Artikler i kategorien 'Tobias Jacobsen'

torsdag, 9. juli 2015 22:00

GEORG JENSEN

Georg Jensen Damask lancerer ny fælles kollektion fra Arne og Tobias Jacobsen

En bygning på Vesterbro er inspirationskilden til det nye design, som Tobias Jacobsenbarnebarn af Arne Jacobsen – har designet for Georg Jensen Damask.

Samtidig bringes der nyt liv til den eksisterende ARNE JACOBSEN kollektion med nye skitser fra Arne Jacobsen og flotte farvefornyelser til den eksisterende kollektion.

Resultatet er en samlet JACOBSEN kollektion med tekstiler til hjemmets 4 rum,

der komplimenterer hinanden på såvel design som farve.

image001 image003 image005 image007 image009 image011 image013

I den nye kollektion for Georg Jensen Damask har Tobias Jacobsen bevæget sig ud i noget, han aldrig har prøvet før – tekstildesign. Med inspiration i taget og murstenene fra en bygning på Vesterbro tog designet form og er mundet ud i det grafiske viskestykke BRICKS.

”Det var med lige dele glæde og frygt, at jeg sagde ja til denne opgave.  Jeg er jo uddannet guldsmed og har designet alt fra møbler til bestik, men aldrig tekstildesign. Jeg er altid blevet inspireret af arkitekturen, og det er jeg også blevet i denne kollektion. Og til min store begejstring giver damask-vævningen designet et tredimensionelt udtryk og skaber dermed samme effekt som i arkitekturen, ” siger Tobias Jacobsen.

FAQ

 Gamle Arne Jacobsen skitser får nyt liv

For Tobias er farfaren en stor inspirationskilde, og Tobias bruger en stor del af sin tid på at bære Arne Jacobsens designarv videre. Arne Jacobsens design pryder allerede Georg Jensen Damasks tekstiler med kollektionen af samme navn (ARNE JACOBSEN). Kollektionen stammer fra en omfattende samling af ikke-producerede skitser, som han efterlod sig ved sin død.  I forbindelse med designsamarbejdet med Georg Jensen Damask har Tobias Jacobsen fundet to nye skitser frem, der er blevet til sengetøjet GRID og frotté-designet MOSAIC. Desuden lanceres det velkendte design fra ARNE JACOBSEN dugen nu også som viskestykke og i samme forbindelse tilføres også en ny farve til dugen i den eksisterende kollektion.

JACOBSEN kollektionen består af viskestykkerne BRICKS, af Tobias Jacobsen, i farverne Corn, Dark Grey og Smoke Blue til 110 kr. i størrelsen 50×80 cm. De nye Arne Jacobsen skitser er mundet ud i sengetøjet i designet GRID i farverne Oyster Grey, Light Blue og Jade Green til priser fra 1490 kr. i størrelsen 140 x 200/60 x 63 cm samt håndklæder, der kommer i designet MOSAIC i farverne Slate Grey og Blue Granite til priser fra 140 kr. i størrelsen 40×70 cm.  Viskestykkerne i designet i Light Grey, Jade Green og Dark Blue til priser fra 110 kr.   ARNE JACOBSEN dug i den nye farve Opal Grey til priser fra 1240 kr. i størrelsen 140 x 200 cm. Der findes ligeledes dækkeservietter og løber i farven Opal Grey.

FYI

 De nye designs forhandles i Georg Jensen Damask profilbutikker landet over og på damask.dk fra uge 32.

 Nærmeste forhandler oplyses på telefon 75 52 27 00.

Tema: Anette Eckmann, Arne Jacobsen, Bolig, Eckmann Alive Studio, Georg Jensen Damask, Tobias Jacobsen | Kommentar (0) | By: