SUNDAY
SUNDAY

NU er det endelig vist, det er de to sødeste piger i hele verden, Sofie og Mille, der tager over på TRENDZONEN på Formland, efter at jeg har valgt at stoppe op – for at prøve at HOLDE FRI OM SØNDAGEN!

Efter 30 år med design, udvikling og opbygning af TRENDZONERNE PÅ FORMLAND MESSEN – tager jeg et pusterum og giver stafetten videre.

MÆNNN – gå ikke i panik, jeg er i fuld gang, med et kæmpe trendområde på FOODEXPO i marts måned – kom og se !

Det sociale pusterum flytter ind på Formland

Formland Spring 2018 1.-4. februar kan besøgende opleve et

digitalt detox og et socialt pusterum, der får selv de travleste til at geare ned, når designduoen STUDIE FLYHELSTED åbner trendzonen:
 Life on Sundays i Hal D.

Som en kontrast til en hektisk hverdag med online aktiviteter, længes vi efter et pusterum, hvor vi kan koble fra og blive tanket op

på den gode måde.

Life on Sundays er et social living room, hvor man mødes og mærke efter, hvad der giver mening – altså:

a little more Sunday, every day.

Har du talt med hele verden i dag via din skærm?

Har du modtaget en sms om, at dine varer er fremme om lidt?

Har du fået en reminder om din tandlægetid i morgen?

 

Teknologien er en stor del af vores hverdag, og den bliver kun større.

Vi bruger meget tid foran skærmen frem for tid med hinanden.

Vi tænker i resultater og facitlister og forsøger at følge med.

Vi er ofte lettere fraværende – men behøver det være sådan?

Vi ser i øjeblikket en kraftig, men naturlig reaktion på dette.

Folk længes efter øjeblikke, hvor de bruger deres naturlige sanser frem for deres virtuelle muligheder.

Vi har et behov for at koble fra, slukke for forbindelsen og søge efter nye idealer, efter det uperfekte, det autentiske og helt naturlige, så vi igen kan stole på vores intuition og mærke os selv.

Når vi kommer mere direkte i kontakt med hinanden og naturen,

bliver vi tanket op på den gode måde. 

 

BÆREDYGTIGHED, OPLEVELSE  OG AUTENCITET

Dette behov ses også i de stigende krav, der stilles til de produkter vi omgiver os med.

Der er større fokus på, hvordan vi bruger materialer, og hvordan materialer kan genbruges og genanvendes. F

orbrugerne stiller krav, de vælger kvalitet over kvantitet.

Vi fylder ikke livet op med unødige ting, men vælger kvalitet som holder i generationer.

Vi er betaget af de naturlige materialer: træ, sten, uld, beton, bomuld, ler, planter på den ene side og på den anden side af de moderne materialer som plast, tekniske materialer, genanvendelige materialer og nye tekniske processer.

De rå materialer skal bruges i deres rene form og forarbejdes mindst muligt. Materialet skal ældes med ynde, og materialets kvalitet skal komme til udtryk.

Vi arbejder på at vende tilbage i en ny form, hvor vi respekterer planeten på en ny teknologisk måde.

Tendensen er i fin tråd med den gamle japanske filosofi Wabi-Sabi som blandt andet siger: Se det smukke i det uperfekte. Intet er permanent, intet er færdigt. Jordens cyklus er smuk, ting ældes med ynde og bærer på en smuk historie.

Vi bliver nødt til at give os tid til at mærke de ægte behov

og være i nuet. Det gør vi med stor optimisme,

for tiden er klar til Life on Sundays.

STUDIE FLYHELSTED har skabt et rum til den analoge pause.

Et pusterum, et naturligt ophold i hverdagen,

uden at tiden står stille, eller at vi går i stå.

Rammerne for Life on Sundays er halv-transparente, vi har intet at skjule, men masser at dele. Farverne er holdt i tonerne fra en smuk pastel palette tilsat kontrastfulde indslag,

som er med til at skabe kant og dybde.

 

STUDIE FLYHELSTED kuraterer og sammensætter produkterne

på området, så de skaber humor med et tvist, mod og ærlighed og forbliver i tråd med det naturlige, originale og unikke.

Så lad os mødes i Life on Sundays, a social living room,

som fyldes med lyden fra vinylpladen. Det er stedet, hvor du kan lade dig inspirere af naturlige pauser, som rummene indbyder til.

INSPIRATIONSUNIVERSER, BUTIKKER & HELDAGS WORKSHOP

Trendzonen kommer til at bestå af en café, en New Mags boghandel, en malershop samt en række forskellige

inspirations- universer: 

fra væksthusets grønne oase med det knasende grus under fødderne, hvor der er plads til at tiden kan spire, til fordybelsen i køkkenet hvor vi skal give os tid til at lave mad uden brug af maskiner, for vi har ikke travlt. Du kan lade tankerne flyve frit med vinden i soveværelset, mens du nyder de meditative billeder fra naturen. Eller dele hverdagen ved langbordet i stuen, hvor vi broderer og deler viden om håndværket.

Stuen indrettes som en heldags broderi-workshop, hvor man kan droppe ind, når man har brug for at trække stikket, være offline og lade sig inspirere af det, der giver mening – her og nu og tæt på.

Life on Sundays giver plads til at koble fra, mødes, dele, vælge og mærke efter, hvad der giver mening. Her er der tid til kaffen, og til at lade teen trække.

Det er her, vi skal finde modet til at vælge og ikke mindst udvælge.

Hverdagen er fyldt op, og vi har travlt.

Det kræver lidt ekstra af os at give os selv en pause – men den giver godt igen, så altså: – a little more Sunday, every day.

DU FINDER TRENDZONEN ‘LIFE ON SUNDAYS’ I HAL D.

By:
Dato: torsdag, 4. januar 2018 22:00
Kategori:Anette Eckmann, Eckmann Alive Studio, Formland, Indretning, Styling

RSS feed: RSS 2.0 Denne artikel | kommentar |

Skriv en kommentar