NYT
SHOWROOM
SIGNALERER
NYE TIDER

BY LASSEN FEJRER 10 ÅRS JUBILÆUM

 

Det, der startede i et kontorfællesskab på Frederiksberg med

Nadia Lassen som eneste medarbejder, har været en lang og interessant rejse, som bogstaveligt gik via Holbergsgade og nu manifesterer sig i et nyåbnet lyst, solbeskinnet showroom og kontor på Søtorvet i København.

“Showroomet er en naturlig forlængelse af vores nuværende galleri tema, hvor det gælder om at udstille og højne vores produkter i enkle og stilistiske rammer. Samtidig er det et sted, man skal have lyst til at bo og som er anvendeligt for os som team i hverdagen”,

fortæller direktør Maria Anker Larsen

 

Til spørgsmålet om, hvor virksomheden befinder sig om ti år, afslutter Søren Lassen: “Der er vien stærkere international virksomhed,som fortsat følger i familiens fodspor,men også fortsat vil skabe nye klassikere.

Produkter, man har lyst til at give videre ned gennem generationer.

For design og vores passion herfor betyder alt”.

Produkterne behøver efterhånden ingen introduktion: Kubus, Den trætte mand og Lassen Chair. Man kan se dem for sig; metallysestagen og de overpolstrede møbler. By Lassens ti års jubilæum er en anledning til på én gang at se fremad og huske, hvis skuldre, man står på.

Efter at have produceret Mogens Lassens Kubus-stage til Paustian i mere end et årti, grundlagde Søren Lassen by Lassen 17. maj 2008. Han følte sig begrænset til ét produkt og ønskede at udvide kollektionen med nogle af sine egne og andre designeres produkter. Derfor inviterede han sin dengang 23-årige niece, Nadia Lassen, ind i virksomheden og sammen videreførte de familiens stærke designånd, indtil Nadia Lassen trådte ud af virksomheden i 2016.

“Når man starter en virksomhed skal man naturligvis vide, hvad man gør, men vigtigst af alt skal man turde bevæge sig ud på dybt vand for det man tror på. Jeg er stolt og glad for den udvikling virksomheden tog og stadig tager”, siger Søren Lassen. For at løfte en så tungtvejende arv som Mogens og Flemming Lassens er en vægtig, spændende og svær opgave, mener han, men understreger at det samtidig er det, der fører virksomheden ad den fortsat ambitiøse, visionære sti, de har bevæget sig ad de senere år. At åbne skrivebordsskufferne fyldt med smukke skitser og have tidløse, uopslidelige møbler tegnet af Mogens og Flemming Lassen i sit arkiv er et privilegium, by Lassen værner om. De overpolstrede eller stringente møbler, som fra 1930’erne frem til 1950’erne blev vist på Snedkerlaugets udstillinger, er i dag mere populære end nogensinde, og by Lassen balancerer mellem at relancere møblerne 1:1 og udfordre designet gennem eksempelvis nye materialer og forbedret komfort.

“Vores visioner og ambitioner udmunder sig særligt i vores Lassen Chair, som er inspireret af en skitse af Flemming Lassen fra 1940 og nu er fortolket og designet af Magnus Sangild og Marianne Viktor. Det er sjovt at tænke på, at Flemming tegnede noget, som nu afsluttes og føres ud i livet af to yngre designere. Vi er stolte over, hvordan stolen honorerer ham i sit organiske formsprog”, fortæller Søren Lassen.

By Lassens rødder i den modernistiske, danske designarv begrænser ikke virksomheden i at videreudvikle og skabe nyt, og der er konstant nye, spændende produktlanceringer i kalenderen. For så længe man er tro mod det originale design, komplimenterer og styrker nyheder kun arven fra de to arkitektbrødre.

“Vores opbevaringssystem, Frame, er et solidt eksempel på, hvordan vores eget design tilfører noget nyt og vedkommende til produktsortimentet, og som lader sig inspirere af linjerne i Mogens Lassens minimalistiske, geometriske streg, men er helt sit eget”, fortæller Søren Lassen.

Generelt er der en gennemstrømmende kompromisløshed, når det drejer sig om kvalitet, håndværk og detaljerigdom hos by Lassen. Størstedelen produceres stadig i Danmark og mærkatet “made in Denmark” er vigtig for virksomhedens selvforståelse. Præcist som det var i Mogens og Flemmings tid.

KONTAKT

https://bylassen.dk

By:
Dato: mandag, 28. maj 2018 22:00
Kategori:Anette Eckmann, By Lassen, Eckmann Alive Studio, Indretning, Interiør, Styling

RSS feed: RSS 2.0 Denne artikel | kommentar |

Skriv en kommentar