250 grader i 6-7 minutter, til kødet er fast ved et tryk.
Kog pastaen samtidig med at du steger spyddene.

Sovs
75 g gedeflødeost − eller gorgonzola
4 spsk kaffefløde

Smelt osten i fløden ved lav varme i en tykbundet gryde og pisk undervejs.

Servering
Anret den varme pasta med varm sovs og spyd.

[singlepic id=1856 w=520 h= float=]

Lun brie med ristede mandler og fennikel

Til 2 personer

150 gram brieost
stanniol

50 gram mandler, gerne smuttede
100 gram fennikel

Til servering
flydende honning
brød eller knækbrød

Pak brien i stanniol og bag den i ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter, afhængigt af dens tykkelse.

Kom mandlerne i et lille fad og rist dem med i ovnen i ca. 7 minutter, til de er gyldne.

Skær top og evt. brune pletter af fenniklen.
Skær den i kvarter gennem stokken og skær kvarterne i tynde skiver. Skyl stykkerne grundigt, evt. i flere hold rent vand og tør dem.

Servering
Servér den varme brie på en tallerken med mandler og fennikel omkring. Dryp lidt honning over mandler og fennikel.
Husk brød.

[singlepic id=1857 w=520 h= float=]

Ingefærgranita med brombær og sød perlevin
Granita er italiensk sorbetis med en ‘sneagtig’ konsistens.

Til 2 personer

½ dl rørsukker
2 dl vand
2 tsk skrællet fintrevet, frisk ingefær
ca. ½ dl friskpresset citronsaft
2 friske brombær, gerne flere

Til servering
20 cl kold Moscato d’Asti eller anden sød boblevin

Kog sukker, vand og ingefær op i en gryde og rør, til sukkeret er opløst. Tag blandingen af varmen og smag til med citronsaft, den skal være kraftigt sur/sød.
Køl af til stuetemperatur.

Frys siruppen i en rustfri metalform eller gryde i ca. 4-5 timer. Eller til den er fast.

Servering
Lav ”sne” med en gaffel, ved at rive gaflen igennem
den frosne is.

Anret ingefær-granitaen i serveringsglas med brombær på toppen og hæld den søde boblevinen over ved bordet.

FAQ

SUVERÆN SURPRISE
Et overflødighedshorn af overkommelige opskrifter

[singlepic id=1858 w=220 h= float=]

Suveræn Surprise er et surprise party i kogebogsform fra en af Danmarks mest populære kogebogsforfattere, min søde veninde Tina Scheftelowitz.

Om forfatteren:
Tina Scheftelowitz (f. 1964)
Madskribent, kogebogsforfatter, produkt- og konceptudvikler, iværksætter.

Er desuden blandt andet forfatter til mere end femten kogebøger – heriblandt de “Suveræne”- som tilsammen er udgivet i en million eksemplarer. Mor til Floras Kaffebar og kaffefirmaet og cafeen Amokka, udvikler af sund fastfood til supermarkeder, konsulent for cafeer, restauranter og iværksættere samt foredragsholder.

FYI

Suveræn Surprise
Tina Scheftelowitz
334 sider
kr. 350,-
Bogen kan købes i overalt i Danmark.

http://www.youtube.com/watch?v=dzwZ-TsOfA0

Følg med på Tinas blog:
http://www.suveraen.dk/

Tema: Drinks, Event, Food, Nytår, Tina Scheftelowitz | Kommentar (0) | By:

mandag, 5. december 2011 8:32

[singlepic id=1675 w= h= float=]

GIVE AWAY

 

Lidt godt i

dåsen

 

[singlepic id=1713 w=520 h= float=]

 

Det er jul og der skal klejner i kassen har vi altid har sagt i min familie. Med klejner menes også småkager i dåsen – og her kommer et par forrygende opskrifter fra min fantastiske veninde Tina Scheftelowitz nye frække og forførende kogebog.

Vi har suverænt fået lov til at vise en af bogens, set i min optik, smukkeste serier. Men før du går i gang med at bage – ( på ham den lækre fyr ) – så har du mulighed for at kommentere indlægget og for at vinde en meget personlige gaver
her på bloggen.

1. JULEGAVE

 

VIND ET PRIVAT BESØG AF TINA

 

Helt og aldeles eksklusivt har Tina stillet sig selv til rådighed som den smækre, lækre julegave – der kommer på besøg , hjemme hos dig privat – hvor hun kokkerer gratis sammen med to personer .

Tina kommer dog KUN ud i Københavns området eller i allernærmeste omkreds.
Læg en kommentar her på bloggen og vi trækker lod om dette eksklusive besøg.
Kommentaren skal være os i hænde senest Fredag den 16. December.
Den heldige vinder får besked Lørdag den 24. December.
Tina besøger vinderen privat i løbet af foråret – efter aftale.
HUSK – KUN en kommentar pr. person.

2. JULEGAVE

 

FEM SUVERÆNE SURPRICE BØGER

 

Som et lille plaster på såret, til dem der ikke vinder et besøg af Tina, udlodder vi fem Suveræn Surprice bøger til bloggens trofaste læsere.
Send KUN en kommentar pr. person – og vær med i lodtrækningen
– om de fem bøger.
Vi trækker lod bland de indsendte kommentarer Fredag den 16. December og vinderne bliver offentliggjort Lørdag den 24. December.
Bøgerne bliver sendt ud i løbet af Januar 2012.

OPSKRIFTER

FRA BOGEN

 

Pecannøddespecier med ahornsirup
Hvis du drypper småkagerne med ahornsirup, skal der kun 25 g flormelis i dejen.

Til 25-30 stk.

100 g koldt smør
125 g hvedemel
50 g flormelis
50 g pecannødder + 50 g til pynt
evt. ahornsirup

Hak smørret i hvedemel og flormelis og smuldr det helt fint mellem fingrene. Saml dejen og tril den til en pølse på 4-5 cm. Sæt den i køleskabet i mindst 1 time. Tag dejpølsen ud og skær den i ½ cm tykke skiver. Læg dem på en bageplade med bagepapir og tryk 1/2 pecannød ned midt i hver småkage. Bag kagerne i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter, til de er gyldne. De bliver sprøde, når de er kolde. Servér evt. med dryp af ahornsirup.

[singlepic id=1714 w=520 h= float=]

Vaniljekranse med ristede mandler

Til ca. 25 stk.

50 g mandler
75 g koldt smør
125 g hvedemel
50 g fint rørsukker eller hvidt sukker
½ vaniljestang
½ æg

Hak mandlerne fint, sortér smuldret fra (gem det) og rist mandlerne på en tør, varm pande, til de er gyldne, rør undervejs. Tag mandlerne af panden og lad dem køle af.
Hak smørret i en blanding af mel, sukker og vaniljekorn skrabet ud af den flækkede vaniljestang med en urtekniv. Smuldr det helt fint mellem fingrene. Tilsæt de afkølede mandler og mandelsmuldret og saml dejen med halvdelen af det sammenpiskede æg.
Del dejen i mindre stykker og tril pølser, ca. 1 cm tykke og ca. 7 cm lange. Form dem til kranse, læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter, til kagerne er godt gyldne. De bliver sprøde, når de er kolde.

[singlepic id=1715 w=520 h= float=]

Har du hørt om ”Body Sushi’? Et japansk traktement, hvor to mænd eller flere deler sushi, serveret på en nøgen kvinde. Her er et bud på en pendant til os kvinder. Der er vist ikke andet at sige end – glædelig jul.

Kulørte konfekt kugler

Til ca. 12 stk.

2 tsk cognac eller brandy
30 g (2 spsk) finthakket, tørret frugt, fx pomerans, sukat, papaja
100 g marcipan

Ælt cognacen og halvdelen af den finthakkede frugt ind i marcipanen. Rul det til en pølse og del den i tolv stykker. Tril dem til kugler og rul dem i resten af frugten.

[singlepic id=1716 w=520 h= float=]

Singapore gin sling trøffel
Chokoladetrøffel inspireret af den klassiske long drink. Du kan bruge almindelige, syltede kirsebær, kirsebærsovs eller italienske Amarena-kirsebær.

Til ca. 12 stk.

125 g mørk chokolade
2 spsk saft/sovs fra syltede kirsebær
2 spsk gin
75 g flødechokolade
12 syltede kirsebær til pynt
revet skal af usprøjtet limefrugt eller citron

Smelt chokoladen i en skål over vandbad, tag den af varmen og bland chokoladen med kirsebærsaft og gin. Hæld den til afkøling i plastboks eller skål og sæt den i køleskabet, til massen er fast, dog mindst 3 timer. Tril kugler med hænderne, brug en teske til at tage af massen − gør det hurtigt, de bliver bløde.
Sæt kuglerne i køleskabet på en tallerken og smelt imens flødechokoladen på samme vis som den mørke. Tag kuglerne − en ad gangen på en gaffel − og dyp dem i chokoladen. Læg dem til afkøling på bagepapir og pynt med afdryppede kirsebær og revet limeskal. De skal ikke i køleskab, så bliver chokoladen grå, men de skal stå køligt.

Jordbær Daiquiri trøffel
Chokoladetrøffel inspireret af den klassiske cocktail.

Til ca. 12 stk.

125 g mørk chokolade
3 spsk (60 g) jordbærmarmelade
2 spsk rom
50 g mørk chokolade eller kakaopulver
evt. guldpulver

Smelt de 125 g chokolade i en skål over vandbad, tag chokoladen af varmen og bland den med marmelade og rom. Hæld chokoladen til afkøling i en plastboks eller skål og sæt den i køleskabet, til massen er fast, dog mindst 3 timer.
Tril trøffelmassen til kugler med hænderne, brug en teske til at tage massen op med − gør det hurtigt, de bliver bløde. Sæt kuglerne i køleskabet på en tallerken i ca. 15 minutter og riv imens de 50 g chokolade groft på et råkostjern. Tril kuglerne en ad gangen i chokoladen eller kakaopulver.
Trøflerne skal ikke i køleskab, så bliver chokoladen grå, men de skal stå køligt. Pynt evt. med guldstøv ved serveringen.

Tip

Servér gerne iskold sød champagne demi-sec til konfekten.
Jo bedre kvalitet råvarerne har, des bedre smager de søde sager. Her tænker jeg på chokoladen, marcipanen og marmelade.
Hvis du kan overtrække konfekten med tempereret chokolade, skal du selvfølgelig gøre det. Jeg gør det nemt.
Den økologiske lakridschokolade ”Chok O Blok” med ægte lakrids’ er fra Økoladen.

[singlepic id=1717 w=520 h= float=]

Er du mere til flydende konfekt – er her Tinas vildt lækre bud på en drink der glider ned, så nemt som ingenting.

Drink
Sambo slammer
Her er sød version af den klassiske tequila slammer. Servér i likør- eller shotglas.

Pr. drink

1-2 isterninger
3 cl (2 spsk) Baileys eller Amarula
½ usprøjtet appelsinskive

1-2 orange-chokoladestænger eller syltet appelsin i chokolade

Kom isterningerne i glasset, hæld likøren på, pynt med appelsinskive og chokolade. Spis først chokoladen, så appelsinkødet og skyl efter med Baileys, mens du stadig tygger.

LIDT GODT TIL KAFFEN PIGER – YUMMI!

[singlepic id=1718 w=520 h= float=]

Q&A

[singlepic id=1719 w=520 h= float=]

Hvad er det for en bog du har skrevet denne gang ?

I mit hoved er min nye bog en to-i-en bog.
Den ene del er en coffee table book til køkkenbrug, en hybrid mellem en dekorativ kaffebordsbog og en brugbar hverdagskogebog.
Den del er stor og flot, ren og skær visuel nydelse – og en lille smule blær.
Den anden del er meget lavpraktisk og 100% brugbar i hverdagen.

Det er en stor bog på over 300 sider – hvorfor ?
Drømmen med denne bog har været at give alle mine trofaste læsere et overflødighedshorn af overkommelige opskrifter sammen med et væld af fantastiske billeder, som får mundvandet til at løbe i kaskader og som går direkte i maven.

Hvem kan få glæde af bogen?
Bogen er både til praktisk brug og blær – og det kan alle bruge. Forkæl dig selv med en ny kogebog, eller brug ”Suveræn Surprice” som gave til alle i din familie eller vennekreds.

Kan alle følge dine opskrifter?
Bogen er fyldt med meget lette opskrifter og masser af tips og tricks.
Jeg håber selvfølgelig, alle kan finde inspiration i min nye kogebog.
Men jeg vil også gerne at bogen virker overraskende og at jeg på den måde får flere til at prøve noget nyt i køkkenet.

Er det svært at få fat i råvarerne til dine opskrifter?
Måske skal du forbi en helsekostforretning eller en velassorteret grønthandler i ny og næ. Ellers kan alt fås i den lokale dagligvarebutik.

Hvilke temaer arbejder du med i bogen?
Blandt de mange kan jeg nævne:
Suveræne salater med brillante bobler, Radise-rafinnementer, Råkost Revival, Blomstermad, en tur i tidsmaskinen med 70’er retro menu, Suveræn Salatmand, Danish Dynamite, Ny Nordisk Pasta og Vaks laks.

Er der nye tiltag i bogen?
Ja – hist og pist i bogen finder du 2D koder, hvor man kan se mig på små film , hvor jeg viser, hvor let man for eksempel kan lave en velsmagende brun sovs eller kinesiske held & lykke kager.

Er der en reklamefilm som læserne kan se før de køber din bog?

http://www.youtube.com/watch?v=dzwZ-TsOfA0

Følg også med på min blog:
http://www.suveraen.dk/

FAQ

SUVERÆN SURPRISE
Et overflødighedshorn af overkommelige opskrifter

[singlepic id=1720 w=520 h= float=]

Suveræn Surprise er et surprise party i kogebogsform fra en af Danmarks mest populære kogebogsforfattere, min søde veninde Tina Scheftelowitz.

Tina har bare en kant og en kraft udi at formidle fantastiske opskrifter, med masser af råkost. Tina er en RÅ quinde – med ben i næsen. Og mange gode opskrifter i ærmet.
Der er virkelig saft og kraft og knald på det hele i Tinas multinationale køkken – og det elsker jeg hende for.
Sex og sensualitet er også altid en af ingredienserne i Tinas ofte erotiske opskrifter.

Om forfatteren:
Tina Scheftelowitz (f. 1964)
Madskribent, kogebogsforfatter, produkt- og konceptudvikler, iværksætter.
Er desuden blandt andet forfatter til mere end femten kogebøger – heriblandt de “Suveræne”- som tilsammen er udgivet i en million eksemplarer. Mor til Floras Kaffebar og kaffefirmaet og cafeen Amokka, udvikler af sund fastfood til supermarkeder, konsulent for cafeer, restauranter og iværksættere samt foredragsholder. Læs også www.suveraen.dk

FYI

Suveræn Surprise
Tina Scheftelowitz
334 sider
kr. 350,-
Bogen kan købes i overalt i Danmark.

KOMMENTER HER

 

Tema: Bog, Jul, Tina Scheftelowitz | Kommentarer (18) | By:

mandag, 19. september 2011 9:02

MAD CAMP

COPENHAGEN

Beriget af gårdsdagens Charity fest – måtte jeg bare afsted – ud på øen igen, for at være en del af storbybøndernes manifestation. En dejlig festival – kom igen til næste år. Og bed til vejrguderne om godt vejr – det sætter altid en god stemning.

[singlepic id=1291 w=520 h= float=]

Belært af gårsdagens transport problemer, tog jeg bilen ( uhadadad ) – og bevæbnet med gummistøvler til tænderne, tykke trøjer og kameraet loaded – gik jeg i gang med at registrere hvordan LANDET er flyttet til BYEN – og hvordan de URBANE GARTNERE – belærte alle byboerne om naturens og årets gang i Danevang.

[singlepic id=1292 w=520 h= float=]

Ren Morten Kok – det var ”fæstebondens” sure pligt, at kaste halm på de pladrede stier. Men skønt duftede det, og dejligt var det – at betræde en tør sti – ind imellem.

[singlepic id=1293 w=520 h= float=]

DM i hø – hvor er det morsomt. Jeg tror at min gamle far og bondemand, havde grinet sin r.. i laser – hvis han havde været til stede. Både køer er vi mennesker var dommere i konkurrencen. Det gode hø, erstatter ensilage, syregærede, grønne urter, der bruges som foder til kvæg. Hø-smagen påvirker mælken i en positiv retning og dette kommer selvfølgelig også til at sætte ekstra god smag på ostene. Heraf Hø-ost.

[singlepic id=1294 w=520 h= float=]

De sunde spirer.

[singlepic id=1295 w=520 h= float=]

Høstfest med både eddike bryggeri og bålmad.

[singlepic id=1296 w=520 h= float=]

Symposium i cirkusteltet, for de få – og magelig lænestol for endnu færre.

[singlepic id=1297 w=520 h= float=]

Jeg har hang til tang, og det var virkelig spændende at få lov til at smage tang-is.

[singlepic id=1298 w=520 h= float=]

Hvidløg i lange baner.

[singlepic id=1299 w=520 h= float=]

Og gulerødder i alverdens flotte farver. Nøj hvor jeg savner min have – og det at dyrke helt specieller grøntsager og urter.

[singlepic id=1300 w=520 h= float=]

NU glæder jeg mig bare til at torvehallerne på Israels Plads åbner – det bliver næste begivenhed på bloggen.

[singlepic id=1301 w=520 h= float=]

Selvfølgelig var min bedste, skønne mad-veninde Tina Scheftelowitz også på pladsen. Hun tryllede med grøntsager – i fede farver og med højt humør.

[singlepic id=1302 w=520 h= float=]

HUSK at følge med her på bloggen. Tinas nye kogebog udkommer 1. Oktober og det bliver et BRAG af en kogebog. DET kan jeg godt garantere allerede her og nu!

[singlepic id=1303 w=520 h= float=]

CITRONSALT
Smid aldrig citrusskaller ud. Tag skrællen af frugten, med en tyndskræller, blend med salt og krydderier – fx peber eller koriander. Bred saltet ud på et stykke bagepapir og lad tørre i ovnen, ved 60 grader. Eller lad stå på køkkenbordet et par dage. Bruges som topping på mange retter – især godt til fisk og kylling.

[singlepic id=1304 w=520 h= float=]

Mette Helbæk, med mand – Din Baghave – holdt foredrag på halmrullen, omkring hendes tanker/principper og grøntsager med jord på. Måske kan du genkende Mette fra kokkeprogrammet i TV – Danmarks bedste kok, hvor hun blev kaldt for ”Rodfrugt-dronningen”.

[singlepic id=1305 w=520 h= float=]

Pludselig gik dagen og festen var slut. På vej hjem, for at pleje min halsbetændelse under dynen, fik jeg øje på MIN EGEN LILLE BOG! Den var OGSÅ kommer med på MAD foodcamp, dejligt at se hvor godt den passede ind. Salgstallene rasler i vejret – på den måde ved jeg, at rigtigt mange mennesker har glæde af bogen. Det er jo bare dejligt.

[singlepic id=1306 w=520 h= float=]

 

FYI

MAD FOODCAMP COPENHAGEN 2011

7 temaområder
55000 kvadratmeter
Danmarks 60 bedste avlere og landmænd
Nordeuropas største grøntsags-marked
20 workshops
35 foredrag og oplæg
2 scener i 2 dage med danske og udenlandske madhjerner
80 boder
5 restauranter
40 kokke, madskribenter og producenter demonstrerer og gav smagsprøver
20 madoplevelser for børn
Internationalt topmøde med 5 af verdens 10 bedste kokke og en række af verdens mest kreative smagsudviklere.

WWW.MADFOODCAMP.DK

Tema: Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Event, Food, København, Tina Scheftelowitz, Vilde urter | Kommentar (1) | By:

onsdag, 6. juli 2011 10:41

[singlepic id=479 w=520 h= float=]

Tina Scheftelowitz

TITEL: Kogebogsforfatter og iværksætter

www.salathovederne.dk

[singlepic id=514 w=520 h= float=]

DET ER MIN BY: Tel-Aviv, cool storby på kanten af Middelhavet. Stranden er en bystrand, som i Barcelona. Det er Mellemøsten på den moderne måde, både flot og trashy. Maden er himlen, hvis man elsker det arabiske køkken som jeg, men der er mad fra hele verden, da befolkningen er multi-etnisk.

[singlepic id=515 w=520 h= float=]

Byen er ikke farlig. Det eneste du måske vil opfatte som ubehageligt er, at der er flere soldater i gaden, end vi er vant til – giver øget sikkerhed – og så skal man igennem en heftig lufthavnstjek på hjemvejen, som også giver øget sikkerhed. Tel-Aviv er kun en times kørsel til magiske Jerusalem, hvor de tre religioners helligdomme findes.

[singlepic id=516 w=520 h= float=]

Chekkede fyre der drikker myntete…

 

COOL RESTAURANT: Machaneyuda, Jerusalem. I modsætning til de fleste andre spisesteder rundt om fødevaremarkedet, er Machaneyuda (en sammentrækning af markedets navne ) en hipster restaurant, som har en ny skræddersyet menu hver dag. Menuen kan bestå af en eklektisk blanding af udbud. Fx gazpacho, polenta ragout, Amberjack (refererer til tre arter af Atlanterhavet fisk af Carangidae familien ) med en wasabi vinaigrette, proscuitto, calamari, oksehaler med jordskok, krokodille mandelkage, og en Arak cocktail.

Beit Yaakov St. 10,
Machane Yehuda/Nachlaot
Bestil bord
Tlf.: 02-533-3442

Tjek også det nærliggende fødevaremarked, hvis du er der i dagtimerne.

[singlepic id=517 w=520 h= float=]

 

SELVFORKÆLELSE: Spis på The Dining Hall,

http://thedininghall.rest-e.co.il/

[singlepic id=518 w=520 h= float=]

[singlepic id=519 w=520 h= float=]

Måden man spiser på, ved langborde, er inspireret af spisesalen i en kibbutz, men maden er topmoderne og udtryk for det nye israelske køkken, som er sprængfuldt af grøntsager. I Israel serverer man friske salater morgen, middag og aften. Lige i øjet 😉

[singlepic id=520 w=520 h= float=]

Festligt samvær på The Dinning Hall

Eller spis på Dallal, også super god mad, lidt mere fin restaurant. Men der er også en god cafe.

http://dallalcoil.rest-e.co.il/

 

DER SOVER MAN GODT: Hos min moster Pearl 😉

[singlepic id=521 w=520 h= float=]

 

KAFFEN I KOPPEN: Arcaffe, kaffekæde som ligger mange steder. Samme italienske leverandør som vi havde på Amokka. De har også gode kager.

http://www.arcaffe.co.il/eng/index.asp

[singlepic id=522 w=520 h= float=]

 

MUST SEE: De hellige steder i Jerusalem: Grædemuren, Omar moskeen, Jesu fødselskirke, Via Dolerosa med mere. Og hermed også den gamle bydel, hvor det hele ligger lige ved siden af hinanden. Selvfølgelig får du også et ”mad” foto fra den gamle bydel.

[singlepic id=523 w=520 h= float=]

 

SLOW SHOPPING: Jeg shopper KUN mad. Men hvis man kan lide den mellemøstlige stil, er kunsthåndværkerne ved frugt- og grøntsagsmarkedet kaldet Carmelmarkedet spændende. Det ligger på en sidegade til Allenby Street som er en stor bred handelsgade i den sydlige ende af Tel Aviv, – tæt på den gamle by Jaffa. Markedet er meget stort og det bugner af alt der kan spises. På en mindre sidegade til markedet, – er der hver tirsdag og fredag et meget flot kunsthåndværker marked. Her sidder der kunstnere der har lavet de mest utrolige ting og der er en idérigdom ud over det sædvanlige.

 

SOUVENIR FRA FERIEN: Tahin, tahin, tahin, fx mærkerne Al Arz og Karawan. Jeg elsker at lave mad med Tahin som er en pasta fremstillet af ristede, knuste sesamfrø. Tahin bruges i mange opskrifter i Mellemøsten. Herhjemme kender mange især tahin fra hummus, hvor den nøddeagtige pasta indgår som en nødvendig smagsgiver.

[singlepic id=524 w=520 h= float=]

 

MUSIK I MIN IPOD: Thomas Helmig styrer stadig for vildt 😉

[singlepic id=525 w=520 h= float=]

 

GOURMET MEKKA: Fødevaremarkedet på Tel-Avivs havn – bedst om fredagen.

[singlepic id=526 w=520 h= float=]

 

KAGER DER SMAGER: Køb dem i min fætter Uri Scheft’s bageri Lehamim. Han er udlært i Danmark og er nu på vej til at åbne en afdeling i New York.

Lehamim
99 Hahashmonaim
Tel Aviv.

[singlepic id=527 w=520 h= float=]

[singlepic id=528 w=520 h= float=]

http://www.facebook.com/video/video.php?v=141280912554158&oid=353473975898&comments&ref=mf

 

TO DIE FOR: Hummus – jeg bliver aldrig træt af den ret. Serveres frisklavet som fuldt måltid, med varme pitabrød med mere. Prøv den varm hos Hummus Mashawa, bestil alt det de har på menukortet, du bliver ikke ruineret.

Hummus Mashawa
40 Pinsker street
Eller den klassiske hos:
Abu Hassen i Jaffa,
1 Dolphin St.

[singlepic id=529 w=520 h= float=]

[singlepic id=530 w=520 h= float=]

MIT BEDSTE TIP: Tag en lille udflugt til gedefarmen Shvil Izim. De har den lækreste brunch i verden. Ca. 45 min fra Tel-Aviv i bil.

[singlepic id=531 w=520 h= float=]

[singlepic id=532 w=520 h= float=]

[singlepic id=533 w=520 h= float=]

[singlepic id=534 w=520 h= float=]

http://www.shvilizim.co.il/

 

BYGGERI: Jeg må bare anbefale området i byen med fredede Bauhaus bygninger . Virkelig et besøg værd

[singlepic id=535 w=520 h= float=]

[singlepic id=536 w=520 h= float=]

[singlepic id=537 w=520 h= float=]

http://artlog.co.il/telaviv/

OBS! Tel-Aviv er allerbedst forår, efterår og til dels vinter. Der er ret varmt om sommeren.

KOMMENTER HER

Tema: City Guide, Sommer, Tel-Aviv, Tina Scheftelowitz | Kommentar (0) | By: