ORANGE ER

MIN FARVE

Eller det vil sige, da vi for 10 år siden skulle have ny sofa, kunne min mand og jeg IKKE blive enige.

Hverken modellen eller farven – fanden var løs!.

Manden min er stædig, han ville have en orange sofa og jeg var til koksgrå.

Vi endte med at blive enige om modellen OG, så blev den

koksgrå – men med ORANGE vinkel / lounge del.

NU er jeg blevet rigtigt glad for kombinationen og orange

vokser og vokser for mig.

Én af de farver, som Verner Panton (1926-1998) blev ved med at vende tilbage til, var også farven orange.

En farve, han mente, klædte hans design og ethvert interiør.

En tanke, som Verpan har arbejdet videre med i deres stræben efter at finde den perfekte orange.

Med udgangspunkt i den orange, som Panton benyttede sig af, har Verpan udviklet en, der er varmere, mørkere og mere tidløs, og som passer perfekt til pendlen Moon og opbevaringsmøblet Barboy.

De udvalgte – Moon og Barboy

Moon består af slanke metallameller i et viftedesign, der på én gang skjuler lyskilden og lader lyset skinne på dekorativ vis. Moon har et formsprog, der gør den særegen, da den ændrer karakter, alt efter hvilken vinkel den betragtes fra. En finesse, som den orange farve er med til at fremhæve.

Med Barboy viser Panton en ny måde at fortolke et opbevaringsmøbel på ved at give det en cylindrisk form og lade den indeholde tre praktiske skuffer. Et raffineret design, der både kan fungere som barskab, natbord eller som skuffedarium på kontoret eller badeværelset. For at gøre det multifunktionelt og mobilt påsatte Panton det fire hjul.

Hvorfor orange?

Orange er den oplagte farve at bruge i hjem bestående af hvide, grå og sorte nuancer, da farvens modspil virker legende og kunstnerisk og både tilfører varme og energi fra dens røde og gule ophav.

Bruges orange på en lille overflade, som det er tilfældet med Moon og Barboy, fremhæver designet interiøret på en eksklusiv måde.

Moon og Barboy i orange vil være at finde hos Verpans udvalgte forhandlere fra september.

FYI

Moon small orange

Design: Verner Panton, 1960

Mål: Ø: 34 cm

Materiale: Metal

Lyskilde: 220V (110V) E27 (E26) maks. 60W

Pris: DKK: 4.195,- / SEK: 5.450,- / NOK: 5.245.-

Barboy orange

Design: Verner Panton, 1963

Mål: H: 72.5 cm / Ø: 38 cm

Materiale: Formspændt, malet MDF

Pris: DKK: 8.290,- / SEK: 10.770,- / NOK: 10.365,-

Se mere på:
 www.verpan.com, www.facebook.com/verpancom og www.instagram.com/verpancom

By:
Dato: torsdag, 28. september 2017 22:00
Kategori:Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Farver, Indretning, Interiør, Verner Panton, Verpan

RSS feed: RSS 2.0 Denne artikel | kommentar |

Skriv en kommentar